TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Årets bedste OLED-TV kåret i en blindtest

Lyd & Billede var med, da årets bedste TV blev kåret - i blinde! Kan du gætte vinderen?

Af / 15/11/2024 - 12:15
Årets bedste OLED-TV kåret i en blindtest

Vincent Teoh fra YouTube-kanalen HDTVTest er en af verdens mest anerkendte TV-testere. Siden 2015 har han arrangeret en årlig “Shootout”-turnering mellem de bedste flagskibsmodeller fra forskellige TV-producenter.

Dette års konkurrence blev afholdt i Bernie Grant’s Art Centre i London-forstaden Tottenham Hale, hvor en jury af fagfolk blev bedt om at vurdere billedkvaliteten på udvalgte topmodeller. Dommerpanelet bestod af uafhængige TV-entusiaster og eksperter, heriblandt undertegnede fra Lyd & Billede.

TV’erne på testbænken bestod i år af fire OLED-flagskibs-TV: LG OLED G4, Panasonic Z95A, Samsung S95D og Sony A95L.

HDTVTest Shootout 2024 5 scaled
Mr. HDTVTest: Vincent Teoh. (Foto: Audun Hage)
Læs også Vi kårer: Årets Bedste TV-er 2024-2025 TV'erne er blevet endnu større, smartere og har en blændende stærk kontrast. Her finder du de allerbedste, vi har testet i det forgangne år!

Fire OLED-TV’er blev blindtestet

Alle skærme blev grundigt kalibreret af Vincent og hans team på forhånd, og sammenligningen foregik for det meste i et mørkt rum. Kildematerialet var udvalgte 4K Blu-ray-, HDR- og SDR-udsendelser, og en Sony BVM-HX3110-studiomonitor blev brugt som reference.

Evalueringen blev foretaget med maskering omkring skærmene, så ingen i dommerpanelet kunne vide, hvilket mærke TV’erne tilhørte. Skærmene A, B, C, og D blev vurderet på en skala fra 1-5 på tværs af en række kriterier, herunder kontrast, farvenøjagtighed, skarphed, detaljer og bevægelse. Der var også en separat “ukalibreret” kategori, hvor vi brugte TV’ets egen fabriksindstillede filmtilstand.

Annonce

Det er værd at nævne, at Sony-deltageren er en 2023-model og vinderen af sidste års konkurrence. Som bekendt har Sony ikke lanceret en ny OLED-topmodel i år – kun Bravia 9 LCD-TV’et, og da A95L stadig er Sonys officielt bedste OLED-TV, havde arrangørerne besluttet at inkludere det i stedet.

HDTVTest Shootout 2024 (6) HDTVTest Shootout 2024 (4) HDTVTest Shootout 2024 (1)
<
>
(Foto: Audun Hage)

 

Afstemningsprocessen foregik digitalt via mobiltelefoner og i flere runder, uden at dommerne fik lov til at diskutere indbyrdes under sessionerne. På den måde undgik man, at resultaterne blev farvet af den enkeltes observationer, og man sikrede, at det endelige resultat blev så neutralt som muligt.

I denne video kan du se præsentationen af dette års shootout (Spoiler alert – artiklen og resultaterne fortsætter under videoen!)

 

Så hvilket OLED-TV vandt?

Dommerne har talt, og den officielle vinder af dette års shootout blev LG OLED G4. En anden model, der fik ekstra opmærksomhed, var Samsung S95D, som blev udnævnt til “Home Cinema TV of the Year”. LG og Samsung er to af de bedste OLED-TV, som Lyd & Billede har testet på egen hånd i år.

Det faktum, at LG formår at klatre helt til tops i en uafhængig blindtest, er naturligvis imponerende. OLED G4 var i mange tilfælde tættest på referenceskærmen (til en pris i nærheden af 200.000 kroner). Men Samsung scorede også højt i mange kategorier, herunder detaljer i mørke scener og lav refleksion i lyse omgivelser. I øvrigt var det kun i lyse omgivelser, at nogle af os var i stand til at identificere Samsung-skærmen med dens matte finish.

Sony A95L kom derefter på tredjepladsen, mens Panasonic Z95A måtte nøjes med fjerde- og sidstepladsen. Måske lidt overraskende for nogle – men som Vincent også påpeger i videoen, er dette cremen af dette års TV’er, og selv en fjerdeplads i en sådan konkurrence repræsenterer et meget godt TV.

Bemærk også, at det kun var billedydelsen, der blev vurderet – ikke andre vigtige områder som design, brugervenlighed, funktioner og lyd. For os var denne blindtest en nyttig og interessant øvelse, og det var også lærerigt at se, hvordan andre eksperter og entusiaster vurderer billedkvaliteten.

Læs også TEST: Sony Bravia 9 (K-75XR90) Årets bedste TV fra Sony er ikke et OLED, men et virkelig optimeret LCD-TV. Bravia 9 er et sandt kraftcenter, når det kommer til film!
Læs også DUEL: OLED TV-duel: Samsung S95D vs. LG OLED G4 To af årets mest spændende topmodeller støder sammen i en prestigefyldt TV-kamp. Hvilket af disse OLED-TV giver den allerbedste billedkvalitet - Samsung S95D eller LG OLED G4?

Læs også Nyhed: Black Week 2024: Sådan gør du et TV-kup Planlægger du at købe et nyt TV i løbet af Black Week? Så bør du læse videre!
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

1 kommentar til “Årets bedste OLED-TV kåret i en blindtest”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?

Banebrydende OLED-TV fra Samsung

TCL: Glem OLED og vælg i stedet MiniLED i stort format

Har du et Samsung TV? Her er dagens glade nyhed

Nyt motoriseret TV-vægbeslag fra Vogel's: Løfter op til 98 tommer og 140 kg

Førstehåndsindtryk: Samsung The Frame Pro

Her er Samsungs 2025 TV-modeller - for første gang i Europa

Bedste TV til Formel 1 2025

Sony lancerer ny TV-teknologi med fantastiske farver

TCL bliver officiel OL-partner