Gravkammerets dræbersvamp kan blive sensationel kræftbehandling

Mumiens forbandelse. Engang var den frygtet af arkæologer og indhyllet i mysterier og overtro. Men der var sandsynligvis en jordnær biologisk forklaring. Og nu er svampen Aspergillus flavus, som i nyere tid har været hovedmistænkt i den berygtede mumieforbandelse, fået et bemærkelsesværdigt comeback. Denne gang ikke som en genoplivet morder fra ældgamle grave, men som en overraskende effektiv kræftbekæmpende forbindelse. Naturen har åbenbart en finurlig sans for humor.

For hundrede år siden, efter åbningen af Tutankhamons grav i 1920’erne, og igen i 1970’erne, ved den polske kong Kasimir IV’s grav, blev mange af de forskere, der åbnede mumiegravene ramt af sygdom og døde under mystiske omstændigheder. Det har siden vist sig, at der kan være en meget reel baggrund bag “forbandelsen” – i form af sporer af svampen Aspergillus flavus. Forskere har foreslået, at svampesporer i dvale kan bevare deres styrke igennem hundreder af år, og at kunne have forårsaget lungeinfektioner, især hos personer med svækket immunforsvar.

Fra gravkammer til laboratorium

Nu har en gruppe forskere fra Penn University i Pennsilvania, USA, vendt op og ned på svampens notoriske ry. Ved at modificere et nyligt identificeret molekyle fundet i A. flavus, har de skabt en forbindelse, der har vist sig at være lige så effektiv mod leukæmiceller som visse godkendte lægemidler. Molekylerne i centrum af disse anti-kræftegenskaber er kendt som ribosomalt syntetiserede og post-translationelt modificerede peptider, eller RiPPs.

Ved hjælp af en snedig tilgang, der involverede genetisk analyse og deaktivering af specifikke gener, opdagede forskerne fire forskellige A. flavus RiPPs med en hidtil udokumenteret struktur af sammenlåsende ringe. De fik det klingende navn asperigimyciner. To af disse unikke molekyler viste lovende resultater mod menneskelige leukæmiceller uden yderligere modifikationer.

Derudover har forskerne fundet ud af, at asperigimyciner muligvis forstyrrer celleuddelingsprocessen ved at blokere dannelsen af mikrotubuli – en vital funktion for ukontrolleret celledeling, der kendetegner kræft.

Næste skridt er at teste asperigimyciner i dyreforsøg. Sherry Gao, seniorforfatter af studiet, opsummerer det meget passende: “Naturen har givet os dette utrolige apotek. Det er nu op til os at afdække dens hemmeligheder.”

Så det viser sig, at den frygtede mumieforbandelse ikke blot var reel, men også at den i virkeligheden gemte på et medicinsk mirakel.

Kilder: Penn University, BigThink