Nyhed

Nokia QLED Smart TV 6500D

Lancerer nyt TV med Android under det velkendte Nokia-navn.

Det er ikke ofte, vi ser et nyt TV med Nokia-logoet på, men det vil det østrigske firma StreamView GmbH lave om på. De har licensen til det finske Nokia-varemærke til smart-TV’er og modtagerbokse i Europa, og nu lancerer de et splinternyt Nokia-TV til det nordiske marked.

<
>
(Foto: Nokia/StreamView GmbH)

Nokia QLED Smart TV 6500D

Den nye model hedder Nokia QLED Smart TV 6500D og er tilsyneladende en temmelig velspækket 65-tommer, som havner i den populære prisklasse omkring 10.000 kroner.

Producenten understreger, at TV’et skal have et nordisk, minimalistisk design, som gør, at det vil passe godt ind i enhver stue. TV’et kommer bl.a. med en drejelig fod, der kan dreje skærmen til højre eller venstre.

Fjernbetjeningen er Bluetooth-baseret og ergonomisk udformet, og har bagbelyste knapper. Genvejsknapper til YouTube og Netflix er også på plads.

<
>
(Foto: Nokia/StreamView GmbH)

Den billedteknologi, der anvendes, er af typen QLED-LCD med kantbelysning, og TV’et har selvfølgelig 4K UHD-opløsning. Desuden har det et filter med såkaldte kvanteprikker (Quantum Dots) for at opnå et bredere farvespektrum, deraf navnet QLED.

Brugerfladen er Android-baseret, hvilket selvfølgelig indebærer et bredt udvalg af tilgængelige apps og streaming-tjenester, inklusive Netflix, Disney+ og Amazon Prime Video. Samt stemmestyring via Google Assistant.

Producenten skal også have sørget for god lyd med 2 x 12 watt til stereohøjttalere samt 12 watt til en ekstra bashøjttaler på bagsiden. TV’et understøtter Dolby Digital 5.1 lydprocessering, men det nævnes ikke, om det også har Atmos-understøttelse.

Læs også TV-comeback for Loewe Den tyske kvalitetsproducent Loewe varsler, at de er på vej med nye TV-modeller og lydprodukter.

Pris og tilgængelighed

Nokia QLED 4K UHD Smart TV 6500D kan købes online på nokia.streamview.com og gennem udvalgte forhandlere til en vejledende pris af 8.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version