Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ultra-HD trigger din hjerne

En ny undersøgelse, udført for Samsung af et PR-selskab, indikerer, at UHD giver "en øget psykologisk effekt" og større visuel oplevelse.

Skrevet af / 14/12/2015 - 15:00
Ultra-HD trigger din hjerne

Fjernsyn i Ultra-HD-opløsning ekspanderer som aldrig før, og der er stor chance for, at det næste tv, du køber, vil have UHD-opløsning. Men har høj opløsning egentlig noget at sige for oplevelsen? Der er der mange, der hævder. Men nu er Samsung på banen for at bevise det én gang for alle. De har i samarbejde med Mindlab International undersøgt, hvordan Ultra HD påvirker kroppen og hjernen. Resultatet er – ikke overraskende – klart til fordel for UHD.

Neuropsykologisk undersøgelse
Undersøgelsen blev udført på personer i alderen 18-65 år, som alle fik elektroder fastgjort rundt om på hovedet med sensorer for EEG (elektroencefalografi), EDA (Elektrodemal aktivitet) og puls. Deltagerne blev derefter placeret foran hver sin Samsung UHD-skærm, hvor de så materiale fra Netflix samt optagelser af fodbold, henholdsvis i HD- og UHD-kvalitet.

Foto: Samsung
Foto: Samsung

Resultaterne af målingerne indikerer, at UHD er i stand til at engagere os mere, end HD formår at gøre:

Testdeltageres visuelle oplevelse var 62 procent højere, når de så fodbold på et UHD-tv. Det betyder, at hjernen bruger mere af sin kapacitet til at behandle visuel information, som bidrager til en mere detaljeret oplevelse af, hvad der sker på banen, hævdes det.

Deltagerne var også mærkbart mere interesseret i materialet på UHD, sammenlignet med normalt HD-TV. Når de samme klip blev vist for anden eller tredje gang, blev dem, der kiggede på UHD, mere tiltrukket af billederne end de, der så på HD (29 procent forskel).

Øget billedoplevelse
Ultra High Definition Television er et stort skridt fremad, når det handler om oplevelsen, hvilket nu er bevist i undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med Samsung. Det er forbløffende, hvordan tekniske fremskridt kan bidrage til at øge psykologiske effekter og ændre den måde, vi oplever indhold og underholdning,” siger neuropsykolog Dr. David Lewis fra Mindlab International.

Hvem er Mindlab International?
Lidt kildekritik kan være nyttig, når sådanne banebrydende undersøgelser lanceres: Mindlab International er en kommerciel virksomhed, der blandt andet beskæftiger sig med PR og marketingaktiviteter, og ikke et uafhængigt, videnskabeligt institut. Mindlab kan også levere medietrænede videnskabsmænd til brug ved pressekonferencer, samt til radio og tv.

Uanset dette er det interessant at læse dokumentationen på det, vi allerede ved, nemlig at Ultra-HD er kommet for at blive, og at det under ideelle forhold (stor skærm og passende afstand) kan give en væsentligt forøget billedoplevelse.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top