TEST: Sony SRS-XB33

Festlyd på farten

Sonys nye generation af trådløse højttalere med ekstra bas lyder endnu bedre end før.
Sony SRS-XB33 & SRS-XB43
Karakter
Sony SRS-XB33
Lyd & Billede mener
SRS-XB33 giver overraskende fyldig og god lyd for en så kompakt højttaler. Den større XB43 har endnu mere af det hele og desuden renere stemmer og instrumenter.
SRS-XB33 lyder lidt fladt, når den tvinges til at spille højt, og bastrykket er begrænset. SRS-XB43 er for stor til skuldertasken, og selv om den er kraftigere, er forskellen ikke nat og dag.
Specifikationer

SRS-XB33

  • Bestykning: 2 x fuldtone
  • Frekvensområde: (ikke opgivet)
  • Forstærkereffekt: 2 x 8 W
  • Tilslutninger: Bluetooth 5.0 (NFC), USB (powerbank mode)
  • Batteritid: Ca. 24 timer
  • Mål og vægt: 24,6 x 9,7 x 10,6 cm / 1,1 kg
  • Farver: Sort, blå, rød, gråbrun
  • Andet: Støv- og vandtæt (IP67), slavebasser, stereoparring, party-mode
  • Pris: 1.199 kr.
  • Web: sony.dk
    Annonce
    Annonce
    forfatter

    Sony har opdateret deres bærbare Extra Bass-højttalere. Med sin lange batterilevetid på 24 timer og gode lyd løb SRS-XB32 med sejren i vores gruppetest af bærbare højttalere sidste efterår, men hverken den eller dens søskende havde USB-C-opladning. Det er derimod på plads i den nye serie. Ud over en USB-port, der kan oplade mobilen, som forgængerne også havde.

    Mere robuste

    De nye højttalere har samme batterilevetid og virker desuden mere robuste end deres forgængere, som med deres bløde overflade let fik ridser. Den nye serie er betrukket med imprægneret stof, der virker mere modstandsdygtigt over for ridser.

    Der er stadig ikke understøttelse af aptX via Bluetooth, men Android-brugere kan glæde sig over Sonys LDAC-codec, som har meget højere båndbredde og dermed bedre lyd – tæt på ukomprimeret kvalitet.

    Sony SRS-XB33 har overraskende potent lyd til størrelsen. Foto: Sony
    Sony SRS-XB33 har overraskende potent lyd i forhold til sin størrelse. (Foto: Sony)

    SRS-XB33: Midt i klassen

    SRS-XB33 er Extra Bass-familiens mellemste familiemedlem, der findes nemlig også en mindre XB23. XB33 er ikke blandt de allermindste bærbare højttalere, men den kan fint være i en rygsæk og fylder ikke meget i håndbagagen.

    Højttaler-enhederne på SRS-XB33 er såkaldte fuldtone-enheder, hvilket vil sige, at hele frekvensområdet gengives af begge enheder. Ud over de to fremadrettede fuldtone-enheder sidder der et par passive slavebasser på hver side af kabinettet. På SRS-XB32 sad de på bagsiden. Om det har noget lydmæssigt formål, får vi at se.

    SRS-XB43 er stor, og følger opp med kraftig og god lyd. Foto: Sony
    SRS-XB43 er stor med god og kraftig lyd. (Foto: Sony)

    SRS-XB43: Den største

    Hvis man ikke kan lide kompromiset med at få al lyd gengivet af to små fuldtone-enheder, bør man nok overveje den større SRS-XB43. Den er væsentlig større og næsten tre gange så tung som lillebror XB33, og har dermed bedre forudsætninger for kraftig lyd med et større dynamikområde.

    Men dens fordel kan også hurtigt blive en ulempe, idet den fylder meget mere i bagagen – og den kan slet ikke være i en almindelig taske. Det er stadig inden for grænserne for, hvad jeg vil kalde bærbart; den er trods alt lille sammenlignet med Bose S1 Pro og den gigantiske Soundboks – der også betragtes som bærbare højttalere.

