Superkompakt vidvinkel

Den kompakte 16 mm vidvinkel vejer kun 155 gram og er det perfekte valg for dem, der leder efter en skarp 24 mm vidvinkel. Som er den effektive brændvidde på Fujifilms kameraer med APS-C billedsensor.

Objektivet er faktisk vejrbeskyttet og har både fokus- og blændering. Det er fremragende til landskaber, også i dårligt vejr, og til rejser, fordi det er så lille og let.

Den effektive brændvidde på 24 mm passer fint til bylandskaber og gadefotografering, og med f/2.8 som største blænde fungerer det også godt i svagt lys. Nærgrænsen er kun 17 cm, så det duer fint som – moderat – makro-objektiv med 0,13x forstørrelse.

Objektivet har intern fokusering, og autofokus er hurtig og lydsvag. Der er trods alt heller ikke meget, der skal flyttes indeni, men alligevel. Konstruktionen består af ti linse-elementer i otte grupper og er udstyret med ni afrundede blændelameller.

Så korte brændvidder betyder ofte vignettering (lystab i hjørnerne) og fortegning, men her er der god kontrol over begge dele. Vignetteringen er så moderat, at det ikke er noget at bekymre sig om. Mens fortegningen er chokerende lav for en 16-millimeter og nærmest ikke synlig, medmindre man går meget tæt på motivet.

Der er også god kontrol over strølys og kromatisk aberration, så hvad mere kan man forlange til prisen?

Konklusion

Fujifilms overkommelige 16 mm vidvinkel er et fortræffeligt objektiv, der er så godt, at man næsten misunder Fuji-brugerne. For det føjer sig til rækken af strålende og billige objektiver, som desværre kun passer til Fujis X-T-kameraer, såsom X-T30 – det kamera, vi testede objektivet med.

Lysstyrken er måske ikke noget at skrive hjem om, men den optiske ydelse er afgjort alle pengene værd. Og desuden er det lille, let og vejrbeskyttet.

Perfektioneret lysstærk zoom

Canons lysstærke RF 28-70 mm er så langt fra de dagligdags zoomobjektiver, der plejer at følge med kameraer, som det er muligt at komme. Det er det lysstærke, knivskarpe alternativ til RF 24-105 mm-f/4, men med ydelse på niveau med RF 50 mm f/1.2.

Den massive zoom med hele 104 mm i diameter og en filterfatning på 95 mm er en slags tour de force fra Canons optiske division. Et flagskibsobjektiv til de spejlløse full-frame-kameraer i EOS R-serien med enestående lysstyrke og ekstreme optiske kvaliteter.

Blænde f/2.0 er et dristigt valg. Det gør objektivet meget større og tungere, da det kræver meget større glasflader, og prisen bliver derefter. Desuden er der risiko for, at den optiske ydelse falder markant på fuld blændeåbning.

Det har næsten ingen synlig fortegning på vidvinkel og kun moderat vignettering (lystab) på fuld åbning og 28 mm brændvidde. Meget imponerende.

Skarpheden falder selvfølgelig lidt, men højst marginalt på f/2.0 og mest på 28 mm. Fra 35 mm er skarpheden bedre over hele billedfladen og falder ikke synligt på nogen brændvidde før f/16. Selv da er skarpheden og detaljeskarpheden fænomenal.

Den vejrbeskyttede Canon-zoom er lavet til professionelle, der har brug for den høje lysstyrke, og f/2.0 er meget nyttigt til portrætter, hvor den smalle skarphedsdybde giver fine, slørede baggrunde. Den er også glimrende til landskabsfotografering, bryllup, reportage og mode, men ikke helt så velegnet til video- eller actionfotografering.

Konklusion

Canon RF 28-70 mm f/2 L USM er så tæt på en perfekt normalzoom, som det er muligt at komme. Det er i hvert fald den bedste, vi har testet af sin slags, men det koster på både budget, vægt og størrelse. Dermed er det nok ikke en zoom for alle og til alle slags brug, men for de professionelle, der længe har set frem til en brugbar, lysstærk og frem for alt knivskarpt zoom, bliver det ikke bedre.

Den optiske ydelse er næsten fejlfri for et objektiv af denne type – hvilket man også bør forvente til prisen – og det lover godt for fortsættelsen af Canons nye EOS R-system.

Det bedste begynderkamera

Hvis lav vægt, skarpe billeder og fotoglæde skal slås sammen i ét kamera, er X-T30 svaret. Det lille Fuji-kamera er en rigtig arbejdshest med funktioner hentet fra øverste hylde. Det kan mærkes.

Fujifilm X-T3 er en slags light-udgave både teknisk og vægtmæssigt, og har mange af de samme egenskaber. Bare pakket ind i et mindre, lettere og billigere kamera. Det betyder samme 24 megapixel X-Trans CMOS-billedsensor, 4K-video uden beskæring og de samme analoge indstillingshjul på toppen.

Hurtigt er det også. Med elektronisk lukker er skudtakten hele 20 fps, eller 30 fps med 1,25x beskæring. Det er der ikke mange kameraer, der kan følge med på. Hele 425 fokuspunkter dækker næsten hele billedfladen. De kan hurtigt flyttes med fingeren på skærmen eller med joystick-knappen bagpå, og det finder fokus lynhurtigt.

Kameraet er super til hektiske scener, hvor autofokus og skudtakt spiller en rolle for at få skarpe billeder. Autofokus er lynhurtig, men mangler Sonys ekstremt præcise øjenfokus. Som er umådelig praktisk til portrætter.

Det har også rimelig avanceret 4K-video, endda med 10 bit video (4:2:2) via HDMI-stikket, og har mikrofonindgang, men mangler hovedtelefonudgang.

Et lidt større håndgreb, større søgerflade og en bedre placeret joystick-knap ville have gjort kameraet endnu bedre. Men der er ikke meget at udsætte på billedkvaliteten. Der er så god, som det er muligt at få den i 2019.

Den unikke billedsensor giver ekstremt god detaljeskarphed, og Fujis billedprocessering er blandt de allerbedste. Det giver en farvegengivelse og kontrast, som de færreste vil gide ændre på. Jpeg-filerne er simpelthen fornemme.

Billedstøjen er godt under kontrol op til ISO 6400, og med kameraets rigtig gode udvalg af filmindstillinger som Astia, Provia og sort-hvid-indstillingen Acros får man flotte filmsimuleringer på jpeg-billederne. Hvor Eterna, som giver blødere toner i billederne, er blandt de nye muligheder.

Konklusion

Der er meget at holde af ved Fujifilm X-T30. Kameraet er fortrinligt at have med på rejse. Det er let og kompakt uden at være ribbet for muligheder, men det er kun vægten, der er let; ellers er kameraet meget kapabelt. Med videoegenskaberne, billedkvaliteten og brugervenligheden med i beregningerne er det næsten det perfekte allround-systemkamera i denne klasse. (LS)

Fuldtræffer fra Fujifilm

Da markedet går i retning af dyrere systemkameraer, øges udvalget i de højere prisklasser selvfølgelig. De mange nye full-frame-kameraer er et tydeligt tegn på dette, men de kommer med en relativt høj prisseddel.

Hvis man kan slippe tvangstanken om full-frame – skulle man være grebet af netop den – er der også guld at finde i de lavere prisklasser. I nogle tilfælde kan man finde bedre køb i f.eks. APS-C-klassen.

Størrelsen på billedsensorer er lidt overdrevet, og Fujifilm har gentagne gange bevist, at man slet ikke behøver at have en 24 x 36 mm billedflade, for at billederne skal holde høj teknisk kvalitet.

Et bedre eksempel på det end dette kamera er svært at finde. Fujifilm X-T3 tager store skridt på flere vigtige områder. Såsom billedkvalitet, autofokus, skudtakt og video-optagelse. Teknisk set er kameraet et overflødighedshorn, der på mange måder overgår ydelsen fra dyrere full-frame-kameraer.

Fujifilm er især gode til jpeg-konvertering, og X-T3 er ingen undtagelse. Fornemt saturerede farver, meget jævne hudtoner og Fujifilms indbyggede filmsimuleringer gør det til en fryd at se billederne fra kameraet. Det er kun Nikon D850, Sony a7R III og Leica SL blandt full-frame-kameraerne, der er på samme niveau.

En ny billedprocessor har muliggjort 4K/60p-video, den hybride autofokus har 425 kontrastfokuspunkter og hele 2,1 millioner fasefokuspunkter, og kameraet skyder billedserier på 20 fps (billeder i sekundet) eller 30 fps med elektronisk lukker og 1,25 x beskæring, der giver 16,6 megapixel filer.

Konklusion

Fujifilm X-T3 er klassens soleklart bedste allround-kamera. Det er lynhurtigt og en drøm at bruge, og billedkvaliteten er afgjort i topklasse.

