Anmeldelse: Jolt

Prime Video fortsætter med at tilbyde sine mange streamingabonnenter actionfilm på formel – men heller ikke denne gang lykkes de helt med det.

Som en kvindelig udgave af Clive Owens “Smith” i den herligt infame og højst politisk ukorrekte Shoot ‘Em Up leverer Kate Beckinsale en ekstravagant udgave af en femme fatale – en kvinde, som ikke finder sig i hvad som helst uden at give tifold igen.

 

Lindy (Beckinsale) lider af temmelig omfattende psykiske problemer med tilhørende udadreagerende adfærd – en slags kropslig form for tourettes. Det går især ud over usle, mandschauvinistiske eller bare irriterende personer af det modsatte køn.

Hendes psykiater/behandler (Stanley Tucci) har foræret hende en specialdesignet vest fuld af elektroder, som giver hendes krop kraftige stød (“jolt”), når lysten til at gennembanke (mandlige) skiderikker melder sig – så hendes voldsomme følelser kan holdes i skak.

Tingene eskalerer dog, da Lindy endelig finder en tålelig mand (David Bradley), som bliver slået ihjel efter nogle dages bekendtskab. Nu indleder hun den nådesløse og hævngerrige jagt på hans morder. To håbløse politimænd følger i hælene på Lindy og forsøger både at standse hende og opklare mordet.

Jolt er en film, som så absolut behersker sine velkoreograferede actionscener, men som desværre fuldstændig mangler sjæl og engagement. Beckinsale har i mange film (bl.a. Underworld) bevist, at hun bestemt ikke er nogen novice, når det kommer til heftig actionakrobatik. Der er da heller ikke noget galt med hendes snakketøj eller hårde attitude.

Et substansielt plot er dog nærmest fraværende, og karaktererne fremstår som tomme skaller med temmelig tvivlsom/uinspirerende dialog. Selve motivet bag manuskriptet synes at være at få pladst til flest mulige halsbrækkende actionstunt, hvor Lindy banker livet ud af utålelige mænd og taler respektløst til dem.

Så kan man lægge i, hvad man vil, at det er en kvindelig instruktør – uden at vi vil tillægge hende en skjult dagsorden. Her tror vi snarere, at det er Amazons algoritmer, som har dannet grundlag for manuskriptet og filmen – giv folket “brød og skuespil”!

Du bliver underholdt af en fejende flot og galgenhumoristisk Beckinsale med velplacerede spark i skridtet – men det rækker desværre ikke til mere end en middelmådig indfrielse af målet. Det sjoveste er faktisk, når David Bradley (udødeliggjort i Game of Thrones “Red Wedding”) får lov til at brillere med al sin vrede og bitterhed. 3 stærke stjerner til en film, du kan se, hvis du ikke har andet at slå tiden i hjel med på en varm sommeraften.