Jeg elsker virkelig rene vinduer, men jeg hader at pudse vinduer. Det er både vådt og kedeligt.
Tidligere testede Ecovacs Winbot W1 Pro, og dens efterfølger Winbot W2 Omni gjorde et godt stykke arbejde, men Ecovacs mente åbenbart, at der var brug for flere produkter.
Ecovacs Winbot Mini er hele seks centimeter mindre i både bredden og længden og cirka to centimeter lavere i højden. Det betyder naturligvis, at Winbot Mini ikke er så tung som sine forgængere, hvilket igen betyder, at den ikke risikerer at ”glide” så let på våde overflader.
Ecovacs Winbot Mini minder mest om W1 Pro, da den heller ikke kan oplades, men skal være tilsluttet en strømkabel, når den skal arbejde.
Denne gang følger der ikke en taske med, hvor jeg kan opbevare min vinduesvaskerobot. Personligt syntes jeg, at tasken var meget praktisk, da alt så ligger på samme sted og der er orden i tingene. Det er dog muligt at købe tilbehør via Ecovacs hjemmeside, der også viser vej til nærmeste forhandler.
Ecovacs Winbot Mini har det, som producenten kalder smart WIN-SLAM-ruteplanlægning og smart sensordetekteringsramme. Dette skal medføre, at rengøringsmønsteret optimeres, og at vendingerne bliver effektive. Også kantregistreringen skal være bedre.
Vinduespudserrobotten skal kunne bruges på skrå vinduer, men jeg har ikke sådanne vinduer, så jeg kan desværre ikke garantere, at det fungerer.
I brug
For at komme i gang skal jeg sørge for, at robotten får strøm, og at rengøringspuden, der sidder nedenunder, er fugtig, og sætte den på plads igen. Jeg fylder også rengøringsvæske på i væskebeholderen på forsiden af robotten. Derefter holder jeg Evocacs Winbot Mini mod ruden og trykker på tænd-knappen, indtil jeg hører, at blæseren starter, og jeg kan mærke, at Winbot Mini ”suger sig fast”. Så er det bare at bakke og lade robotten gøre arbejdet.
Takket være sin størrelse bevæger denne robot sig lidt smidigere end sine forgængere. Jeg får fornemmelsen af, at den ikke behøver at kæmpe for at holde fast på samme måde. Den stopper ved vindueskarme og samlinger og skifter retning.
På to af de fire sider er der dyser, der sprøjter rengøringsvæske ud på ruden. Min refleksion er, at der ikke kommer så meget væske, og at det helst skal være vindstille, for at væsken, der kommer ud, virkelig lander på ruden og ikke bliver fanget af vinden og blæst væk. Så her er det vigtigt at tage højde for vindretningen, når der skal pudses vinduer.
Ecovacs-app’en
Jeg har egentlig ikke brug for app’en til at rengøre mine vinduer, men selvom der ærligt talt ikke er så mange indstillinger at vælge imellem, er der alligevel lidt valgmuligheder. Det er også i app’en, jeg finder fjernbetjeningen – noget, der kan være nyttigt for nogle og helt unødvendigt for andre.
Resultatet
Der er naturligvis fordele ved, at produktet er mindre end sine forgængere, men der er også ulemper. Rengøringssvampen er betydeligt mindre, og jeg formoder, at dette sammen med, at dysen ikke sprøjter nok væske ud, gør, at vinduet ikke bliver fugtigt nok under rengøringen til at give et rigtig godt resultat.
Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at det er dårligt, og så længe det er overskyet, ser det fint ud. Men solskin er jo utroligt afslørende, og så mærkes det, at resultatet ikke er helt i top. Det bliver lidt uklart og stribet nogle steder.
Ting at overveje!
Resultatet bliver absolut bedst, hvis du starter sæsonen med selv (eller lader en anden) rengøre ruderne grundigt og ordentligt og derefter bruger vinduesvaskerobotten til at vedligeholde og holde dem friske. Det giver ingen mening at forsøge at bruge robotten til indtørrede fugleklatter på ruderne – det bliver ikke godt.
Du kan heller ikke regne med, at robotten klarer sig selv. Den hopper ikke mellem vinduesruderne, og du skal være til stede, hvis den af en eller anden grund går i strejke.
Konklusion
Ecovacs Winbot Mini kan absolut være et godt supplement til vinduespudsning, hvis du virkelig ikke kan lide at pudse vinduer eller ikke selv kan. Du kan ikke forvente, at resultatet bliver perfekt, men det er stadig godt nok i forhold til slet ikke at vaske vinduerne.
