TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

MWC 2022: Første kig på Samsung Galaxy Tab S8 Ultra

I Barcelona så vi Samsungs nye monster-tablet med PC-ambitioner for første gang.

Af / 02/03/2022 - 16:34
MWC 2022: Første kig på Samsung Galaxy Tab S8 Ultra

For præcis tre uger siden lancerede Samsung ved siden af den nye Galaxy S22-serie også tre nye tablets i S8-serien, der afløser den anmelderroste Galaxy Tab S7-serie, vi bl.a. kender fra Samsung Galaxy Tab S7+.

Med den nye Tab S8-serie lancerede Samsung for første gang en Ultra-udgave, som vi netop har set i “levende live” for første gang på Mobile World Congress.

Læs også Nyhed: Samsung lancerer Galaxy Tab S8 Ultra I alt kommer der hele tre tablets i ny Galaxy Tab S8-serie.

Galaxy Tab S8 Ultra kommer med 14,6″ skærm, hvilket gør den større end de fleste bærbare computere, og byder på WQXGA+ opløsning (2960 x 1848 pixels). Skærmen er af typen S-AMOLED og har en opdateringsfrekvens på 120 Hz.

Til gengæld er Galaxy Tab S8 Ultra ligesom de nye mobiler fremstillet af armor aluminium, og den måler blot 5,5 mm, hvilket gør den så ultratynd, at man nærmest kan skære sig på den.

Hele herligheden drives af Android 12 samt Samsungs egen Exynos 2200-processor.

Annonce

Batteriet er på 11200 mAh, og udover hurtigopladning (op til 45 W) understøtter Galaxy Tab S8 Ultra også muligheden for at fungere som en slags powerbank, da man kan bruge tabletten til at hurtigoplade en Samsung Galaxy S22-mobil via USB.

Galaxy Tab S8 Ultra kommer med to kameralinser både for og bag (13 Mp + 6 Mp ultravidvinkel på bagsiden, 12 Mp + 12 Mp ultravidvinkel på forsiden), og fås i forskellige konfigurationer med hhv. 8, 12 og 16 GB RAM samt 128, 256 eller 512 GB indbygget lager, der kan udvides med op til yderligere 1 TB via microSD-kort.

I videoen herunder kan du se Niclas Juul fra Samsung i Danmark, som viser os tabletten og forklarer mere om nogle produktets nye funktioner, bl.a. integrationen af Samsung DeX.

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Tab S8 Ultra kan købes nu.

I den helt store udgave med 5G samt 16 GB RAM og 512 GB indbygget lager koster den 12.799 kroner.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie