Hjerneaktiviteten er betydeligt svagere hos personer, der bruger ChatGPT til at skrive tekster, sammenlignet med dem, der bruger deres egen hjerne eller traditionelle søgemaskiner. Det viser en ny undersøgelse fra MIT Media Lab, som blev offentliggjort i juni 2025, og som kan få store konsekvenser for, hvordan vi skal bruge AI-værktøjer i uddannelse og arbejdsliv.
Hjernen kobler ud når AI kobler ind
I undersøgelsen, der blev ledet af forskeren Nataliya Kosmyna, blev 54 deltagere inddelt i tre grupper: en gruppe, der brugte ChatGPT, en, der brugte almindelige søgemaskiner, og en, der kun brugte deres egen hjerne til at skrive essays. Ved hjælp af EEG-målinger studerede forskerne deltagernes hjerneaktivitet over en periode på fire måneder.
“Det, der virkelig motiverede mig til at offentliggøre dette nu, før en fuld peer review, er, at jeg er bange for, at nogle politikere om 6-8 måneder vil beslutte at indføre ChatGPT for meget små børn, helt ned i børnehavealderen. Jeg tror, det ville være meget skadeligt,” siger Kosmyna i et interview med TIME.
Resultaterne var klare: De deltagere, der brugte ChatGPT, havde den svageste hjerneaktivitet og den dårligste hukommelse. De huskede kun lidt af deres egne tekster og havde den laveste følelse af ejerskab over det arbejde, de havde udført. Kosmyna kalder dette fænomen for “kognitiv gæld” – når man låner tankekraft fra AI, betaler man med sine egne kognitive færdigheder over tid.
Fra aktiv tænkning til copy/paste
I starten af undersøgelsen brugte ChatGPT-gruppen værktøjet til at stille strukturelle spørgsmål til deres essay. Men ved slutningen af undersøgelsesperioden kopierede de fleste blot hele teksten fra AI’en med minimale ændringer.
EEG-målingerne viste, at hjerneaktiviteten systematisk faldt, jo mere ekstern støtte deltagerne fik. Gruppen, der arbejdede uden hjælpemidler, viste de stærkeste og mest omfattende neurale netværk, søgemaskinegruppen havde moderat engagement, mens ChatGPT-brugerne havde den svageste hjerneaktivitet.
Særligt foruroligende var det, at de deltagere, der først havde brugt ChatGPT og senere skulle skrive uden værktøjet, viste svagere alfa- og beta-bølger i hjernen. Det tyder på, at de ikke havde integreret informationen i deres eget hukommelsesnetværk.
“Opgaven blev udført, og man kan sige, at den var effektiv og praktisk. Men som vi viser i undersøgelsen, blev intet af det integreret i dine hukommelsesnetværk,” forklarer Kosmyna.

“Sjælløse” essays uden originalitet
To engelsklærere, der vurderede essays, beskrev teksterne fra ChatGPT-gruppen som stort set “sjælløse”. Teksterne manglede originalitet og brugte de samme udtryk og ideer, hvilket også blev bekræftet af dataanalyser.
Interessant nok afslørede undersøgelsen, at når deltagere, der oprindeligt havde skrevet uden hjælpemidler, senere fik lov til at bruge ChatGPT, klarede de sig bedre. De viste større hjerneaktivitet på tværs af alle EEG-frekvensbånd, hvilket tyder på, at AI, når det bruges korrekt, faktisk kan forbedre indlæringen i stedet for at hæmme den.
Bekymring for hjerner under udvikling
Forskerne er især bekymrede for, hvordan dette kan påvirke børn og unge, da deres hjerner stadig er under udvikling. Børns hjerner kan være særligt sårbare over for denne type kognitiv underbelastning, siger forskerne.
“Det er vigtigt at forstå, at hjernen har brug for at udvikle sig på en mere analog måde. Vi er nødt til at have en aktiv lovgivning, der tester disse værktøjer, før vi implementerer dem i undervisningen,” siger Kosmyna.
Psykiateren Dr. Zishan Khan, som behandler børn og unge, bekræfter bekymringen: “De neurale forbindelser, der hjælper dig med at få adgang til information, hukommelse og evnen til at være modstandsdygtig – alt dette vil blive forringet af en overdreven afhængighed af AI.”
Balance mellem teknologi og tankekraft
Forskerne understreger, at undersøgelsen ikke fordømmer brugen af AI-værktøjer generelt, men snarere peger på behovet for en mere bevidst brug. De sammenligner situationen med, da lommeregnere først blev tilgængelige for studerende i 1970’erne.
“Udfordringen med AI er, at uddannelsessektoren for det meste ikke har hævet barren på en måde, der gør AI til en nødvendig del af processen. Lærerne kræver stadig, at de studerende udfører de samme opgaver og forventer den samme arbejdsstandard som for fem år siden,” siger forskerne.
Undersøgelsen er endnu ikke blevet peer-reviewed, og med kun 54 deltagere er stikprøven relativt lille. Forskerne planlægger nu en lignende undersøgelse, der tester hjerneaktiviteten ved programmering med eller uden AI.
Den fulde undersøgelse kan findes på brainonllm.com