TEST: Audio-Technica AT-ART9XA

En bedre pickup er den vigtigste opgradering, du kan foretage på en pladespiller. Denne regel gælder for alle pladespillere, selv de billigste. Det kan give en hørbar forbedring af lydkvaliteten.

I mange tilfælde er det nok at skifte til en ny nål, men det gælder kun pickupper med en aftagelig nål og ikke moving coil-pickupper som denne.

Audio-Technica AT-ART9XA tilhører deres ART-serie (Audio-Technica Reference Transducer), som er de dyreste pickupper, de producerer. Her er der ikke sparet på noget, og vores erfaring med ART-serien er, at det er seriøse instrumenter, der kan levere en ekstremt åben og neutral lyd.

Denne model er baseret på erfaringerne fra ART1000, der koster næsten fire gange så meget. ART9-serien erstatter den kritikerroste ART7 og den udgåede ART9-serie og fås i to versioner: ART9XI og ART9XA. Den første er sort og sølvgrå, men denne er sort og guldfarvet.

Der er en anden, ikke ubetydelig forskel mellem de to. ART9XI bruger to bevægelige spoler med PCOCC-kobbertråde, en special line contact-slibning på en 0,28 mm nålearm i boron. Den leverer en meget anvendelig udgangsspænding på 0,5 mV, hvilket betyder, at den er nem at tilslutte til de fleste phono-trin.

ART9XA koster det samme, men er faktisk lidt dyrere. Ligesom XI-versionen bruger den en neodymmagnet og to bevægelige spoler med PCOCC-kobbertråde i V-form, men viklet på en ikke-magnetisk kerne, og har en skarpere Shibata-skæring end XI-versionen.

Ulempen er en udgangsspænding på kun 0,2 mV og en slibning, der er sværere at justere korrekt i tonearmen.

Opsætning og justering

Begge vejer 8,5 gram, kræver ca. 1,8 gram nåletryk, en minimumsbelastning på 100 ohm og adskiller sig kun lidt med hensyn til compliance.

Pickuppen er støbt i aluminium, som er limet sammen med stiv plast, og er fastgjort med skruer i forborede huller i pickuppen. Hvis du bruger Audio-Technicas eget pickuphus, AT-LH11H, der vejer 11 gram (fås også i 13 gram – AT-LH13H, 15 gram – AT-LH15H og 18 gram – AT-LH18H), monteres pickuppen i de to forreste af fire forborede huller. Dette gør det meget nemmere at opnå den korrekte overhæng på de fleste tonearme.

Pickuppen leveres med skruer i flere længder, skiver til skruerne, en lille børste og en skruetrækker. Derudover har du brug for en nøjagtig pickupvægt og en vinkelmåler for optimal justering af nåletryk og sporing. Det er udstyr til få hundrede kroner, men bestemt pengene værd.

Pickuppen er vanskelig at justere korrekt.

Krystalklar åbenhed og forrygende dynamik

Efter en lang session med lup, protractor og justering af sporingsvinklen var alt perfekt. Stilheden, da nålen ramte rillen, var uvant. Normalt er der en let knitren i højttalerne, når der er kontakt, men her var der knap nok en hørbar knitren, før musikken startede.

Derefter opdagede jeg, at den lave udgangsspænding betød, at jeg måtte skrue op for lydstyrken på Yamaha A-S3200. Vores reference i denne prisklasse, hovedsageligt på grund af en fremragende phono-forstærker.

Det første, der slår en, er, hvor silkeblødt og neutralt alt lyder. Lyden har ikke varmen fra en Pro-Ject Pick it MC9 eller den rige tone fra en Phasemation PS-200.

I stedet leverer den et lydbillede, der let kan beskrives som klart og åbent. For at sige det mildt.

Når den er tilsluttet Yamaha-forstærkeren, lyder det hele simpelthen befriende behageligt. Lyden af Chet Bakers trompet på albummet Chet er dyb og resonant. Der er god resonans i tonerne, og Pepper Adams’ barytonsaxofon har en vidunderlig tyngde i de dybe toner, hvilket siger meget om, hvor stort instrumentet er, og hvor meget lyd der kan komme ud af det.

En stilændring til Jan Gunnar Hoff Trio viser, hvor meget pickuppen er i stand til at grave ud af rillerne. Den krystalklare 2L-optagelse lyder så transparent, som man overhovedet kan forlange, og optagelsens atmosfære kommer tydeligt til udtryk i det dybe lydbillede.

Endnu et skifte – denne gang til Primare R35, en af de bedste separate phono-forstærkere, vi har testet, gør det muligt at justere belastningen og forstærkningen til mere optimale værdier for pickuppen.

Med R35 åbner lydbilledet sig endnu mere. Det er dybere, og musikken gengives med større dynamisk kontrast. Dette viser, at pickuppen er lynhurtig og præcis. Det er rent fyrværkeri i rummet på Hoff Trios Euphoria. Percussion glitrer, og bassen er bundsolid hele vejen igennem, mens klavertoner flyver forbi dine ører. Med lidt mere udtalt dyb bas kunne man næsten tro, man lyttede til Ortofon Windfeld Ti – til fire gange prisen.

Bassen på Sades Turn My Back on You er saftigere og dybere med Ortofon-pickuppen, men ikke meget. ART9XA er lige så kontrolleret og præcis og er på ingen måde ringere end den dyrere pickup med hensyn til gengivelse af detaljer. Man kunne faktisk sige, at ART9XA er lidt mere luftig og ekspansiv i den øverste ende af tonelejet, da den løfter overtonerne på strygere, vokal og messinginstrumenter, hvilket giver tonerne mere luft.

Samspillet med Olivia Dean på vokal og det funky britiske jazzkvartet Ezra Collective, indspillet i Abbey Road-studiet, lyder friskt og intimt. Vokalen er nuanceret, og messinginstrumenterne klinger fejlfrit i rummet. Men det er den dynamiske kontrast, der giver musikken så meget liv. Percussion indtager en fremtrædende plads i lydbilledet, og bassen gengives med en præcision, der virkelig får den til at svinge.

Konklusion

Audio-Technica AT-ART9XA er en high-end pickup til en høj pris, der er en del af ART-serien, som er kendt for sin åbne og neutrale lyd. Den er baseret på ART1000 og har en Shibata-nål, neodym-magnet og PCOCC-kobberledninger. Pickuppen er krævende at justere, men når det er gjort, leverer den krystalklar lyd, god dynamik og præcis basgengivelse. Den lave udgangsspænding kan være en udfordring, især for phono-trin uden forstærkningsjustering, men når alt falder på plads, får du ekstremt god lydkvalitet for pengene her.