TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Anmeldelse: Trigger Warning

Uforløst comeback med forældede western-temaer

Jep! Den uforlignelige Jessica Alba er endelig tilbage, men vi havde meget større forventninger til hendes tilbagevenden til det store lærred.

Af / 28/06/2024 - 13:15
Trigger Warning
Tor Aavatsmark

Jessica Albas længe ventede comeback-film topper i øjeblikket Netflix’ globale streaming-hitliste – og det er der desværre ingen grund til.

Den fyrige og alsidige skuespillerinde fra Californien er nu 43 år gammel og har stort set holdt sig væk fra filmindustrien, siden hun hærgede Hollywood i 2010’erne. Siden hun næsten lagde filmkarrieren på hylden, er Alba blevet mor til små børn og multimillionær på kosmetik.

Med film som Sin City: A Dame to Kill For, Machete, Awake, Dark Angel, Stretch, Into the Blue og Fantastic Four-serien fik Alba et solidt fodfæste i filmindustrien. Både som en mere end dygtig actionheltinde, men også med flere roller i komedier og dramafilm.

Trigger Warning 1 1
Jessica Alba, “Trigger Warning”. (Foto: Netflix)

Den film, der har gjort stærkest indtryk, er nok Michael Winterbottoms The Killer Inside Me, hvor Alba giver en skræmmende god præstation som offer for Casey Afflecks raseri og vold.

Læs også Hvordan er det muligt?! Hatten af for, at det overhovedet er muligt at skabe noget så dødkedeligt og intetsigende ud fra et så spændende tema.

I fredags gjorde Alba comeback med actionthrilleren Trigger Warning – den strøg direkte til tops på Netflix’ liste over mest sete film. Bortset fra hovedrolleindehaverens tiltrækningskraft kan vi ikke finde nogen anden grund til topplaceringen, for det er generisk, kedeligt stof med et persongalleri, som vi mistænker for at være AI-genereret.

Annonce

 

Vi kastes straks ind i den actionverden, der omgiver adrenalinjunkien Parker (Alba). Hun er en specialtrænet kommandosoldat, som rejser verden rundt for at eliminere USA’s potentielle fjender. Men nu står hun pludselig over for skjulte fjender i sin egen barndomsby.

Under relativt mystiske omstændigheder bliver hendes far dræbt i et minekollaps. Parker fornemmer problemer, men slår sig til tåls med, at det var en ulykke – men så dukker der flere og flere beviser op, som peger på sabotage og muligvis mord. Men hvem kunne ønske hendes godmodige far død?

Trigger Warning 1 7
Trigger Warning. (Foto: Netflix)

I ægte Extraction-stil må hun afsløre sammensværgelsen, hævne sin far og udslette byens afskum fra jordens overflade.

Ikke nogen nem opgave til at begynde med, men så har de lokale bonderøve heller ikke indset, hvilken formidabel enmandshær Parker er.

TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING TRIGGER WARNING
<
>
Trigger Warning. (Foto: Netflix)

På trods af sin alder er Alba stadig en meget dygtig actionheltinde. Selv om hun ikke har helt den samme smidighed, som vi så i Sin City-filmene, danser hun let rundt med enfoldige skurke, hopper på deres skuldre og stikker kniven ind præcis der, hvor den øjeblikkeligt vil dræbe.

Læs også Stilsikker repetition Robert Rodriguez og Frank Millers filmiske visualisering af sidstnævntes tegneserie var både nyskabende og forrygende flot, da Sin City kom for ni år siden. Efterfølgeren er også en fryd for øjet, men hverken æstetikken eller historierne har fået noget løft.

Men vi har set den grundlæggende historie hundrede gange før, i utallige westerns, og den minder endda om Patrick Swayzes Road House, hvor han skal redde den lille by fra korrupte gangstere og korrupt politi. Trigger Warning byder på et voldsomt forældet plot med stereotype, fuldstændig uinteressante og stereotype karakterer.

En hæderlig undtagelse er Parkers barndomskæreste, Jesse (Mark Webber), som bliver fanget i krydsilden og kæmper for at vælge den moralske vej.

Trigger Warning 1 8
Trigger Warning. (Foto: Netflix)

Et af de mest skuffende aspekter ved filmen er de mange nærkampscener. De ser frygteligt iscenesatte ud, hvor stuntmændene står på række og venter på, at Parker skal kaste sig over dem og kaste dem ind i væggen/bordet/taget. Det er langt fra Netflix’ adrenalinfyldte Extraction, hvor Hemsworth fremstod som en troværdig (omend overdrevet) enmandshær, og de mange, smukt koreograferede kampscener funklede.

Læs også Hurra for en remake! Med genindspilningen af 1980'er-serien serverer Disney+ en af årets mest interessante TV-oplevelser.

Filmen er instrueret af indonesiske Mouly Surya, men desværre er der ikke meget, der minder os om hendes karakter og originalitet, som hun elegant viste i Marlina the Murderer in Four Acts (2017). Trigger Warning er ikke andet end en enfoldig actionfilm, som tydeligvis har fået grønt lys af Netflix’ algoritmer for brugeradfærd.

Filmen er ikke en katastrofe, men vi forventede langt mere end tanketom, AI-genereret action fra Albas comeback. 3 kedelige, næsten spildte, stjerner.

Trigger Warning 1 2
Trigger Warning. (Foto: Netflix)

Karakter
Trigger Warning

Fakta:

  • Netflix
  • Release: 21. juni 2024
  • Instruktør: Mouly Surya
  • Medvirkende: Jessica Alba, Mark Webber, Anthony M. Hall, Tone Bell, Gabriel Basso, Jake Weary
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2024
  • Tid: 1:46 t.
  • Karakter: 3
  • IMDb

1 kommentar til “Trigger Warning”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *