Philips’ hørepropper ser seje ud og er det også, hvad angår vandtætheden. Ledningen er lidt tynd, men i det store og hele virker de godt bygget. For at undgå, at ledningen flagrer rundt i nakken, har Philips en smart løsning: En magnetisk clips, som man fæstner på trøjen, holder den lille “dåse” midt på ledningen fast.
Man får en stofpose til at opbevare dem i samt tre forskellige typer dutter. Et par almindelige, et par med vinge inde i øret og et par med bøjle bag om øret. Alle sidder yderligt i ørene.
Der er mange, der synes, at det er ubehageligt med propper, som går ind i øregangen. For dem er Philips’ øresnegle det rigtige valg i denne test. De lukker også omgivende lyd ind, når man løber i trafikerede omgivelser, hvilket er mere sikkert. Men det er umuligt at få god bas, når propperne ikke er tætsluttende.
Selv om elementerne i sig selv lyder godt, så forsvinder al bas, og de lyder i stedet dåseagtigt og skramlende uden noget som helst punch. Virkelig en brændt chance!
Konklusion
For dem, der ikke vil have propper, der går ind i ørerne, er Philips’ yderligt siddende øresnegle det eneste valg i testen. Men desværre dræber det basgengivelsen helt, så høretelefonerne lyder skarpt og kedeligt.
Det er synd, at Philips ikke har kunnet finde en måde også at tilbyde in-ear dutter på. Så kunne dem, der ville, nyde den gode lyd, som de rent faktisk giver. Ellers er det nemlig et par virkelig fine hørepropper, der kan bæres på flere måder. Vi kan også godt lide magnetfæstet, som holder ledningen fast, når man løber.
Lyd & Billede mener
Flest måder at bæres på. Velegnede til folk, der ikke vil have propper i øregangene. Smart magnet holder ledningen på plads. Manglende tætning i øret dræber bassen fuldstændig. In-ear dutter havde været godt.
Vejl. pris 900 kr
Specifikationer
- Bluetooth: 3.0, NFC
- Batterilevetid: 6,5 timer
- Standby-tid: 150 timer
- Vægt: (ikke opgivet)
- Vandtæthed: IPX4
Også i denne test:
Syv trådløse hørepropper til træning
JVC HA-EBT5
Klodsede og tilbageholdende
Usædvanlig store propper med ukontrolleret bas og overraskende lav volumen.


Kitsound Outrun
Brugbare, men kedelige
Trods imponerende bas lyder de uengagerende, og vandtætheden er tvivlsom.


Jaybird X2
Ny triumf for Jaybird
X2 lyder bedst af alle sportshørepropperne, men kan være lidt bøvlede at få på plads.


JBL Reflect Mini BT
Bastunge med refleks
Små, praktiske hørepropper med fremragende batterilevetid og en tiltalende bastung lyd.


Sony MDR-AS600BT
Det er en ommer
Klodset formfaktor og besværlig håndtering plus en lyd, der ikke slår til.


Jabra Sport Coach
Robuste, men forvirrende
Siges at være til indendørs træning, men sensorerne er til udendørs træning.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr