Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: MSI AG240 2PE 0033EU

Schæferhund i ulveklæder

Hvem sagde, at rød var en pigefarve? MSI’s råt designede all-in-one vil føle sig hjemme i spillebulen.

Skrevet af / 21/08/2015 - 05:00
MSI AG240 2PE 0033EU
John Alex Hvidlykke

MSI AG240 har ingen indbygget sokkel. Skærmen er beregnet til at stå direkte på bordet, bagudlænet mod sin støttefod. Det giver et mere fjernsynslignende udseende. Al elektronikken er, ligesom hos Apple, gemt i skærmens kabinet. På alle andre punkter er de to til gengæld hinandens diametrale modsætninger.

Hvor de fleste all-in-one computere er designet til at falde diskret ind i indretningen på skrivebordet eller i stuen, er MSI AG240 beregnet til at føle sig hjemme i drengeværelset eller ungkarlehyblen. Med et kabinet i sort og rødt metal (-lisereret plastic) ser den passende barsk ud. MSI AG240 er nemlig ikke den typiske alt-i-éner, men en vaskeægte gaming-maskine pakket ind i en 23 tommers fladskærm.

AG240 er udstyret med en Intel core i7 4700HQ-processor på 2,4 GHz. Processoren er quad-core med otte tråde, og der er 8 gigabyte ram monteret. Ligesom vi har set på flere andre spillecomputere, er der en lynhurtig SSD-disk på 128 gigabyte til systemfiler og en 1 terabyte fysisk harddisk til data.

Vi har før testet alt-i-enere fra MSI. Dengang – for præcis et år siden – var resultatet lidt blandet. AG240 er en mere konsekvent konstruktion, som står ved sit gamer-ophav. Et Nvidia GeForce GTX860M-grafikkort er ganske vist en generation under markedets hurtigste grafikchips, men giver stadig testens kvikkeste 3D-grafik. MSI har også en all-in-one med det langt hurtigere GeForce GTX980. Men så er prisen også det dobbelte!

Som den eneste i testen kommer AG240 ikke med mus og tastatur i pakken. Og da skærmen heller ikke er en touch-skærm, er man nødt til at indregne udgiften til disse i prisen. Skal man bruge sin alt-i-én som seriøst arbejdsredskab til f.eks. et studie, skal man dog ved alle fire computere regne med at investere i et godt tastatur.

AG240 ligner et fjernsyn (okay, et gamer-fjernsyn!) så meget, at det rejser det indlysende spørgsmål: Hvor er fjernbetjeningen? Tastatur og mus er fint, når der skal arbejdes eller spilles. Men når man bare vil slappe af og se en film, mangler der nem betjening af lyd og indgangsvalg.

 

Benchmarks

Med det rå udseende og MSI’s gamer-ry har AG240 en del at leve op til. Det klarer den også, uden dog at være noget ildsprudende fartuhyre. Geekbench-testen ender med en score på henholdsvis 2.936 (single-core) og 11.254 (multi-core). I Browsermark opnås gennemsnitlige 5.885 point.

Den reelle styrke ses imidlertid i 3DMark11-grafiktesten, hvor AG240 opnår en score på 5.339. Over dobbelt så højt som Dell Inspiron 2350. Men – for perspektivets skyld – kun lidt over halvt så højt som ASUS G571. I Cinebench-testen tørrer MSI gulv med alle andre: 90,74 fps! Det er i øvrigt dobbelt så meget som Apple iMac Retina 5K.

msi-ag240_non_touch-product_pictures-3d3

 

Konklusion

Hvor de øvrige computere i testen sigter på diskret elegance, er der dømt skæg og ballade med MSI AG240. Med MSI’s ry inden for spiludstyr in mente tror vi, at den vil være favoritvalget på kollegieværelset hos mange nystartede mandlige studerende. Dens største konkurrent vil ikke være nogen af de andre testdeltagere, men en håndbygget stationær med endnu større spilmuskler og let adgang til opgraderinger.

Benchmarks
Geekbench 3: 11.254 (multi-core), 2.936 (single-core)
Browsermark: 5.885
3DMark 11: 5.339
Cinebench R15: 90,74 fps

Home mener

Sejt design, der vil tiltale MSI’s kernekunder. Testens hurtigste computer til den laveste pris. Indbygget dvd-drev. Skærmen er uden touch-funktion, og der følger hverken tastatur eller mus med. Grafikkortet har et år på bagen.

Også i denne test:

4 alt-i-én computere

Apple iMac 21,5″

Gennemtænkt til mindste detalje

Apple er verdensmestre i at lave lækre gadgets med suveræn byggekvalitet.

Gennemført design fra yderst til inderst. Alt er lækkert, og brugerfladen er markedets glatteste. Skærmen og lyden er i top.
Du får mere smæk for skillingen hos konkurrenterne, som desuden giver dig enten touch-skærm eller gamer-grafik.
Læs hele testen

Dell Inspiron 2350

Diskret og alsidig arbejdshest

Hurtig processor og lækker touch-skærm til en rimelig pris. Du får i både pose og sæk hos Dell.

Stor, lækker 10 punkts touch-skærm til under 10.000 kroner! Hurtig CPU og masser af ram gør Dell til et godt køb.
Den grafiske ydelse er ikke imponerende, og konkurrenterne byder på bedre lyd og billede.
Læs hele testen

Lenovo A740 i7 QHD

Skrivebordsbiografen

Kæmpemæssig touch-skærm med fantastiske farver. Og du få endda en udmærket pc med i prisen.

Dvd-drev og monsterstor touch-skærm med testens bedste opløsning og superflot billede gør Lenovo til den perfekte skrivebordsbiograf.
Testens dyreste maskine. Dual-core processoren halter bagefter på tunge programmer, og ekstraudstyret er plasticagtigt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top