Produkter i denne test

Den igangværende coronapandemi har eskaleret overgangen fra flow-TV (og biografer) til streaming-tjenester. Flere og flere filmstudier presser nu på for at lancere deres film nærmest samtidig i biograferne og på streaming. Disney lancerede endda en af deres største titler i 2020, Mulan, som betalingsfilm direkte på Disney+.

Globale aktører

Du komme ikke længere uden om streaming-tjenesterne, hvis du vil se kvalitetsfilm og -serier. Men så er det store spørgsmål: Har du virkelig brug for to (eller tre eller fire) streaming-tjenester?

Lyd & Billede har taget et kig på de største globale streaming-tjenester samt nordiske Viaplay for at guide dig igennem streaming-junglen.

Vi er fuldt ud klar over, at der findes andre, mere lokale aktører på markedet, men vores mandat har været tjenester, der er tilgængelige i alle de nordiske lande, og som er streaming-tjenester, ikke primært leje/køb af film eller flow-TV arkivtjenester.

Vi har vurderet de forskellige tjenester på kriterier som indhold, brugervenlighed, pris og teknisk kvalitet, og den korte konklusion er, at du (sandsynligvis) ikke kan nøjes med én af dem. Primært fordi ikke alle streaming-tjenester er direkte konkurrenter på indhold – de er faktisk i langt højere grad komplementære – og flere og flere af dem tilbyder meget eksklusivt indhold.

 

[liste]

Historisk udvikling

Det er egentlig underligt at tænke på, at det kun er syv år siden, vi pludselig kunne se spritnye, originale TV-serier fra en streaming-tjeneste – og dermed alle sammen fik en helt ny TV-hverdag.

 

I mange, mange år havde statskanalerne monopol i Skandinavien; i Danmark og Norge med kun én ussel TV-kanal, i Sverige dog med to. Og underholdning kom ikke i første række ved programplanlægningen – folket skulle opdrages med nyheder, seriøse faktaprogrammer og opbyggeligt børne-TV.

I begyndelsen af 1980’erne kom syndfloden så. Dallas, Dollars og Falcon Crest fik deres debut i Skandinavien, og vi kunne se én sølle episode af klichépræget sæbeopera – ofte halvandet år efter amerikanerne – på nationalt TV hver fredag aften.

 

Hvis man var blandt de udvalgte, havde man egen parabol og fik pludselig hele verden ind i sin stue. Hvad man så skulle med 12 kristne kanaler, 15 dyredokumentarkanaler og fem kanaler på urdu, er en anden sag. Man kunne prale af at have et uendeligt antal kanaler, men i bund og grund sad man med “57 channels and nothin’ on”.

 

I 80’erne kom der også en anden nyskabelse på underholdningsfronten. Man kunne nu leje en MovieBox og en eller flere slidte VHS-kassetter (som man først måtte bruge fem-syv minutter på at spole tilbage) fra et ret begrænset udvalg af actionprægede B-film nede i den suspekte kiosk på hjørnet. Hvis man kendte ekspedienten godt, kunne det endda tænkes, at man kunne leje en film (uden undertekster!) fra lageret under disken …

Hvis man kom fra et veludstyret hjem, var det faktisk ikke utænkeligt, at familien snart ejede en VHS-afspiller selv – ikke at det hjalp ret meget på det temmelig tynde filmudvalg.

 

Hardcore film-entusiaster kunne fra de tidlige 1990’ere bruge en lille formue på LaserDiscs, og hen imod slutningen af årtiet kunne enhver pludselig blive biografoperatør i egen stue med introduktionen af købefilm og -serier på DVD (og senere Blu-ray).

Man måtte dog punge ud med op mod 200 kroner pr. film, og større titler blev først tilgængelige et halvt år efter biografpremieren. Hvis man f.eks. ville erhverve sig den seneste sæson af Lost eller 24 på DVD, kom man hurtigt af med 400-500 kroner. Med andre ord tæt på, hvad man i dag betaler for et års abonnement med adgang til et væld af TV-serier.

Lad de små hjem komme til mig!

Lidet anede Reed Hastings, da han i 1997 begyndte at udleje DVD’er via postordre fra sin garage i Californien, at hans firma 23 år senere ville være en af verdens største underholdningsudbydere og have 200 millioner abonnenter i næsten alle verdens lande.

Først ti år senere, i 2007, præsenterede Netflix muligheden for at streame indhold fra tjenesten i USA. Udelukkende baseret på indkøbte film og serier, som de kun havde ret til at vise i visse lande/territorier.

Netflix kom til Norden i oktober 2012, og i februar 2013 udsendte de deres første egenproducerede TV-serie (hvis man ser bort fra Lilyhammer), nemlig House of Cards. I juli samme år kom 1. sæson af fængselsdramaet Orange is the New Black – og en ny tidsregning for TV-kiggeri var begyndt.

Det første år med egenproduceret indhold udsendte Netflix “kun” tre serier og ingen film. Det følgende år var Marco Polo den eneste nye serie fra Netflix. I modsætning hertil lancerer streaming-giganten i 2020 30-40 egenproducerede film og serier (inklusive nye sæsoner af igangværende serier) – om måneden.

 

Allerede for tre-fire år siden begyndte Netflix at forberede sig på konkurrencen fra de kommende streaming-tjenester Disney+ og Apple TV+ samt de etablerede HBO og Amazon Prime samt lokale tjenester som Viaplay.

