Multitalentet Taylor Sheridan står bag megasucceser som Yellowstone, 1883, 1923, Mayor of Kingstown, Tulsa King, Lioness, Lawmen: Bass Reeves – samt de kommende The Dutton Rach og The Madison.
Den længe ventede fjerde sæson af hans socialrealistiske krimidrama, Mayor of Kingstown, med Jeremy Renner i hovedrollen, får snart premiere.

Serien handler om det gennemkommercialiserede, dysfunktionelle amerikanske fængselssystem, og foregår i nutiden.
SkyShowtime har allerede frigivet den første teaser-trailer:
Efter en intens tredje sæson, der slog benene væk under os, var det i lang tid uklart, om serien ville leve videre.
Mayor of Kingstown dramatiserer det enorme fængselssystem i Kingstown, Michigan (en by med 40.000 indbyggere, hvor “alle” indfødte passer på de 20.000 indsatte).
Alle, på begge sider af loven, opererer i gråzoner, alt og alle kan købes, og systemet avler korruption.
“Fixeren” Mike McLusky (Renner) fungerer som mægler og bindeled mellem de kriminelle indenfor og udenfor samt det lokale politi.

Vi ser frem til igen at møde den lettere dysfunktionelle McLusky-familie, narkobaronen Bunny og den beskidte undergrundskriminalitet i det forfaldne, voldelige Kingstown.
Som vi kan se i traileren, træder den talentfulde Edie Falco (The Sopranos ) ind som en ny karakter, en person, der tydeligvis vil forsøge at “kastrere” Mikes magt.
Ud over Renner i den ikoniske hovedrolle genforenes Lennie James, Laura Benanti, Hugh Dillon, Taylor Handley, Tobi Bamtefa, Derek Webster, Hamish Allan-Headley og Nishi Munshi.
I sæson fire trues Mikes kontrol over Kingstown, da nye spillere konkurrerer om at udfylde det magttomrum, som russerne har efterladt, hvilket tvinger ham til at konfrontere den efterfølgende bandekrig og forhindre dem i at overtage byen.
I mellemtiden, hvor hans kære er i større fare end nogensinde, må Mike kæmpe mod en egenrådig ny fængselsinspektør for at beskytte sine egne, mens han kæmper med dæmoner fra fortiden.
Taylor Sheridan arbejder stadig udelukkende for Paramount, så Kingstown vil blive vist på SkyShowtime i Norden, som har sæsonpremiere den 30. oktober.


































