TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 8 store skærme til fodbold-VM

Sådan ser du bedst VM

VM i fodbold nærmer sig. Og da Danmark er med i slutrunden i år, er der god grund til at opgradere til et spritnyt tv!

Af / 28/05/2018 - 10:26
8 store skærme til fodbold-VM

Der er få ting i livet, der kan måle sig med at være tilskuer på et fuldt besat fodboldstadion. Stemningen blandt publikum og ikke mindst det øredøvende brøl, når der bliver scoret, er noget for sig. Især når man hepper på det rigtige hold!

Det er ikke let at genskabe stadionfølelsen hjemme i stuen, men teknologien bringer os stadig nærmere. Direktesendte fodboldkampe er et studie i avanceret tv-produktion, og under verdensmesterskaberne vil der være snesevis af tv-kameraer og mikrofoner, der følger bolden med laserpræcision – alt sammen for at bringe milliarder af tv-seere tættere på handlingen.

Man kommer til et punkt, hvor det næsten er som at være der selv – hvis man altså har et ordentligt billede og tilsvarende lyd.

Tid til et nyt tv?

Direktesendte sportsbegivenheder har en særlig evne til at få tv’et i stuen til at virke gammelt, forældet og … lille. Det er noget, tv-producenter forstår at udnytte. Op til VM er butikshylderne fyldt til randen med nye 2018-modeller lavet til at vise både serier, film og sport i al sin pragt.

Når tv’et alligevel skal opgraderes, er det også almindeligt at gå op i skærmstørrelse. 55 tommer er stadig den mest solgte, men 65 tommer er ved at blive den nye favorit. Nogle vælger endda 75 tommer eller mere for at få den biograffølelse, det giver.

Annonce

Udfordringen er, at jo større skærmen er, jo tydeligere bliver svaghederne også. Fodbold og andre hurtige sportsgrene stiller store krav til tv’ets koordination og er faktisk noget af det sværeste tv-indhold at præsentere rigtigt. Med et stort, sammenhængende grønt felt over hele skærmen er det let at spotte ujævnheder og billedstøj, og det er ikke alle tv’er, der kan følge med i de hurtigste driblinger.

Derfor kan det sjældent betale sig at vælge den største og billigste skærm, man kan finde – brug hellere lidt ekstra penge på god billedkvalitet, er vores råd.

Testen

I denne test ser vi på et udvalg af de mest interessante 65 tommers modeller til mellem 10.000 og 25.000 kroner, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af markedet.

Vi stiller som sædvanlig de største krav til billedkvaliteten, men lægger også vægt på lyd og brugervenlighed. Da det er en sportsorienteret test, har vi lagt ekstra vægt på god farvegengivelse, jævne bevægelser og god billedprocessering. Men vi har ikke glemt kontrast og sortniveau, der stadig er afgørende for den bedst mulige gengivelse af film og serier.

De opgivne priser er vejledende, og markedspriserne kan være betydelig lavere afhængigt af tilbud og efterspørgsel. Tjek prissøgningstjenester som f.eks. PriceRunner for de til enhver tid laveste priser!

LG 65UK6950

Fint til sport og spil

Dette LG-tv fungerer godt til sport og kan prale af lynhurtig respons til glæde for gaming-entusiaster.

LG UK6950 leverer et skarpt billede med god farvegengivelse og glatte bevægelser. Det kan også prale af en gaming-mode med superlav forsinkelse.
LG-skærmen har begrænset sortniveau og kontrast, og understøtter ikke HDR-formatet Dolby Vision.
Læs hele testen

Samsung QE65Q6FAMTXXC

Pletskud

Med 65Q6F får du mange af finesserne fra Samsungs topmodeller i en billigere indpakning.

Samsung 65Q6F byder på et gennemtænkt design, smart brugervenlighed og knivskarp billedkvalitet til en fornuftig pris.
Der findes konkurrenter med mere imponerende kontrast.
Læs hele testen

Philips 65PUS8303

Oprykningsklar

Med denne Philips-model tager vi et klart skridt op ad kvalitetsskalaen.

Flot design og byggekvalitet, barberbladsskarpt billede og stærk lyd gør 65PUS8303 til et godt tv på alle måder.
Lidt tam kontrast sammenlignet med de allerbedste.
Læs hele testen

LG 65SK7900

Bedst til bold

LG 65SK7900 er et flot tv til sport og spil, men ikke det bedste til filmhygge.

LG-skærmen ser godt ud med fodbold og andet sport takket være spændstig farvegengivelse og bred betragtningsvinkel.
Sortniveau og kontrast er ikke specielt imponerende.
Læs hele testen

Panasonic TX-65FX700E

Godt angreb

Panasonic har tradition for vellavede tv’er med naturlig billedkvalitet, og den nye model i FX700-serien er ikke nogen undtagelse.

Panasonic FX700 leverer flot, naturlig billedkvalitet og er legende let i brug.
Panasonics tv har et begrænset udvalg af apps og smart-funktioner.
Læs hele testen

Sony KD-65XF9005

Guldvinderen

Topscoreren fra Sony koster lidt mere end konkurrenterne, men sikke et billede, det leverer!

Sonys tv har et strålende dynamisk billede, der gør sig lige godt i alle discipliner – sport, spil, serier og film.
Lyden er tynd og yder ikke billedet retfærdighed. En soundbar er et must!
Læs hele testen

LG 65SK8500

Top-tv med stjernenykker

Topmodellen fra LG er et bragende godt tv på mange måder, men det byder også på nogle udfordringer.

Rigtig god kontrast og farvegengivelse. Godt sortniveau. God billedprocessering med meget jævne bevægelser gør det velegnet til det meste tv-indhold.
En forstyrrende effekt med lodrette linjer trækker det samlede indtryk ned på sport.
Læs hele testen

Philips 65PUS7363

Stolpe ud

Philips-skærmen har mange gode egenskaber, men det rækker ikke til en podieplacering for 65PUS7363.

Det farverige Ambilight-lys giver ekstra atmosfære og indlevelse.
På skarphed og bevægelser kan 65PUS7363 ikke følge med de bedste.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?