: McIntosh MHA150

Da chefredaktør Svendsen testede McIntosh MHA100 i 2014, var det ikke uden begejstring. Ikke alene var det en meget potent hovedtelefonforstærker med en hel watt på udgangen. Den skilte sig også ud fra andre hovedtelefonforstærkere ved desuden at huse et par højttalerudgange, hver på 50 watt. Dermed kunne man også drive et par high-end kompakthøjttalere på skrivebordet, når man vil lytte til noget andet end hovedtelefoner.

Lille opgradering

MHA150 er identisk med forgængeren, hvad angår konstruktion, bortset fra den opgraderede digitalkonverter. USB-porten understøtter nu opløsninger helt op til 384 kHz, og den tager også det sære DSD-format. Det findes ikke så meget musik i DSD, men vi bliver også lovet, at det langt mere almindelige PCM-format afkodes endnu bedre end før.

Integreret forstærker

Det kan virke underligt at markedsføre MHA150 som en hovedtelefonforstærker med højttalerudgang og ikke som en integreret forstærker med hovedtelefonudgang, hvilket den jo er. Det gør McIntosh for at understrege, at det er hovedtelefoner, der er dens livret.

Man har ikke nedprioriteret højttalerudgangene, men da forstærkeren er så meget mindre end andre McIntosh-forstærkere og dermed passer perfekt på et skrivebord, har de vendt det om og kalder den en hovedtelefonforstærker “med noget mere”.

Ser man bare på tallene, så placerer forstærkeren sig med sine 2 x 50 watt i muskelklasse med små streaming-forstærkere som Sonos Connect:Amp og Bluesound Powernode 2. Men MHA150’s mange gange heftigere strømkomponenter giver den langt bedre kontrol over et par højttalere og gør, at den holder sig stabil også med vanskelige impedanser.

Desuden siger effekt ikke noget om lydkvaliteten; man kan forvente af McIntosh-forstærkeren, at den svarer til andre integrerede forstærkere til omkring 15.000 kroner i ren lydkvalitet.

Kan drive alle hovedtelefoner

Med en hel watt på hovedtelefonudgangen spiller det ingen rolle, hvor tungtdrevne hovedtelefoner du har. Såkaldte autoformere – som er transformatorer med viklinger med forskellig elektrisk modstand – gør det muligt at vælge tre områder, 8-40, 40-150 og 150-600 ohm modstand, afhængigt af hovedtelefonernes impedans.

En detalje, jeg godt kan lide, er basknappen, som justerer basområdet med op til 12,5 dB. Den har man for det meste ikke brug for, men pludselig kommer der et par hovedtelefoner med lidt tynd bas, og så er den god at have. F.eks. er de ellers fantastiske Sennheiser HD 800 S en anelse tynde i bassen, men med 5 dB basforstærkning får man den fylde, der er brug for for at skabe magi.

Lyder fantastisk

Med min MacBook Pro sluttet til USB-indgangen og Audirvana Pro som kilde er det en fornøjelse at lytte til hovedtelefoner. Bowers & Wilkins P7 har så meget bas, at de ikke har brug for hjælp, og MHA150 holder dem i nakkeskindet, mens musikken strømmer frit og basrigt igennem.

Focal Elear lyder fantastisk, på mange måder mere frigjort end Sennheiser HD 800 S og ofte endnu sejere, hvis man hæver bassen til 2,5 dB. Så kommer bas-instrumenterne bedre frem, og musikken bliver mere medrivende.

Et par superbe hovedtelefoner, der på ingen måde behøver hjælp i bassen, er Sony MDR-Z1R. 22.000 kroner for et par lukkede hovedtelefoner er næsten lige så vanvittigt som 45.000 kroner for en forstærker til at drive dem. Men så får man også virkelig i både pose og sæk: Fantastisk opløst og dynamisk lyd kombineret med en heftig og fyldig bas, som åbne hovedtelefoner kun kan drømme om!

