TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

TCL’s første 8K-TV klar til Norden

TCL 75X915 får specifikationer, der virkelig er til at savle over. Denne topmodel har næsten alt!

Af / 07/05/2020 - 21:10
TCL’s første 8K-TV klar til Norden

Under en live-streamet pressekonference torsdag præsenterede TCL først nogle prisgunstige Android-TV’er. Derefter afslørede de deres nye flagskib med 8K-opløsning. Det nye X915 kommer i 75 tommer med en imponerende udstyrsliste.

TCL 75X915

Det nye X915 er et Android LCD-TV med QLED-teknologi (Quantum Dot). Ud over barberbladsskarp 8K-opløsning får det direkte LED-bagbelysning med local dimming, som indebærer væsentlig bedre lysstyrke, kontrast og sortniveau end de billigere kant-LED-modeller (op til 1000 nit ifølge TCL). Derudover kan det prale af at understøtte HDR-formaterne Dolby Vision og HDR10+, hvilket åbner for at se Netflix og Amazon Prime i den bedste kvalitet.

X915 kommer også med opdaterede HDMI-indgange (2.1), som sikrer kompatibilitet med fremtidige videokilder.

TCL melder videre, at X915 vil understøtte den nye AV1-codec fra YouTube/Google, hvilket betyder, at det kan vise YouTube i 8K-opløsning. Netop denne funktion er imidlertid ikke 100 procent klar endnu og vil komme sammen med opdateringen til Android 10, der rulles ud senere på året.

t2
TCL 75X915. (Foto: TCL)

Atmos-lyd, Onkyo-soundbar og indbygget kamera

X915 kommer desuden med integreret soundbar fra Onkyo og understøtter dekodning af lydformatet Dolby Atmos. Man bør dog bide mærke i, at soundbaren ikke har såkaldte højdekanaler, og at fuld 3D-lyd derfor vil kræve separate højttalere.

Annonce

X915 har imidlertid en anden funktion oppe i ærmet, nemlig et integreret web-kamera, der kan trækkes ud ved behov. Præcis hvilken opløsning kameraet har, eller hvilke tjenester og apps det kan bruges sammen med, sagde TCL ikke noget om, men vi antager, at det kan være nyttigt til fx videokonferencer og præsentationer.

Kommer i maj/juni

X915 bliver tilgængeligt i 75 tommers skærmstørrelse (TCL 75X915) og kommer i butikkerne i løbet af maj/juni. En dansk pris er endnu ikke bekræftet, men baseret på 5.000 euro taler vi sandsynligvis om ca. 40.000 kroner. Dermed kan TCL 75X915 blive en interessant udfordrer til Samsungs billigste 8K-TV, Q800T.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX