Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: LG Watch Urbane

Udseendet betyder ikke alt

LG Watch Urbane er det lækreste Android Wear-ur hidtil. Alligevel skuffer det.

Skrevet af / 29/06/2015 - 05:00
LG Watch Urbane
Peter Gotschalk

På indersiden er LG Watch Urbane stort set magen til LG G Watch R, som vi testede for ca. et halvt år siden. Eneste ændring er, at Watch Urbane kommer med den nyeste Android Wear-version samt opdateret Bluetooth 4.1 LE.

Den største forandring er derfor på ydersiden, for selv om G Watch R lignede et traditionelt armbåndsur med rund urskive og almindelig urrem, så går Watch Urbane hele vejen og stråler af business class og bestyrelsesmøder med sin læderrem og sit tunge design i rustfrit stål. Rent æstetisk er LG Watch Urbane det eneste Android Wear-ur, som kan hamle op med Apple Watch.

Trods business-stilen kommer Watch Urbane med indbygget pulsmåler, og så har det også indbygget Wi-Fi, hvilket endelig kommer til sin ret med den nyeste Android Wear-version, som kommer i forlængelse af lanceringen af Android Lollipop version 5.1.

Sagen er, at man nu kan være forbundet til sin Android-smartphone, selv om der ikke er Bluetooth-kontakt mellem de to. Det kan man også med et Apple Watch, mens det ikke tidligere har været muligt med Android Wear, men Googles system har den fordel, at ur og mobil ikke behøver at være forbundet med det samme netværk.

Man kan altså lade sin mobil blive hjemme og løbe en tur, og når man så tager en pause på den lokale café med gratis Wi-Fi, vil Watch Urbane modtage notifikationer og beskeder fra telefonen. Hvis det trådløse netværk vel at mærke er åbent for alle, for man kan ikke indtaste noget password med sit ur!

Kort og godt er LG Watch Urbane det bedste, Android Wear har at byde på lige nu, og det konstaterer vi med en vis beklagelse, for fejlfrit er smart-uret på ingen måde. Det tog en krig overhovedet at oprette forbindelse til vores testmobil – en spritny Samsung Galaxy S6 edge – og vi oplevede derefter, at operativsystemet på selve uret reagerede langsomt eller tilmed frøs helt, så vi måtte genstarte uret.

Og batteritiden? På en halv dag var vi nede på 13 procent, så selv om det er Apple Watch, der i kommentarerne på nettet på forhånd har fået stryg for lav batteritid, så er det LG Watch Urbane, der har et problem.

Vi ville så gerne give LG Watch Urbane vores varmeste anbefaling, men det lader sig ikke gøre. Nok er det flot at se på, men vi oplevede flere problemer med vores testeksemplar af netop dette smart-ur end med noget andet ur i testen. Det er simpelthen ikke godt nok, LG!

Home mener

Flotteste Android Wear-ur til dato. Kommer med pulsmåler og nyeste Wear-version. Ikke helt billigt, og så er det så stort, at det næppe passer til slanke håndled. Værst er de mange fejl og børnesygdomme, herunder at systemet fryser og må genstartes.

Også i denne test:

Smart-ure

Fitbit Surge

Glorificeret træningsarmbånd

Fitbit Surge kalder sig selv et “fitness superwatch”. Det er ikke helt ved siden af.

Har sindssygt mange træningsfunktioner og virker sammen med næsten alle smartphones.
Har næsten ingen smarte funktioner, og designet er rædsomt.
Læs hele testen

Moto 360

Pæn overraskelse

Moto 360 er det bedste Android Wear-ur, vi har prøvet til dato.

Klassisk urdesign kombineret med ekstra funktioner som pulsmåler og trådløs opladning.
Batteritiden er ikke den bedste, og Android Wear kræver en del tilvænning, selv i den nyeste version.
Læs hele testen

Apple Watch

Når det bedste ikke er godt nok

Apple Watch er et lækkert produkt fuld af børnesygdomme.

Mest brugervenlige smart-ur til dato med nye, innovative ideer som digital krone og force touch. Indbygget pulsmåler, haptisk feedback samt elegant design og overlegen kvalitetsfølelse.
Virker kun med iPhone og er det dyreste smart-ur på markedet. Lidt for mange småfejl og børnesygdomme.
Læs hele testen

Sony SmartWatch 3

Vil se dig svede

Sony SmartWatch 3 kan holde til lidt af hvert og vil gerne med til træning.

Er vand- og støvtæt og ret robust. Kommer med indbygget GPS, og batteriet holder to dage. Den transflektive skærm er god i sollys.
Tåbeligt, at det mangler pulsmåler, når det nu mest henvender sig til sportsfolk.
Læs hele testen

Withings Activité

Designer-smart

Withings Activité er et smart ur, ikke noget smart-ur.

Meget elegant, og ideen med et autentisk schweizer-ur, der kommer spækket med smarte sensorer, er god.
Meget dyrt og har så godt som ingen smarte funktioner. Som træningsarmbånd er det højst middelmådigt.
Læs hele testen

Samsung Gear S

En mobil på håndleddet

Gear S fungerer i sig selv og giver en rigere oplevelse, men kan være en blindgyde.

Har 3G-opkobling, så man kan lade mobilen blive hjemme. Stor og flot rektangulær skærm, der kan vise meget. Lade-docken indeholder et nødbatteri.
Ser mere nørdet end elegant ud. Kræver en Samsung Galaxy telefon. Kun få urremme fra Samsung.
Læs hele testen

Garmin vívoactive

Det smarteste sports-ur

Garmin vívoactive har lige akkurat smarte funktioner nok til at være interessant for andre end sportsidioter.

Forholdsvis mange smarte funktioner og mulighed for at downloade især sportsrelaterede apps fra Garmins egen app-butik.
Et sports-ur uden pulsmåler vækker undren, og både uret og Garmins egen app-butik samt apps til iPhone og Android har problemer med at fungere.
Læs hele testen

Cogito Smartwatch Classic 2.0

Skulle det være smart?

Cogito Smartwatch Classic 2.0 kan ikke anbefales.

Vandtæt ned til 100 meter, og batteriet kan holde op til et år. Virker både med iPhone og Android.
Et meget lidt smart smart-ur. Og den digitale LCD-skærm er rystende ringe.
Læs hele testen

Pebble Steel

Det oprindelige smart-ur

Pebble Steel er et nyt ur fra den første producent, der troede på smart-ure.

Brugervenligt til fingerspidserne med et godt udvalg af både brede og skæve apps. 80’er-stil på den cool måde.
Gammeldags teknologi, ingen touch-skærm og kun plads til otte apps på uret.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top