TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Fostex HP-P1

Løfter lydkvaliteten til himmels

Små bærbare hovedtelefonforstærkere kan være en forfriskende og markant lydforbedring. Men at de skulle blive så gode som denne, havde jeg ikke troet.

Af / 19/02/2011 - 18:49
Fostex HP-P1

Billig er den ikke. Mens små hovedtelefonforstærkere ikke behøver at koster mere end nogle hundrede kroner, koster Fostex HP-P1 over fire tusind kroner. For mange en vanvittig sum for en hovedtelefonforstærker. Man kan få et par fantastisk gode hovedtelefoner for mindre.

Men FostexHP-P1 er meget mere end bare en hovedtelefonforstærker. Den er også en (32-bits AKM4480) digitalkonverter, som gør det muligt at koble en iPod eller iPhones digitalsignal direkte i Fostex`en. Uden at gå omvejen ad den analoge hovedtelefonudgang på iPod´en. Den batteridrevne forstærkerkonverter – som den også kan kaldes _ er større og tungere end en iPod touch eller iPhone, men leveres med en bæretaske og kabler, lader og dockingovergang.

Hvis man er iPod eller iPhone-bruger, behøver man altså bare at koble den til Fostex´en med den medfølgende dockingovergang. Så har man et seriøst udgangspunkt for high-end lydkvalitet, når man er på farten. Alt man behøver, er et par ørepropper eller hovedtelefoner i topklasse.

HP-P1 kan også kobles til en separat digitalkonverter via en optisk SPDIF kabel, hvis man ønsker det. Den har en almindelig analog lydudgang, således at man kan koble den direkte i anlægget derhjemme. USB-stikket (USB mini B) på bagsiden bruges til at drive eller lade forstærkeren, og cirka fem timers ladning giver omkring syv timers spilletid.

Lydkvalitet
Med ørepropper i high-end klassen som Shure SE535 og Logitech Ultimate var alle skarpe kanter borte i Keith Jarretts Köln Concert, og den lejlighedsvise aggressiv metalliske klaverklang fra iPhone 4S hovedtelefonudgang var som blæst væk. Klavertonerne fik mere fylde og dybere klangbund. Diskanten, blandt andet på strygere og kvindelige vokaler, blev fantastisk meget bedre fra 256 kbps AAC-filer (iTunes). Lydfiler i MP3- eller AAC-kvalitet, som før var ulidelige at lytte til, blev en behagelig oplevelse for første gang. Men ukomprimerede lydfiler (16- og 24-bit) fik også et betydeligt løft. I åbenhed, dybde og detaljerigdom. Instrumenterne flød som luft, særligt med ørepropperne, men også med hovedtelefonerne tilsluttet. Forstærkeren klarede fint at drive Audio Technica ATH-M50, en gammel favorit blandt lukkede hovedtelefoner, og den klarede kunststykket at få mere dybbas frem i de delvis tynde Denon AH-D100.

Annonce

Konklusion
Fostex HP-P1 rammer plet hos musikentusiasten, som rejser meget og lytter meget med hovedtelefoner. Som bærbar forstærker og ikke mindst digitalkonverter er den et pragtfuldt værktøj, som garanteret vil løfte lydkvaliteten betydeligt fra en iPhone eller iPad. Eller for den sags skyld en helt anden bærbar afspiller koblet til line-indgangen på HP-P1. Størrelsen, prisen og det store volumenpotmeter kan der altid blive gjort noget ved i kommende versioner, men sådan som den er nu, er Fostex HP-P1 en klar reference blandt bærbare hovedtelefonforstærkere.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?