Test: Panasonic Lumix S Pro 50 mm F1.4

Den mest normale af alle normale brændvidde er 50 mm. I hvert fald plejede det at være sådan, og før den såkaldte normalzooms indtog i 1980’erne var 50 mm den foretrukne allround-brændvidde for mange.

Det er let at forstå hvorfor. Konstruktionen er normalt enkel. Det er som regel nok med fire-fem linsegrupper, og objektivet er kompakt, let og billigt at fremstille. Samtidig er det hverken dyrt eller svært at lave det lysstærkt. Blænde f/2.0 eller mere koster ikke meget på en 50 mm.

Derfor er det måske svært at forstå, hvorfor Panasonics første 50 mm til full-frame-kameraer som Lumix S1R koster så meget.

Et 50 mm objektivs fornemste egenskaber er minimal fortegning, marginal perspektivforvrængning og generelt god skarphed. Det lyder tilforladeligt, men de dyre 50 mm objektiver fra Zeiss, Sony og Canon er klart bedre i disse discipliner end de billigste 50 mm standardobjektiver.

Det er Panasonic Lumix S Pro 50 mm F1.4 også.

Blænde f/1.4

Det er et relativt stort og tungt objektiv. Det er ganske vist vejrbeskyttet og bygget til at kunne tåle nogle knubs, men det er indvendig, de fleste af pengene er brugt. 13 linse-elementer med bl.a. to asfæriske og tre ED-linser koster noget at lave. Objektivet har også to fokusmotorer og en styringshastighed på 480 fps. Hvilket har givet det lynhurtig og næsten lydløs autofokus.

Det har også 11 afrundede blændelameller for at opnå den eftertragtede bokeh-effekt, som giver smørbløde baggrunde på fuld blændeåbning.

På ydersiden finder vi en blændering fra f/1.4 til f/16 og en fokusring, der kan trækkes en tak tilbage for at skifte til manuel fokus. Der er ingen billedstabilisering, og det er strengt taget heller ikke nødvendigt, da Lumix S1R og S1 har indbygget stabilisering.

Autofokus

Som nævnt er autofokus hurtig, præcis og noget nær lydløs, og det er barnemad at skifte til manuel fokusering, når man vil. På et Lumix S1 er balancen god, men vægten kan mærkes. Det går fint at få stabile video-optagelse med 50-millimeteren på kameraet, og mikrofonerne opfanger heller ikke lyden fra de støjsvage fokusmotorer.

Den optiske konstruktions kompleksitet borger for kvaliteten. Det må man i hvert fald håbe, prisen taget i betragtning.

Knivskarpt

Panasonic-objektivet skuffer da heller ikke. Det er simpelthen et pragtfuldt objektiv, og når man ser billederne, virker prisen ikke helt så hamper. Der er nærmest ikke synlige kromatiske fejl på nogen blænde, og det kan tåle direkte sollys uden skæmmende strølys.

Der er noget vignettering i hjørnerne på blænde f/1.4, men det er normalt, også i denne prisklasse. Det er dog så moderat, at lystabet er under ét eksponeringstrin. Hvis man blænder ned til f/2.8 – for ikke at tale om f/4.0 – forsvinder vignetteringen.

Den nævnte bokeh-effekt er nydelig. Alt under f/2.8 giver blødt fokuserede baggrunde, og f/1.4 giver så smal dybdeskarphed, at man næsten skal være forsigtig ved portrætfotografering. Ellers risikerer man, at kun en del af øjnene bliver skarp, mens alt andet bliver uskarpt.

Skarpheden er fremragende selv på f/1.4 og ekstremt høj fra f/2.0 til f/11. Diffraktion sniger sig ind fra f/11, og skarpheden bliver mere ujævn på f/16.

Der er praktisk taget intet at udsætte på den optiske ydelse fra Panasonic Lumix S Pro 50 mm F1.4, som ganske vist er svinedyrt, men også er et fantastisk 50 mm objektiv.

Konklusion

Den lysstærke 50-millimeter til Panasonics full-frame-kameraer er måske nok stor, tung og dyr, men for pokker, hvor er den skarp. Det tunge objektiv er også solidt bygget med vejrbeskyttelse og manuel kontrol over blænde og fokus, og det fokuserer lynhurtigt og stille.

For fotografer, der vil have lidt mere perspektiv i portrætter samt edderdunsbløde baggrunde og ekstrem skarphed, er Panasonics 50 mm f/1.4 en drøm af et 50 mm objektiv.