Navnet er PUG, men Robocop ligger lige på tungen, når man ser den nye hjælper, som politiet i Miami, Florida, har præsenteret som den første af sin slags i USA.
“PUG” (Police Unmanned Ground Vehicle) er en rullende overvågningsplatform, der kan sende droner i luften, lave AI-analyser af omgivelserne og genkende nummerplader. Kritikken er øjeblikkelig: Er dette det første skridt mod en “Robocop”-virkelighed, eller blot et PR-stunt?
I et forsøg på at forene high tech med ordensmagt har sherifkontoret i Miami-Dade netop lanceret et nyt pilotprogram, der sætter en selvkørende, AI-drevet patruljevogn i tjeneste. PUG er bygget på en Ford Police Interceptor Utility og drives af teknologi fra Perrone Robotics. Den er en donation fra nonprofitorganisationen Policing Lab og skal indledningsvis gennemgå en etårig prøveperiode.
En rullende overvågningscentral med vinger
PUG er teknisk set mere en en rullende (og flyvende) overvågningscentral end en traditionel patruljevogn. Robotkøretøjet er proppet med avanceret overvågningsudstyr og sensorer, herunder 360-graders kameraer og varmefølsomme kameraer. Den forstår sine omgivelser via kunstig intelligens og har adgang til kriminalitetsdata og kan udføre nummerpladegenkendelse.
Det mest spektakulære er dog muligheden for at sende droner i luften og bogstavelig talt få overblik over situationen – og dermed aflaste politifolkene på jorden.
Et PR-stunt – foreløbig
Men PUG er ikke bevæbnet, så den kan ikke udføre anholdelser. Og fra sherifkontoret har man fra start været omhyggelige med at understrege, at PUG i pilotfasen er mere et PR-stunt end et fuldt funktionelt politiredskab. Den kommer heller ikke til at deltage i vilde biljagter, da den er fartbegrænset.
I første omgang skal PUG operere fra politiets afdeling for Community Affairs – altså poltiets PR-afdeling, hvor det er meningen, at den skal vises frem ved offentlige begivenheder, hvor man vil indsamle feedback fra borgerne, før den overvejes til bredere patruljebrug.
Teknologiske glidebane
Selvom PUG udrulles i den mest børnevenlige af alle afdelinger, ser kritikere den selvkørende bil og dens dronekapacitet ses som et skridt mod en overvågnings-dystopi.
Dette dilemma har man allerede set i San Francisco. Her fik politiafdelingen (SFPD) i 2022 byrådets godkendelse til at udstyre deres fjernstyrede robotter med eksplosive ladninger for at bruge dem som et “potentielt dødbringende magtmiddel”. Kritikere advarede mod en farlig militarisering af politiet, og efter voldsomt folkeligt pres blev politikken hastigt trukket tilbage.
Om PUG i fremtiden skal nøjes med at dele reklameballoner ud og deltage i selfiefotos, eller den senere vil blive udstyret med våben, afhænger af, hvordan den blive modtaget af borgerne i Miami.
Borger, politiet er din ven – og du har 20 sekunder til at lægge dit våben!
Kilde: Businesswire
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
"Årets bedste" tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



