Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Dell Inspiron 2350

Diskret og alsidig arbejdshest

Hurtig processor og lækker touch-skærm til en rimelig pris. Du får i både pose og sæk hos Dell.

Af / 21/08/2015 - 05:00
Dell Inspiron 2350

Home mener

  • Stor, lækker 10 punkts touch-skærm til under 10.000 kroner! Hurtig CPU og masser af ram gør Dell til et godt køb.
  • Den grafiske ydelse er ikke imponerende, og konkurrenterne byder på bedre lyd og billede.

Dell Inspiron 2350 er i lige så høj grad rettet til hjemmekontoret som til studenterhyblen. Designet er diskret og udstråler saglighed, og en lille blå “Intel Core i7” mærkat er det tætteste, man kommer på spræl.

Dell har testens fladeste skærm på kun godt en cm i tykkelsen – selv om den for øjet virker tykkere end Lenovo og Apple, der begge bliver knivskarpe mod kanterne, men er tykkere på midten. Selve computeren er gemt i den slanke metalfod. Det giver let adgang til stik og porte, hvoraf de mest benyttedes findes på siderne af foden.

USB-porte er der intet mindre end seks af. Inspiron 2350 har ikke noget optisk drev, men der er HDMI ind- og udgang, så man kan tilslutte en Blu-ray-afspiller eller tv-boks. Man kan selvfølgelig også tilslutte et eksternt optisk drev via USB.

Processoren er en Intel i7 4010MQ på 2,4 GHz, og der er hele 12 gigabyte ram at boltre sig på. Der er en 1 terabyte fysisk harddisk, med 32 gigabyte flash-hukommelse til at sætte fart på opstart og indlæsning af programmer. Ligesom hos Apple og MSI er skærmen i Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixel).

 

Annonce

Lækker og kvik touch-skærm

Skærmen er 10 punkts touch-følsom, og den reagerer hurtigt på både tryk og fingerbevægelser. Det er let at zoome ind og ud på websider med en enkelt bevægelse.

Tastaturet er fladt og fylder kun lige akkurat så meget som selve tasterne. Men der er dog et separat numerisk tastatur. Det bedste, man kan sige om den trådløse mus, er at den næppe har bidraget nævneværdigt til prisen.

Hvis skrivning eller grafisk arbejde fylder en væsentlig del af din hverdag, kan det betale sig at lægge omkring 1.000-1.500 kroner til et godt tastatur og en præcisionsmus oven i prisen. Det er ikke en speciel svaghed hos Dell, men generelt for samtlige maskiner i denne test, som er beregnet til at stå og se godt ud i en stue.

Skærmen har et pænt billede uden at være fremragende. Både Apple og Lenovo har bedre billede, men begge er også noget dyrere. I betragtning af at Dell Inspiron 235 er testens næstbilligste computer, og at den har en 23 tommers touch-skærm, er der ikke noget at klage over.

 

Benchmarks

Processoren er en Intel core i7 4710MQ på 2,4 GHz med fire kerner og otte tråde. I ren, rå regnekraft er det testens hurtigste. I Geekbench 3 scorer den henholdsvis 2.851 i single-core og 11.324 i multi-core. Til sammenligning er det faktisk tæt på den rasende hurtige ASUS G751 fra vores test af gaming laptops.

Det, der gør forskellen, er den grafiske ydelse. Her kommer Inspiron 2350 i mål flere vognlængder efter MSI og Lenovo. I 3DMark 11-testen klarer den 2.021, og i Cinebench R15-testen får den 39,99 fps. Browsermark-testen klares dog flot med 5.687.

Inspiron 23 AIO Touch Desktops with Peripherals

 

Konklusion

Til en pris, der holder sig under 10.000 kroner, er Dell Inspiron 2350 et rigtig godt køb. Touch-skærmen giver nye muligheder, og målt i ren, rå processorydelse er det faktisk en rigtig hurtig computer. Spil er ikke dens stærke side, men som allround-computer til studier og hjemmearbejde er den svær at slå.

Benchmarks
Geekbench 3: 11.324 (multi-core), 2.851 (single-core)
Browsermark: 5.687
3DMark 11: 2.021
Cinebench R15: 39,99 fps

Også i denne test:

MSI AG240 2PE 0033EU

Schæferhund i ulveklæder

Hvem sagde, at rød var en pigefarve? MSI’s råt designede all-in-one vil føle sig hjemme i spillebulen.

Sejt design, der vil tiltale MSI’s kernekunder. Testens hurtigste computer til den laveste pris. Indbygget dvd-drev.
Skærmen er uden touch-funktion, og der følger hverken tastatur eller mus med. Grafikkortet har et år på bagen.
Læs hele testen

Apple iMac 21,5″

Gennemtænkt til mindste detalje

Apple er verdensmestre i at lave lækre gadgets med suveræn byggekvalitet.

Gennemført design fra yderst til inderst. Alt er lækkert, og brugerfladen er markedets glatteste. Skærmen og lyden er i top.
Du får mere smæk for skillingen hos konkurrenterne, som desuden giver dig enten touch-skærm eller gamer-grafik.
Læs hele testen

Lenovo A740 i7 QHD

Skrivebordsbiografen

Kæmpemæssig touch-skærm med fantastiske farver. Og du få endda en udmærket pc med i prisen.

Dvd-drev og monsterstor touch-skærm med testens bedste opløsning og superflot billede gør Lenovo til den perfekte skrivebordsbiograf.
Testens dyreste maskine. Dual-core processoren halter bagefter på tunge programmer, og ekstraudstyret er plasticagtigt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere

Vil du have ekstra skærm med din menu?