Planen var lige så simpel, som den var genial: De skulle opbygge deres eget unikke indholdskatalog med stærke serier og senere film, som man kun kunne se på Netflix. Desuden skulle der satses meget mere på lokalt indhold, såsom The Rain, Ragnarok, Quicksand – Størst af alt og Marseille.

 

Satsningen er da også blevet kronet med kunstnerisk succes med prisvindende film som Roma, The Irishman og Marriage Story samt publikumssucceser som Spenser Confidential, Extraction og Project Power.

Godt hjulpet af coronapandemien med efterfølgende lockdown og biograflukning er abonnenterne også strømmet til Netflix – som nu har passeret 200 millioner abonnenter globalt – og de øvrige streaming-tjenester. Disney+ sikrede sig i løbet af kun to måneder på markedet hele 10 procent af husstandene i Norden.

Så kan en lille mus med store, sorte ører og en galsindet, skræppende and hamle op med Hastings & Co.?

Musen vil have sin del af osten

Den 12. november sidste år præsenterede Walt Disney Company så deres egen streaming-tjeneste. En tjeneste, hvor man kun finder indhold, som de selv ejer alle rettigheder til, og som de har trukket fra andre indholdsudbydere, såsom Netflix og HBO.

Her et år senere kan de notere sig, at satsningen er en gigantisk succes. Indtil videre har 87 millioner tegnet et Disney+ abonnement, og her skal man tage i betragtning, at de p.t. kun opererer i 26 lande.

 

[listeslutt]

Store prisforskelle

I dag tilbyder Netflix deres billigste abonnementstype til 79 DKK om måneden, men så kan du kun streame til én enhed ad gangen, og du får heller ikke 4K-kvalitet. Hvis du vil have den samme tekniske kvalitet, og flere mennesker skal kunne streame samtidig, må du af med 129 DKK om måneden.

For Disney+ får du lignende kvalitet og brugervenlighed til latterligt lave 49,08 DKK om måneden (årsabonnement 589 DKK). Det betyder, at Netflix-abonnementet koster næsten 180 procent mere end Disney+! (OBS: Disney har for nylig annonceret en prisforhøjelse fra februar 2021).

Et abonnement på HBO Nordic koster 99 DKK om måneden (så får du et stort antal fremragende serier, men en teknisk kvalitet, der er under al kritik, og et dårligt filmudvalg), mens Amazon Prime opkræver dig 45 DKK (en fin supplementstjeneste med nogle glimrende egenproducerede serier [Carn] og et righoldigt filmarkiv). Apple TV+ koster kun 39 DKK om måneden, men har indtil videre det mindst originale indhold af dem alle.

Viaplay trækker 99 DKK surt optjente kroner fra din lønkonto om måneden – 309 DKK (!), hvis du vælger at gå all-in på sportspakken.

Hvilke skal du vælge/fravælge?

Af alle de streaming-tjenester, vi har testet, er det helt klart Netflix og Disney+, der skiller sig ud som de bedste kandidater. Det er to indholdsleverandører med teknisk kvalitet i top på lyd og billede. De kan også tilbyde et enormt og varieret indhold, som kun ser ud til at vokse fremover. Begge har klare ambitioner om hele tiden at supplere tjenesten med nyt indhold.

Det siger sig selv, at hver husstand ikke kan abonnere på et uendeligt antal streaming-tjenester. For det første vil det være for dyrt, og for det andet har man ikke tid til at se alt indholdet, hvis man sidder med fire-fem streaming-abonnementer. Hvis du vælger både Netflix og Disney+, får du i høj grad det bedste fra begge verdener; især når Disney nu snart får integreret filmarkivet fra Fox.

De to tjenester har visse genremæssige overlap, men er overvejende komplementære, hvilket vil give masser af underholdning for hele familien.

Unikt originalindhold

Intet af det originale indhold fra Netflix kan ses på andre tjenester, og desuden har Netflix meget unikt lokalproduceret indhold; noget, der – i hvert fald indtil videre – er totalt fraværende på Disney+. Hverken Amazon Prime eller Apple TV+ tilbyder lokalt nordisk indhold, men det er muligt, at EU nu vil presse dette igennem.

Amazon Prime og HBO Nordic brillerer med henholdsvis god teknisk kvalitet og godt indhold, men når ikke op på siden af de bedste. Disse tjenester kan man abonnere på i perioder, når der kommer kvalitetsserier som f.eks. Hunters og Lovecraft Country.

Hvis du er sports- eller reality-tosset, er der ingen tvivl om, at Viaplay vil fange din interesse, men forvent ikke masser af nyt originalt indhold i Hollywood-ligaen. Det holder ikke længere at satse på gamle travlere som Mad Men – nutidens forkælede publikum vil hele tiden have nye kvalitetsserier og -film.

Kun begyndelsen på streaming-kapløbet

Vi er overbevist om, at der er plads til flere globale streaming-aktører, hvilket sidste års abonnementsudvikling da også viser. På trods af at Disney+ har skrabet 87 millioner abonnenter til sig siden starten, har Netflix også haft rekordvækst. Og næste år kommer Paramount+, ligesom Warner pimper deres egen HBO Max op ved at simultanlancere store film i biograferne og på streaming.

Én ting er helt sikkert: Andelen af timer, som vi skandinaver bruger på flow-TV (og biografer), vil fortsætte med at styrtdykke fremover. God fornøjelse!