Nogle vil sætte en finger på den moderate batterilevetid eller beskæringen på 4K-video, og nogle vil være utilfredse med de små knapper og ønske sig et større håndgreb. Man kan altid finde noget at hakke på. Men det ændrer ikke ved det faktum, at det her er et af de bedste køb for både professionelle og entusiastiske amatørfotografer.

Vejrbeskyttelsen, den store søger, den praktiske touch-skærm og ikke mindst det fine objektivudvalg er blot nogle få af mange grunde til at vælge Fujifilm X-T3. (LS)

Det sejeste kamera

Panasonic Lumix S1R og S1 er henvendt til professionelle fotografer eller entusiastiske amatører og har samme bajonetfatning som Leica SL. Lumix S1R og S1 er udviklet fra bunden hos Panasonic og er to næsten identiske kameraer, bare med forskellig billedsensor og nogle mindre forskelle.

Mens S1 er seriens allround-kamera med avancerede videofunktioner og 24 megapixel billedsensor, er S1R den højopløste stillbilledvariant med en ekstrem opløsning på 47 megapixel og mulighed for vanvittige 187 megapixel. Kameraerne har indbygget femaksers billedstabilisering, som bevæger billedsensoren og kompenserer op til 5,5 trin og kan anvendes sammen med optisk billedstabilisering for op til seks trins kompensation.

S1R gemmer video i 4:2:0 8 bit på hukommelseskortet – XQD- eller SD-kort. Alternativt kan S1R gemme video i 4:2:2 8 bit på en ekstern optager.

Søgeren har 0,78x forstørrelse og optik med linse-elementer, som faktisk gør det muligt at se hele søgerbilledet – med briller på. Ved 9 fps skudtakt får man ikke Live View. Med kontinuerlig fokus falder skudtakten til 6 fps, men så fungerer Live View.

Panasonics praktiske 4K-fotofunktion med op til 60 fps og 8,3 megapixel er også tilgængelig her, men desuden i en 6K-variant, der giver 18 megapixel billeder fra 30 fps serier. Pre-burst er også muligt. Her tager kameraet billeder, så længe udløseren er trykket halvt ned, og gemmer de sidste, når den trykkes helt ned.

Det kan godt tænkes, at de, der seriøst overvejer et S1R, er ligeglade med skudtakt og følgefokus. De er mere interesseret i billedkvaliteten. Med 47 megapixel fra en full-frame billedsensor og mulighed for 187 megapixel er kameraet henvendt til stillbilledfotografer, der fotograferer landskaber, arkitektur, portrætter, reklame og produkter. Og de får i både pose og sæk. For detaljeopløsningen er ekstremt sej. Skarpheden er vanvittig høj, bedre end på det meste, vi har testet, og på niveau med mellemformatkameraer som Hasselblad X1D og Fujifilm GFX 50S.

Konklusion

Panasonic Lumix S1R er et af de mest interessante kameraer i lang tid. Det er også et af de bedste, vi har testet. Indrømmet, det er stort, tungt og dyrt, men Panasonic har heller ikke sparet på noget her. Billed- og videokvaliteten er klasseledende for et full-frame systemkamera, funktionsniveauet er himmelhøjt, og det samme er byggekvaliteten.

Det eneste, kameraet mangler, er klasseledende skudtakt og autofokus – og flere objektiver, men det kan hurtigt ændre sig. Panasonic har ramt plet med S1R, som vil få selv garvede professionelle til at gå bagover af begejstring. (LS)

Verdens bedste

Det vil bestemt ikke være det perfekte allround-kamera for alle. Det er ikke hurtigt nok til sport, det kan ikke tages med under vand, og der er ikke nogen rigtig velegnet zoom til dyrefotografering. Desuden er det dyrt. Fujifilm GFX 100 har i det hele taget nogle begrænsninger, men billedkvaliteten er ikke en af dem.

I de snart 20 år, vi har testet digitalkameraer, har vi ikke set magen til billedkvalitet. Fujifilm GFX 100 er et mellemformatkamera med større billedflade end de såkaldte full-frame-kameraer, og dermed har det få konkurrenter. Leica S2, Pentax 645D og Hasselblad X1D II, selvfølgelig. Men selv de må se sig slået af GFX 100.

Den 44 x 33 mm store billedsensor har 102 megapixel opløsning. Kameraet kan også gemme 16 og 14 bit raw-filer og optage 4K-video med 4:2:2 10 bit fra HDMI-udgangen. Samtidig har det femaksers 5,5 trins billedstabilisering, 425 fokuspunkter med fasefokus og 5 fps skudtakt.

Det gør kameraet meget anvendeligt til både højopløste billeder og højopløst video.

Vertikalgrebet er lidt lille og lidt glat, men det er til at leve med, for ellers er betjeningen forbilledligt overskuelig med tre skærme og verdens største OLED-søger.

Men det er billedernes farvedybde og dynamik og de støjfrie filer, der rager højest op her. Det gælder ikke kun raw-filerne, men også de processerede jpeg-filer, som jeg ikke kan huske at have set bedre gengivet på noget andet kamera. Til landskaber vil opløsningen give et enestående detaljeniveau, farvedybden vil give en meget naturtro gengivelse af hudtoner, og fraværet af billedstøj vil giver støjfrie mørkebilleder.

Kameraet passer lige så godt på et stativ i studiet som ude i marken til landskabsbilleder eller arkitektur, kort sagt det allerbedste bortset fra sport.

Konklusion

Fujifilm GFX 100 er det bedste kamera, vi har testet – på billedkvalitet. Det har nogle mangler på betjeningen, og det er ikke noget lynhurtigt actionkamera. Men der er ingen andre kameraer, vi har testet, som leverer lige så fantastiske billedfiler, og her tænker vi ikke bare på opløsning, men også på farver, dynamik, kontrast og tonalitet, som er det bedste, vi hidtil har set.

GFX 100 er svinedyrt, det er stort, og det har nogle ergonomiske udfordringer, men det er sandsynligvis ikke nok til at holde de fotografer væk, der vil have den allerbedste billedkvalitet, koste hvad det koste vil. (LS)

Det bedste kompaktkamera

RX100 VII er så tæt på det perfekte allround-kompaktkamera, som det er muligt at komme. Vlogging, rejser, familie, sport, landskaber – der er næsten ingen motiver, Sony-kameraet ikke behersker.

Kameraet er i bund og grund det samme kamera som RX100 VI, med samme bagbelyste 1 tommes 20 megapixel billedsensor, opklappelig OLED-søger, 8,3x zoom med billedstabilisering og Sonys rigtig gode ansigts- og øjenfokus.

Det, der adskiller VI fra VII, er fokussystemet, som er hentet fra full-frame-kameraet Sony a9, skudtakten med og uden følgefokus, inkluderingen af en mikrofonindgang og ingen slukning (black-out) i søgeren ved serieoptagelse.

De 425 fokuspunkter låser lynhurtigt på motivet, som virkelig skal bevæge sig usædvanlig hurtigt og uforudsigeligt, før kameraet ikke kan følge med. Autofokus låser også let på øjnene, og selv om personen vender sig, følger fokussensorerne med, som var de limet på. Imponerende.

Kameraet har også raw-filoptagelse, USB-opladning, Bluetooth- og Wi-Fi-overførsel af billeder samt optisk billedstabilisering, som giver skarpere billeder.

Kameraets 8,3x zoom på 24-200 mm er ikke lige skarp over hele brændviddeområdet. På 24 mm og fuld blænde (altså f/2.8) er der synlig vignettering og fald af skarphed i kanterne. Zoomen er desværre hurtig til at hoppe en blænde op, og allerede når man passerer 40 mm, mister man lys, idet lysstyrken falder til f/4.0.

Fra f/5.6 og især fra 50 til 100 mm er skarpheden også glimrende i hjørnerne, men på 200 mm falder den lidt på grund af diffraktion. Alt i alt er det dog superb ydelse fra et kompaktkamera i denne klasse, men det har sin pris.

Konklusion

Sony bevarer positionen som klasseledende inden for støjkontrol, billeddynamik og farvegengivelse i high-end kompaktklassen. Men Canon G5X II har næsten lige så god billedkvalitet. Faktisk er Canons hudtoner lidt varmere og mere tiltalende, og der er kun marginal forskel på støjkontrollen.

Sony-kameraet er måske ikke lige så tilfredsstillende i brug. Knapperne er små, touch-skærmen er ikke helt på samme niveau, og lysstyrken er ikke specielt imponerende. Det største minus er dog den høje pris. Man kan få et godt systemkamera til de samme penge, men trods sine mangler er RX100 VII stadig det bedste lommekamera.