Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Apple Watch Series 5

Det bedste smart-ur på markedet

Apple Watch Series 5 byder på små, men vigtige forbedringer i forhold til sidste års model.

Af / 28/10/2019 - 14:00
Apple Watch Series 5

Home mener

  • Ret unikke sundhedsfunktioner, lækkert design og høj kvalitet, og så er skærmen nu altid tændt, ligesom lagerpladsen er forøget.
  • Ingen grund til at opgradere, hvis man allerede ejer et Apple Watch Series 4.

Det var på tide med en større opgradering, da Apple sidste år lancerede den 4. udgave af det populære Apple Watch.

Apple Watch Series 4 kom med større skærm (og dermed smallere kanter), og nye sensorer gjorde uret mere følsomt og gav det mange nye, smarte funktioner.

Dette års opgradering, Apple Watch Series 5, byder derfor ikke på de store revolutioner. Men det var heller ikke nødvendigt, for sidste års Apple Watch var allerede det bedste smart-ur på markedet. Og med de nyeste små finesser er Apple Watch Series 5 bare blevet endnu bedre.

Endelig et rigtigt ur!

Den største nyhed er uden tvivl den nye LTPO OLED-skærm (low-temperature polysilicone and oxide display), som sørger for, at skærmen ikke bliver helt mørk, hvis man ikke kigger på uret, hvilket ellers var tilfældet med alle tidligere Apple Watch-modeller. I stedet dæmpes lyset, når brugerens håndled hænger nedad, og skærmen vender så tilbage til fuld lysstyrke, når armen løftes, eller der trykkes på skærmen.

For mig har det altid været et af de største irritationsmomenter ved Apple Watch og stort set alle andre smart-ure, at skærmen (for at spare strøm) blev mørk, når man ikke brugte uret. Selv om skærmen selvfølgelig lyste op, når man vendte håndleddet og kiggede på skærmen, så var det altid med en lille smule forsinkelse. For første gang virker Apple Watch 100 procent som et rigtigt ur, hvor man altid kan skæve til urskiven for at se klokkeslettet. Herligt.

Annonce

Støj-app og kompas

Ud over den optimerede skærm byder Apple Watch Series 5 selvfølgelig også på en række andre små forbedringer. Uret kommer nu med watchOS 6, der inkluderer nye sundheds- og træningsfunktioner. Det inkluderer bl.a. en støj-app, som giver dig oplysninger om støjniveauet dér, hvor du befinder dig lige nu. Og for kvinder byder det opgraderede styresystem også på en ny menstruationscyklus-app, som lader dig gemme oplysninger om din menstruationscyklus samt beregne den forventede tidsplan for kommende menstruationer og fertilitetsperioder.

Apple watch series 5 cycle tracking app screen 091019 63178
For kvinder byder watchOS 6 også på en ny menstruationscyklus-app, som lader dig gemme oplysninger om din menstruationscyklus samt beregne den forventede tidsplan for kommende menstruationer og fertilitetsperioder. (Foto: Apple)

Selvfølgelig kan det nye Apple Watch også det samme som forgængeren med hensyn til fitness-tracking, så om du svømmer (uret er vandtæt ned til 50 meters dybde), dyrker intervaltræning eller yoga, så er Apples smart-ur din ven. Et mere alsidigt “træningsprogram” kan ingen konkurrerende smart-ure byde på.

Apple watch series 5 noise app screen 091019 63180
watchOS 6 inkluderer bl.a. en støj-app, som giver dig oplysninger om støjniveauet dér, hvor du befinder dig lige nu. (Foto: Apple)

Et nyt indbygget kompas betyder, at navigationen fungerer bedre, fordi du nu kan se, hvilken retning du vender i forhold til kortet. Og sidst, men ikke mindst har Apple Watch Series 5 fået 32 gigabyte indbygget lager, hvor forgængeren måtte nøjes med 16 gigabyte. Det betyder, at du får mere plads til downloadet musik og podcasts, som kan nydes på løbeturen eller i flyet.

Apple watch series 5 new case material made of titanium 091019 63179
Optisk ser Apple Watch Series 5 ud nøjagtig som sin forgænger. Nyt er, at uret nu fås i titanium. (Foto: Apple)

Titanium

Optisk ser Apple Watch Series 5 ud nøjagtig som sin forgænger. Nyt er, at uret nu fås i titanium. Blandt andre materialer er aluminium (de billigste modeller), rustfrit stål og keramik.

Som altid fås Apple Watch i to størrelser (40 mm og 44 mm), ligesom det fås i to modeller med henholdsvis GPS og GPS + Cellular (indbygget eSIM, hvilket muliggør, at uret kan koble sig til mobilnetværket på egen hånd).

Priserne er nøjagtig de samme som for sidste års Apple Watch Series 4. Vores testeksemplar var 44 mm modellen med indbygget eSIM, så uret fås også billigere, end vi har angivet her.

Større lager og batteri

Også det meste hardware under den fine urskive er identisk med sidste års konfiguration. Batteriet er blevet større, men på grund af den nye skærm har batteritiden ikke ændret sig drastisk. Vores sammenlignende test viste, at Apple Watch Series 4 havde 18 procent strøm tilbage, da Apple Watch Series 5 løb tør for strøm efter 32 timers normal brug. Men 32 timer er ganske hæderligt, og medmindre du bruger dit Apple Watch voldsomt meget, vil det være nok for dig at oplade uret hver anden dag.

Vigtige sundhedsfunktioner

Præcis som Apple Watch Series 4 har efterfølgeren en masse sundhedsfunktioner, der gør Apple Watch til mere og andet end blot end fitness-tracker. Sidste år fik smart-uret nemlig et mere følsomt accelerometer og gyroskop, som også bruges til at registrere fald. Hvis man er over 65, aktiveres overvågningen automatisk. Hvis man falder og bliver liggende, vil uret spørge, om man er okay, og hvis det ikke får noget svar, lyder der en alarm, hvorefter det automatisk ringer 112.

Og ligesom forgængeren kommer Apple Watch Series 5 også med forbedret optisk pulsmåler suppleret med en elektrisk hjertesensor. Det betyder, at uret kan registrere både for lav hjertefrekvens og for høj eller uregelmæssig puls. Hvis man får sådan en advarsel, kan man tage et simpelt EKG ved at holde en finger på den digitale krone. I USA er denne funktion sågar godkendt af sundhedsmyndighederne.

Konklusion

Hvis du sidste år købte Apple Watch Series 4, så er der retfærdigvis ingen grund til at bruge penge på dette års model. Jo, der er væsentlige nyheder såsom den altid aktive skærm, mere lager og indbygget kompas, men i det store og hele kan Apple Watch Series 5 det samme som forgængeren.

Det er så til gengæld også en hel del. I forhold til sidste år er eSIM-understøttelsen nu på plads hos de fleste operatører, og især sundhedsfunktionerne er syvmileskridt foran konkurrenterne. Hvis du vil købe et smart-ur i 2019, er valget derfor ret enkelt. Apple Watch Series 5 er det bedste valg.

Karakter
Apple Watch Series 5
Premium

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene