3 x Ultra HD TV fra LG

Tv med højere opløsning er en af de trends, der er på årets messe, og LG hæver overliggeren med tre ultra-højopløste tv.

Foruden det tidligere lancerede 84″ fra 2012, viser LG to splinternye 55” og 65” Ultra HD modeller på CES-messen.

De nye skærme tilbyder Ultra HD-opløsning i et lidt mere kompakt og ”stuevenligt” format og forhåbentlig en lidt mere budgetvenlig pris. Vi tror alligevel, at 65”-modellen vil være den mest interessante af disse to, da fordelen med højere opløsning er mindre mærkbar, efterhånden som skærmstørrelsen falder. Muligheden for at bruge passive 3D-briller og alligevel opnå Full HD-opløsning er imidlertid kærkommen.

Ultra HD (også kendt som 4K) byder på billeder med 3840 x 2160 pixels opløsning og giver nøjagtig 4 gange mere billedinformation end dagens Full HD format (1920 x 1080). Noget af pointen ved Ultra HD er, at du skal kunne udskifte dit nuværende Full HD tv med en væsentlig større skærm, uden at du behøver at øge siddeafstanden. På denne måde opnår du et skarpere billede med bredere synsvinkel, og således en mere omfavnende og engagerende billedoplevelse.

LG har endnu ikke offentliggjort prisen på sine to 4K-babyer, men hvis Sharps specialbyggede 60″-model er noget at dømme efter, frygter vi, at det fortsat drejer sig om høje priser.

Les videre
Exit mobile version