Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: BMW iX1 xDrive30

Raffineret luksus i premiumklassen

BMW iX1 xDrive30 er et oplagt valg for alle, der værdsætter køreglæde, men også har behov for praktiske egenskaber.

Skrevet af / 16/02/2023 - 11:32
BMW iX1 xDrive30
Lasse Svendsen

Lige siden X5 blev lanceret i 1999, har mange drømt om en BMW SUV. Det var BMW’s første SUV, og den blev hurtigt populær på et marked, der i stigende grad efterspurgte høje SUV’er.  

Den blev efterhånden efterfulgt af den mindre X3 og den endnu mindre X1, crossoveren X2 og ikke mindst den enorme X7. Ikke at forglemme ‘coupé’-varianterne X4 og X6.  

Mens flere af dem kunne fås som hybridbiler, var det først med iX3 i 2020, at man kunne vælge en helelektrisk BMW SUV.  En bil, der i bund og grund var en elektrisk version af den X3, den var bygget over. En mellemstor SUV med masser af plads og velkendte køreegenskaber. Men iX3 havde én ulempe for mange skandinaver, den manglede firehjulstræk.  

Det mangler IX1 til gengæld ikke, og derudover har den mange af de funktioner, der er vigtige for SUV-købere: Større frihøjde med højere indstigningshøjde, firehjulstræk, godt udsyn for og bag, rummeligt bagagerum, sikre køreegenskaber og god kørekomfort.  

Med M Sport-pakken ser iX1 ganske barsk ut. (Foto: Lasse Svendsen)

En opskrift, der beskriver BMW godt, men som også passer på mange andre biler i samme klasse, så spørgsmålet er, hvordan en iX1 xDrive30 adskiller sig fra konkurrenterne. Ikke mindst, om den er et bedre køb end Tesla Model Y, Audio Q4 e-tron, Mercedes EQB 350 eller Volvo XC40 for den sags skyld. Fire konkurrenter, der alle konkurrerer i premium-klassen af mellemstore SUV’er.  

BMW iX1 xDrive30 sammenlignet med fire af de nærmeste konkurrenter. (Ill. Lasse Svendsen)

Det er svært at komme uden om Model Y Long Range, som er faldet så meget i pris, at den – i hvert fald foreløbig – ligner det oplagte valg i premiumklassen. Den går længst af de fem og har en effektiv drivlinje under et meget rummeligt ydre med et enormt bagagerum.   

Men tal alene fortæller ikke hele historien. Desuden er det ikke alle, der har brug for en rækkevidde på over 500 kilometer eller et bagagerum, der kan rumme tre barnevogne. 

Den er kun 4,5 meter lang, men ganske rummelig. (Foto: Lasse Svendsen)

Konkurrenter

Den måske mere konventionelt udseende iX1 xDrive30 er lidt mindre, både udvendig og indvendig, sammenlignet med en Model Y. Men den er mere rummelig end Q4 e-tron og Volvo’en, billigere end Mercedes’en, og klart den mest køreglade af dem alle sammen. 

Drivlinjen har to elektromotorer på i alt 313 effektive hestekræfter, xDrive firehjulstræk, en maksimalt opnåelig rækkevidde på 439 km ifølge WLTP-normen, og ydelser helt på linje med konkurrenterne. 100 km/t på 5,6 sekunder er mere end rigeligt for en SUV med ambitioner om at fragte familier trygt og komfortabelt, og med en bagagerumsvolumen på 490 liter (kun 20 l mindre end i iX3), er der god plads til feriebagagen. 

Premium med et strejf af luksus

Designet er umiskendeligt BMW. Den store kølergrill er kendt fra de større modeller i BMW’s X-serie, og i profil ligner den en X5, der er krøbet i vask. Proportionerne er mere SUV end crossover, den skrånende taglinje ender i en tagspoiler, der stikker langt ud over bagruden, og i M Sport-udgaven ser den sporty og robust ud.  

Konservativ og moderne på samme tid. (Foto: Lasse Svendsen)

Den har ikke i7’erens automatiske døråbner, men man mærker luksusfølelsen, når man sætter sig i de læderbeklædte sportssæder med programmerbar massage. M-sportsrattet har justerbar ratvarme, og alle, der har siddet i en BMW iX, vil genkende den fremskudte midterkonsol.  

Foto: Lasse Svendsen

Alle, der har siddet i en BMW i de seneste 20 år, vil også bemærke endnu en ting: iDrive-hjulet, der bruges til at administrere indholdet på skærmen, er væk. Det vil sandsynligvis kun blive savnet af dem, der har haft en BMW tidligere, for alt kan betjenes via touchskærmen foran.  

Foto: Lasse Svendsen

Klimaanlægget er integreret i BMW OS8-styresystemet. Det kræver lidt tilvænning, men BMW’s automatiske klimaanlæg fungerer glimrende. Temperaturen kan indstilles direkte på skærmen, uanset hvad den ellers måtte vise. 

God plads

BMW ix1 bagasjerom BMW ix1 ladekabler BMW ix1 baksete BMW ix1 panorama
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Den indvendige plads er rigelig til fire personer. Det er absolut muligt med en femte person i midten af bagsædet, men den langsgående tunnel i midten tager lidt af benpladsen. Baksædet har tredelt nedfældeligt ryglæn i 40-20-40-fordeling, og det opleves som komfortabelt nok. Sportssæderne, vores testbil var udstyret med, havde programmerbar massage, sædevarme, sædeforlænger og elektrisk justering med hukommelse for førersædet. De er nok mere sporty end BMW M-sporty, men et godt kompromis mellem komfort og støtte. 

Foto: Lasse Svendsen

Vor testbil med Fully Charged-pakke, M Sport-pakke og Innovation Package med bl.a. adaptive LED-kørelys manglede ingenting, og man fik hurtigt følelsen af at sidde i den større iX xDrive40. 

Mobilen kan lades foran i midterkonsollen, og Harman Kardon-anlægget kan styres med mobiltelefonens stemmestyring. For BMW’en er udstyret med Apple CarPlay og Google Automotive.  

Foto: Lasse Svendsen

Man behøver ikke at tage øjnene fra vejen i det hele taget. I hvert fald ikke, når BMW får dansk stemmestyring på plads. Indtil da kan man bruge f.eks. Siri på iPhone og bede om vejvisning, som man kan følge på head-up-displayet i forruden. Stemmestyringen kan også styre musikken eller ringe til en restaurant i nærheden af en ladestation. Så kan man slå to fluer med et smæk. 

Foto: Lasse Svendsen

Rækkevidde og forbrug

Sammenligner man med de fire nævnte konkurrenter, er det kun Model Y Long Range, som har et lavere opgivet forbrug. I vores test, som foregik i minusgrader med vinterdæk, endte vi på 18,2 kWt/100 km. Hvilket faktisk er vældig godt for en SUV i denne klasse. Det er så tæt på det opgivne forbrug ifølge WLTP-standarden, som det er mulig at komme.  

Norges Automobilforbund og medlemsbladet Motor vintertestede iX1 xDrive30 i endnu flere minusgrader og på langtur i varieret topografi. De målte et afvigelse i rækkevidde på ca. 21 procent sammenlignet med BMW’s egne WLTP-tal for strømforbrug i sommervejr og plusgrader. Tæt på vores tal med andre ord. 

Foto: Lasse Svendsen

Man kan når som helst vælge at forvarme batteriet, ikke kun når man indtaster en ladestation som destination i navigationssystemet. Det øger opladningseffekten, som her er opgivet til 130 kW på en hurtiglader. Men vi kom ikke meget over 70 kW i minusgrader. Det er lavere end ønsket. 

Bilen har en 11 kW indbygget oplader som standard, men kan leveres med 22 kW. 

Foto: Lasse Svendsen

Tyst og raffineret

Sætter man sig bag rattet i en BMW, har man visse forventninger til køreoplevelsen. De første minutter mærker man ikke så meget til det, men efter nogle timer mærker man, at chassiset er velafbalanceret, raffineret og indbyder til en afslappet og komfortabel tur.  

Den relativt direkte styring tyder på, at BMW’s ingeniører har et lille es i ærmet til dem, der kan lide en sporty kørestil. Tryk på My Modes i midterkonsollen, og vælg Sport plus. Dette skærper styretøjets respons, understellet strammes op, og Hans Zimmer fylder kabinen med et småagressivt lydspor, som forstærker oplevelsen. Selv da bliver bilen aldrig stiv og ukomfortabel, den absorberer bump med fasthed, men aldrig ubehageligt.

Boost giver dig fuld effekt i 10 sekunder. (Foto: Lasse Svendsen)

En Model Y, især Performance-udgaven, opleves som langt stivere, mere nervøs og grov sammenlignet med BMW’en. 

Et tryk på boostgrebet på rattet slipper alle kræfterne løs i 10 sekunder, så man afkorter tiden, det tager at overhale f.eks. en trailer. Det fungerer på som en slags kick down og kan bruges flere gange i træk. Men selv uten boost er BMW’en hurtigere, end man skulle tro. Pedalresponsen er mere umiddelbar end f.eks. i en Q4 e-tron, og styringen er smidigere og mere direkte. 

Foto: Lasse Svendsen

Tip til indstilling af lyden på Harman Kardon-anlægget

Pristillægget for lydanlægget fra Harman Kardon er så lille, at det er et oplagt tilvalg. Anlægget er ikke lige så omfattende som Harman-anlægget i BMW iX eller BMW i4, og det er nødvendigt med nogle justeringer, for at det kan yde sit bedste. 

Foto: Lasse Svendsen

Der er ingen equalizer eller subwooferjustering, som kan hjælpe dig her. Man er begrænset til balance, fader, bas, diskant, og surround on eller off. Hvis man kan lide et godt fokuseret lydbillede, skal surround slås fra. Bassen hæves to hak, diskanten fem hak, og fader skal et hak frem. Så er lydbilledet bedst balanceret, og man slipper for den diffuse gengivelse, som surroundlyd giver. Anlægget tåler og har brug for mere energi både i bas og diskant, så vær ikke bange for at bruge dem.     

BMW ix1 speaker BMW ix1 dash
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Konklusion

Den amerikanske elefant i rummet kan gøre det svært at fokusere på andre biler i samme segment. I det lys vil mange tænke på BMW iX xDrive30 som en dårligere deal. Sandheden er faktisk det modsatte. Med afgifter og moms er der ikke så stor forskel på slutsummen, som man skulle tro. Dermed er iX1 yderst konkurrencedygtig, også hvis man sammenligner med Mercedes EQB 350 4Matic, Audi Q4 e-tron og Volvo XC40 Recharge AWD. Sammenlignet med dem er BMW’en sjovere at køre, mere sporty og legende, og den har det klart best balancerede chassis – uden at gå på kompromis med det praktiske ved en SUV.  

  1. Tesla Model Y Performance

    Raketfart for hele familien

    Når man har brug for plads til hele familien, men gerne vil have noget, der virkelig kan rykke, er Model Y Performance noget af det bedste, man kan få.

    Farer af sted som en raket! Meget sportslige køreegenskaber. Rigtig godt og kraftigt anlæg. Hurtig opladning og lang rækkevidde. Endelig kan den tage tung nyttelast!
    Hattehylden kan gå løs, når man accelererer. Ikke alle vil elske den stive opsætning.
    Læs hele testen
Karakter
BMW iX1 xDrive30
Premium

Home mener

Godt balanceret chassis og inspirerende køreegenskaber, parret med snusfornuftige og praktiske egenskaber, og med et drys luksus på toppen. Rækkevidden og størrelsen passer ikke alles behov.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen

Et af de bedste køb i klassen

Lige i øjet

Endelig en rigtig elektrisk stationcar

BMW lykkes med det de er bedst til

Tesla har hørt vores bønner

Skærer luften som en skalpel

Lyd & Billede
Scroll to Top