    Sony SRS-XB43 lifestyle 2
    Sonys Extra Bass-højttalere har lys, der blinker i takt med musikken. Hvis man vil have det. (Foto: Sony)

    Tilslutninger

    Android-brugere kan let koble sig til højttalerne med NFC – man holder bare telefonen hen til NFC-logoet på højttaleren. iPhone-brugere må tilslutte med den sædvanlige metode, altså at finde højttaleren i Bluetooth-listen på telefonen.

    Højttalerne kan spille i party-mode, hvilket vil sige, at de forbindes trådløst og spiller samme musik. Man kan også koble to sammen i stereo, men så skal det være samme højttalermodel. Jeg har kun én af hver, og XB33 og XB43 kan ikke kobles i stereo. Det ville jeg dog heller ikke anbefale, da det er en pointe, at sådan to skal lyde ens.

    Det skal også nævnes, at XB43 er den eneste af de to, der har en analog AUX-indgang (minijack), hvis man har brug for at tilslutte noget med kabel.

    Læs også
    Trådløse højttalere til hjemmeferien Syv højttalere, der kan gøre din “staycation” meget sjovere.

    Blinkende lygter

    Som alle Sonys Extra Bass-højttalere har både XB33 og XB43 indbygget party-lys. Man kan ændre farve og rytme på lyset i app’en Sony Music Center, og heldigvis kan det også slås helt fra.

    Sony Music Center app
    Med app’en Sony Music Center kan man lave lydindstillinger, men også vælge, hvilken slags lyseffekter man vil have – eller ikke. (Foto: Skærmskud)

    Lyden af Extra Bass

    Højttalerne står som standard i Extra Bass-lydindstilling, og selv om jeg normalt foretrækker at deaktivere alle ekstra lydeffekter, lyder højttalerne for fladt og kedeligt uden. Især den mindste X33 mister næsten al bassen, så behold Extra Bass på. Så lyder det fint og fyldigt.

    Begge højttalere har en varm og fyldig klangbalance. Det er også meningen for at få mest mulig “feststemning” ud af de kompakte mål.

    Jeg foretrækker helt klart lyden med Android-mobil og LDAC-codec, da den åbner sig et hak mere i diskantområdet. Lydbilledet bliver mere luftigt og opløst, hvor det kan opleves som noget indelukket og tamt med standard AAC-codec.

    Lydindstillinger i app’en

    Hvis man har en iPhone eller andre kilder, der ikke understøtter LDAC, kan man med fordel gå ind i lydindstillingerne i app’en og justere diskanten et par trin ned. Bassen er lidt for svulstig efter min smag, så den skruer jeg lidt ned.

    Hvis jeg derimod er i situationer, der inkluderer noget godt i glasset, er det sjovere med den ekstra bas, som højttalerne giver lige ud af æsken. Selv om det altså lyder lidt farvet.

    Sony SRS-XB33 colors
    Sony SRS-XB33 fås i fire farver: Sort, rød, gråbrun og blå. (Foto: Sony)

    Begejstrer

    Jeg må sige, at jeg er begejstret for den sprælske lyd. Især fra den mindste XB33, der lyder næsten lige så godt og fyldigt som den store XB43.

    XB43 har markant bedre dynamik, når man skruer op for lyden, og den har også mere udstrakt bas og mere tydelig diskant. Men den er også så meget større, at den er upraktisk at slæbe rundt på. Med sit mindre fodaftryk er SRS-XB33 meget mere praktisk.

    Konkurrenter

    I mine ører er XB33 også bedre end JBL Charge 4, og stemmegengivelsen er mere åben og klar end på forgængeren XB32, som vi også godt kunne lide, men som lyder lidt mere nasalt end den nye. XB33 skiller desuden instrumenter og stemmer bedre fra hinanden. Den er kort og godt mere velafbalanceret end XB32, som vi også godt kunne lide.

    Den mellemstore SRS-XB33 og den større SRS-XB43 ligner hinanden i klangbalancen. Hvis man vil have ekstra kraft, kan jeg absolut anbefale SRS-XB43. Den har som nævnt væsentlig mere overskud i hele frekvensregisteret og adskiller tonerne endnu bedre end lillebror.

    XB43 ånder ikke ligefrem lydtryksmonsteret JBL Boombox 2 i nakken, men prisen er også under det halve. Hvilket betyder, at man kan få to Sony’er og koble dem i stereo, og så er det good-Beirut til Boombox’en. Den stereolyd, man får fra to højttalere placeret et par meter fra hinanden, jorder fuldstændig lyden fra en enkelt boomblaster.

    Sony må nok alligevel se sig slået på lyden af et par endnu større – og dyrere – Ultimate Ears Hyperboom. De lyder både større og klarere, og har endnu bedre dynamik.

    Sony SRS XB43 colors
    SRS-XB43 fås i farverne sort og blå. (Foto: Sony)

    Konklusion

    SRS-XB33 og SRS-XB43 er et levende bevis på, at Sony mestrer kunsten at pakke imponerende god og fyldig bas ind i kompakte, billige bærbare højttalere. Den største af dem, XB43, ikke er ligefrem super kompakt, men den lyder alligevel større, end den ser ud.

    Mest imponerende er dog XB33, som med sin langt mere praktiske størrelse giver meget af, hvad storebror XB43 har at byde på. De kan begge spille i party-mode med andre Extra Bass-højttalere, og to ens højttalere kan kobles i stereo.

    Download app’en for at få mest muligt ud af højttalerne. Her kan man lave forskellige lydindstillinger og ændre rytme, mønster og farve på det blinkende diskolys. Eller slå det helt fra.

    Både XB33 og XB43 er i det hele taget to gode bærbare højttalere til rigtig mange situationer.

    Produkter i denne test

    Sony SRS-XB43

    Festlyd på farten

    Sonys nye generation af trådløse højttalere med ekstra bas lyder endnu bedre end før.

    SRS-XB33 giver overraskende fyldig og god lyd for en så kompakt højttaler. Den større XB43 har endnu mere af det hele og desuden renere stemmer og instrumenter.
    SRS-XB33 lyder lidt fladt, når den tvinges til at spille højt, og bastrykket er begrænset. SRS-XB43 er for stor til skuldertasken, og selv om den er kraftigere, er forskellen ikke nat og dag.
    Har du dette produkt?
    Giv din karakter.

    0 / 5. Antal stemmer: 0

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

     

    forfatter

    Geir Gråbein Nordby

    (f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
    Annonce
    Annonce

    Læs også

    Det kræver ikke særlige super-ører at høre forskel på hi-fi-udstyret. Enhver med en nogenlunde normal hørelse kan gøre det. Det handler alene om teknik og lidt øvelse.
    Så meget lyd som muligt fra små kabinetter.
    JBL fejrer 75 år med jubilæumsmodellen L100 Classic 75 og den nye retro-forstærker SA750. We wanna rock!
    Dårligt batteri på Sonos Move? Nu kan du skifte det selv.
    Audezes gaming-headset nyder godt af planar-teknologien fra firmaets luksushovedtelefoner.
    Geneva er tilbage med en sprudlende stereohøjttaler i stilrent retro-kabinet.
    Volvos første elbil har alt, hvad der skal til for at blive en bestseller, men der er et par ting, man skal være opmærksom på.
    Fujifilm X-T200 er et perfekt startkamera for nysgerrige fotografspirer.
    Asus ZenBook Flip S UX371 er blandt de bedste hybride bærbare, der kan købes for penge lige nu. Især skærmen er helt fantastisk.
    Sony-zoomen koster en hel del, men den tekniske ydelse gør, at prisen kan forsvares.
    Så veludstyret og så rigtig. Primare I35 Prisma siger sandheden med stram lyd og flot klang. Og så kan den afspille, hvad det skal være af filer og tjenester.
    Unik bærbar til kreative professionelle på et skrabet budget. Skærmen er smart, men prisen er stram.
    Sony har skrumpet deres bedste allround-kamera, og det har både positive og negative sider.
    JBL 4349 er ikke som andre højttalere. De er meget, meget federe!
    Philips har kombineret deres farvestrålende OLED-TV’er med en potent soundbar fra Bowers & Wilkins. Resultatet er et ægte drømme-TV!
    Ledvance har meldt sig ind i kampen om at levere smart lys til det smarte hjem. Det er let – og ikke særlig dyrt.