TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Lynhurtigt netværk på helt ny frekvens

Wi-Fi 6E giver internet på 6 GHz, og det første – og dyreste – netværk hedder Netgear Orbi RBKE960.

Lynhurtigt netværk på helt ny frekvens

Netgear har netop lanceret mesh-netværket RBKE960, der åbner op for en helt ny frekvens – nemlig 6 GHz. Som skal give endnu hurtigere internet.

Netgear Orbi RBKE963 white hero scaled 1
Orbi RBKE963. (Foto: Netgear)

Problemer med 2,4 og 5 GHz

I dag har vi trådløst internet på to frekvenser: 2,4 GHz og 5 GHz (underligt nok hedder det Wi-Fi 6). Den første er den ældste og har klart den dårligste båndbredde – men også den længste rækkevidde. Med 5 GHz går det meget hurtigere, og i teorien er det muligt at opnå gigabit-hastigheder.

Problemet er, at antallet af smart-tingester øges hele tiden, og dermed også kravet til båndbredde. Coronavirus har virkelig accelereret det hele, idet mange nu sidder på hjemmekontor. Og da alle de smarte dimser både sender og modtager radiosignaler i samme frekvensområde, er der godt med støj på begge bånd.

Læs også Nyhed: 6 GHz internet: Nu bliver det endnu hurtigere Er Wi-Fi 6 forældet, allerede før det er blevet allemandseje?

Selv om naboerne ikke har noget koblet til dit netværk, kan du være sikker på, at deres netværk skaber støj, der forplanter sig til dit. Og omvendt.

Du kan have så hurtigt teoretisk internet, du vil, men når dit bånd er fuld af digitalt affald, vil det fungere som en bremseklods. Det bliver også mindre stabilt, og hvis du har ringet til support for nylig, har du måske bemærket, at køen lader til at blive længere for hver dag.

Annonce
Netgear Orbi RBKE963 black scaled 1
Ud over standardfarven hvid bliver RBKE960-serien de første Orbi-produkter, der også kommer i sort. (Foto: Netgear)

Wi-Fi 6E åbnes

Det er med andre ord på tide at åbne op for et nyt bånd igen, og nu er flere lande i gang med at åbne 6 GHz båndet til internet. Norge har allerede gjort det, mens det endnu ikke er sket i Danmark og Sverige. Men det kommer.

Det tager Netgear nu konsekvensen af ved at lancere det første netværk på 6 GHz, nemlig RBKE960. Som er baseret på den eksisterende topmodel, RBK850-serien, men forbedret på en række punkter.

Den nye Wi-Fi-standard hedder Wi-Fi 6E og er en videreudvikling af Wi-Fi 6 (E’et står for Extended). Grunden til, at det ikke hedder Wi-Fi 7, er at det ikke er en ny platform, i modsætning til hvad Wi-Fi 6 var i forhold til Wi-Fi 5.

Netgear Orbi RBKE963 white lifestyle scaled 1
(Foto: Netgear)

Alting bliver 30 procent hurtigere

6 GHz båndet rummer flere frekvenser end 5 GHz og kan endelig give os trådløs multi-gigabit-hastighed. Behovet for gigabit-hastighed kan komme, før vi aner, ikke mindst med Virtual Reality og The Metaverse, som Facebook drømmer om, at vi alle sammen skal leve i.

Læs også Guide: Mesh-netværk Forventningen om, at dine trådløse devices bare fungerer, indfries kun med et ordentligt mesh-netværk.

Netgear hævder, at også gadgets koblet til på 2,4 og 5 GHz vil få op til 30 procent hurtigere forbindelse med RBKE960. Det skyldes systemets opgraderede Wi-Fi-radio og antennedesign i forhold til de tidligere flagskibsmodeller i RBK850-serien.

Netgear Orbi RBKE963 white scaled 1
(Foto: Netgear)

10 gigabit forbindelse

For at leve op til den øgede Wi-Fi-hastighed er internetforbindelsen også blevet opgraderet med understøttelse af op til 10 gigabit, hvilket er den højeste internethastighed, der er tilgængelig i dag.

Desuden har både router og nodes (satellitter) fået 2,5 gigabit Ethernet-porte, så kunder med nyere multi-gigabit Ethernet-enheder kan udnytte dem fuldt ud.

Læs også Kommentar: Moderne TV’er har et problem Ethernet-kablet er ofte den idiotsikre løsning på stabil netværkstilslutning. Men nutidens smart-TV’er kan give problemer.

Ikke så udbredt understøttelse – endnu

Indtil videre er der ikke så mange enheder, der understøtter Wi-Fi 6E, men antallet forventes at stige hurtigt. Blandt de understøttede enheder finder vi mobiltelefonerne Samsung Galaxy S21 Ultra og Z Fold 3, et par laptops fra Dell og Lenovo samt Samsungs Neo QLED 8K-TV’er QN800A og QN900A.

Derudover er der Intels PCIe-kort Wi-Fi 6E AX210, som også er på vej i enkelte desktop Wi-Fi-adaptere.

Netgear Orbi RBKE963 white lifestyle4 scaled 1
(Foto: Netgear)

Orbi RBKE960: Systemer og priser

Netgear-systemet findes i to udgaver: RBKE963 med to nodes, som giver Wi-Fi 6-dækning (der står ikke noget om 6E-dækningen) for op til 800 kvadratmeter, til 1.699,99 euro. Og RBKE962 med én node til mindre boliger til 1.199,99 euro.

Som en kuriosum er RBKE960 den første Orbi-serie, der fås i sort ud over standardfarven hvid.

Mere info: netgear.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Robotterne skal drømme sig til viden

Jagten på fremmede megastrukturer kan være umulig

Styr din iPhone med tankens kraft

Ja, der findes vand på Månen

ChatGPT skal være ærligere

Få det svære stof oversat til en podcast

Amazon udfordrer Starlink

Kæmpe kolos fotograferer nattehimlen med 3.200 megapixel!

I dag er det YouTubes fødselsdag - hurra!

Nu kan Gemini lave video på din mobil

Komplet toldforvirring på teknologi

Claude AI udfordrer konkurrenterne med websøgning