Hvis du da ikke har en McIntosh MHA150. For sæt et par Focal Utopia til, og du vil blive forført af måske den bedste lyd, du nogensinde har hørt fra et par hovedtelefoner. Det er i hvert fald den bedste, jeg har hørt.

Opløsningen er ekstrem, nærmest komplet, og dynamikken er af en anden verden. Basregisteret er også meget potent, men ligesom på andre åbne hørebøffer er det ikke altid fyldigt nok. Hvis man vil sminke det lidt, kan MHA150 gøre det, uden at det går ud over opløsningen opad.

LeAnn Rimes’ “Loveline” gengives med flotte rytmer, mens tonerne fra westernguitaren og LeAnns stemme har masser af klangfarver. Ariel Ramírez’ “Kyrie”, fantastisk fremført af Mercedes Sosa, har et enormt lydbillede, og McIntosh har en forførende varme, der gør det hele endnu mere indbydende at lytte til i forhold til konkurrenter med en slankere og mere neutral klangkarakter, f.eks. Pioneer U-05 og Musical Fidelity M1 HPAP.

Men så koster McIntosh også 45.000 kroner mod 7.000 for Pioneer og 5.600 for Musical Fidelity. Er den det værd? Måske ikke, især når man ser, at den ikke understøtter balancerede hovedtelefonkabler.

Højttalermagi

Men så er der MHA150’s es i ærmet, nemlig evnen til at drive højttalere. Selv har jeg for nylig købt et par vintage-højttalere af typen JBL Model 4411. Studiehøjttalere fra første halvdel af 1980’erne med heftige 12 tommers bas-enheder, der virkelig kan slå fra sig. Lidt overdrevne som skrivebordshøjttalere, men de er kommet for at blive.

Da jeg kun sidder en meter fra højttalerne, har MHA150 mere end kraft nok til at trække dem. Hvad enten det er på lav volumen, mens jeg arbejder, eller når jeg skruer op til party-niveau for at plage mine kolleger, lyder de vildt lækkert. Forstærkeren bliver aldrig for skarp, men følger alligevel transienterne på imponerende vis.

Inde i vores testrum står Sonus faber Olympica III. Et par højttalere til omkring 75.000 kroner, der lyder fantastisk med både Hegel Röst og Denon PMA-2500NE, begge forstærkere til omkring 17.000 kroner med hhv. 75 og 80 watt på udgangen.

McIntosh-forstærkeren har ikke lige så god kontrol over højttalerne som de to. Men før den bliver stresset, holder den høj kvalitet. I samme liga som de to nævnte, vil jeg mene. Akustisk musik spilles med et stort rum og en fylde, der er dejlig at lytte til, og der er tung og lækker bas, som følger godt med, hvad enten der er hiphop eller klassisk på programmet.

Hegel lyder strammere og har bedre dybbaskontrol, og Denon har et endnu større lydbillede. Begge kan spille højere end McIntosh, men ingen af dem er i nærheden af at drive hovedtelefoner, som MHA150 kan – og ingen af dem ser så godt ud på skrivebordet!

Konklusion

McIntosh MHA150 er ligesom sin forgænger et unikum af en forstærker. Den driver alle hovedtelefoner på eksemplarisk vis, og hvis du skulle være faldet for et par med lidt tynd bas, kan du skrue op for bassen og få mere fyldig lyd, uden at det går ud over opløsningen i overtonerne. Der er så meget kraft her, at du kan spille højt med fuld kontrol, uanset hvor tungtdrevne hørebøffer du har.

Prikken over i’et er, at MHA150 også kan drive et par højttalere. Den har kun 50 watt pr. kanal, men et par bordhøjttalere driver den med lethed og med den lyd, vi kender så godt fra McIntosh: Varm og forførende med sej bas og glatte overtoner.

Som forstærker alene er den omkring 12.000-16.000 kroner værd. Som hovedtelefonforstærker måske 8.000-12.000. Du kan med andre ord få mange andre gode produkter til samme pris. Men ingen af dem hedder McIntosh.