Panasonic skruer ned for tv-produktionen

Panasonic vil reducere produktionen af LCD- og plasmaskærme fra næste år.

Panasonic laver nogle af de bedste tv på markedet, men i lighed med andre producenter kæmper de med dårlig lønsomhed. Panasonic øgede deres satsning på LED LCD-TV i 2011 og 2012, men det ser ikke ud til at have givet de ønskede resultater. De seneste fire år har tallene været røde for japanerne, og nu tager de hånd om at vende den negative udvikling.

Mindre egenproduktion
I første række vil Panasonic reducere deres egen produktion af LCD-paneler og i større grad hente paneler fra underleverandører. Panasonic bruger i dag LCD-paneler fra LG i deres billige tv-serier, og det er sandsynlig, at denne andel vil øges i de kommende år.

Panasonic selv vil i stedet øge produktionen af små, højopløste billedpaneler til smartphones og tablets. De har angivelig også være på frierfødder hos Apple og vist firmaet i Cupertino nye skærmprototyper i håb om at blive deres nye leverandør af skærme til iPad.

Hvad med plasma?
Det er indtil videre usikkert, hvad der vil ske med produktionen af plasmapaneler. Panasonics plasmaskærme er populære blandt film- og hjemmebiografentusiaster for deres specielt gode billedkvalitet, og modelserier som VT50 og ST50 er meget eftertragtede. Vi må se, om Panasonic vil fortsætte med at udvikle plasmateknologien indenfor high-end segmentet, eller om de gradvist vil udfase dem til fordel for moderne OLED-paneler.

Panasonics omkostningsbesparelser er ikke unikke i dagens marked. Philips, Sharp, Sony m.fl. har alle lavet lignende tiltag de seneste år for at øge lønsomheden indenfor tv-segmentet.

Les videre
Exit mobile version