Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic HTB520

God, enkel og billig

Panasonic HTB520 er en soundbar med trådløs subwoofer til dit tv. Produktet er til dig, der vil have bedre lyd, end din fladskærm kan tilbyde, og det er både godt, enkelt og billigt. Det er jo hele tre ting!

Skrevet af / 08/06/2011 - 16:34
Panasonic HTB520
Peter Gotschalk

Min stue er ikke den største i universet, så jeg er lige i målgruppen for produkter a la den nye HTB520 soundbar fra Panasonic. Jeg har nemlig svært ved at få plads til et rigtigt hjemmebio-lydsystem med satellit-højtalere, og så er løsningen med en bar, der kan sidde over eller under tv’et suppleret med en subwoofer, faktisk ideel.

Undgå kabelsalat
Panasonic HTB520 er et 2.1 system, hvilket betyder, at den har to kanaler samt en subwoofer. Subwooferen forbindes trådløst til selve soundbaren, så man slipper for at trække kabler tværs over stuegulvet. Systemet understøtter 3D pass-through. Det betyder, at man kan sende et 3D-signal fra en 3D Blu-ray-afspiller, hvorefter soundbaren kun tager lyd fra signalet og sender 3D-billedet videre til en 3D-fladskærm. Tidligere har man været nødsaget til at forbinde både soundbar og tv til Blu-ray-afspilleren.

Selve soundbaren har Audio Return Channel, så du kan nøjes med at trække et enkelt HDMI-kabel mellem dit tv og højtalerne, og så kommer lydsignalerne fra tv’et, uanset hvilken kilde der leverer lyden. Understøtter dit tv ikke ARC, kommer du til at skifte kabler ret tit, eftersom HTB520 kun har én HDMI-port til tilslutning af eksterne lydkilder som f.eks. en Blu-ray-afspiller.

Markant forbedring
Lyden kan naturligvis ikke følge med den kvalitet og ydelse, du får ud af et dedikeret 5.1-system, men i forhold til de ganske små højtalere, som det er de fleste fladskærmes skæbne at måtte nøjes med, er Panasonics soundbar en markant forbedring. Subwooferen giver en god bas, der forplanter sig fint gennem gulvet, og især til musik er HTB520 god med klare mellemtoner og en høj diskant, der ikke forvrænger. Det er dog en skam, at jeg ikke kan indstille lyden på nogen måde.

God til prisen
Til prisen er Panasonic HTB520 et godt køb og i øvrigt så let at sætte op, at der ikke går mere end fem minutter, fra du er kommet hjem med de to kasser, der huser henholdsvis soundbar og subwoofer, til du kan hygge dig i sofaen med noget, der ligner biograflyd, mens du ser dine yndlingsserier eller -film.

Lyd & Billede mener

Understøtter ARC og 3D pass-through God lyd for små penge Subwooferen tiltrækker fedtede fingre Mangler en EQ

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top