Bil & Mobilitet Computer Fitness Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Raspberry Pi Model B v2

Selvbyg for entusiaster

Besværlig installation, men billig og sjov, hvis man har evnerne og tålmodigheden.

Publiceret 05/11/2013 - 10:48
Raspberry Pi Model B v2
Jonas Ekelund

Det, man får fra producenten, er bare bundkortet. For at kunne bruge det skal man supplere med kabinet, strømforsyning og hukommelseskort. Den pris, vi opgiver, er for en færdig pakke med alt dette, inklusive et HDMI-kabel. Hvis man allerede har hukommelseskort og en kompatibel mobiloplader, kan man altså  slippe endnu billigere! Trådløst netværk kan tilføjes med en USB-dongle, men da de to USB-porte skal bruges til mus og tastatur, har man i så fald brug for en USB-hub.

Installationen er uden tvivl den mest kringlede i testen. At stoppe bundkortet i et kabinet og tilslutte ledningerne er ganske vist enkelt. Men at få softwaren til at virke er noget mere kompliceret. Derfor har vi skrevet en lille kvikguide senere i artiklen, så du kan se, om det er noget, du synes er besværet værd. Heldigvis kan man downloade installationspakken NOOBS, hvor det er fem forskellige software-pakker at vælge imellem, inklusive to med XBMC inkluderet. Vi valgte OpenELEC.

Hvis man som os vil gøre det relativt simpelt, er det Xbox Media Center (XBMC), man skal bruge som medieafspiller. Det er relativt nemt at sætte den op til at afspille medier fra computeren eller et netværksdrev. Men der findes også en masse ekstra downloads, der både tilføjer funktioner og kilder. Vejrtjeneste følger med, og man kan let tilføje streaming af internet-tv fra mange af de nordiske tv-kanaler.

At få en fjernbetjening til at fungere med Pi er til gengæld temmelig kompliceret. Og at have tastatur og mus på bordet er heller ikke optimalt. Et godt trick er at bruge app’en XBMC Remote til smartphone eller tablet i stedet. Formatunderstøttelsen er god, men man skal betale lidt for licenser for at kunne afspille eksempelvis MPEG-2. XBMX er trods alt er freeware.

Ulempen ved Pi er, at den ikke er særlig kraftfuld. Den kan afspille 1080p-materiale, men man skal ikke forvente mirakler.

Konklusion
Nørdernes favorit, byggesæt-computeren Raspberry Pi, er så billig, at man kan købe 10 af slagsen til samme pris som én computer. Skal man bruge den som medieafspiller kræver det, at man læser op på, hvad der fungerer sammen, vælger de rigtige dele og downloader den tilhørende software. Men har man først gjort det, er det meget tilfredsstillende, når det hele virker, og man får rent faktisk en god oplevelse, når alting er sat rigtigt op. Man skal dog være forberedt på, at Raspberry Pi er langsom, så man kan ikke forvente, at den kan håndtere alt.

Sådan kommer du i gang med Raspberry PiUd over printkortet, som koster lidt over 300 kroner, skal du bruge:

  1. En AC-adapter med micro USB-stik på 5 volt og mindst 0,7 ampere (en mobiloplader kan gøre det).
  2. D-kort på 4 gigabyte til operativsystemet.
  3. HDMI-kabel, evt. med adapter, hvis du ikke har HDMI-indgang.
  4. Netværkskabel til at komme i gang, alternativt Wi-Fi som tilvalg senere.
  5. Tastatur og mus.
  • Indsæt SD-kortet i hukommelseskortlæseren på din computer (køb en, hvis du ikke har).
  • Gå til www.raspberrypi.org og klik på Downloads.
  • Hent NOOBS, “New Out Of Box Software”.
  • Formatér SD-kortet og eksportér filerne fra NOOBS til hukommelseskortet.
  • Sæt SD-kortet i på undersiden af Raspberry Pi.
  • Tilslut tastatur, mus, HDMI-kabel og strømadapter.
  • Hvilket operativsystem du vil installere, er op til dig, men hvis du ikke har nogen erfaringer med Linux og bare skal køre XBMC, så vi anbefaler OpenELEC.
  • Når installationen er færdig, skal du genstarte maskinen igen, og du bliver så mødt af XBMX’s startskærm.

Mere detaljerede instruktioner findes på www.raspberrypi.org, ligesom guides og lister over, hvilket tilbehør der virker til den. Vi anbefaler også deres forum, som er en rig kilde til information.

Home mener

Super billig! Svær installation Kræver tålmodighed Langsom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Ekstra bred skærm til de fleste

Den bedste til højopløst gaming?

Caffe latte-segmentets hedeste drøm

En perfekt Mac for mange

Bredskærmen der kan bruges til alt

Den bedste surface hidtil

Scroll to Top