Nyhed

Italien kan få verdens første kommercielle hyperloop

Den første Hyperloop-rute i Europa bliver Venedig-Padova.

HyperloopTT first-ever hyperloop in western world-topaz

(Foto: HyperloopTT)

I juni 2023 blev det annonceret, at ingeniørfirmaet Webuild ville udføre en konsekvensanalyse af en potentiel hyperloop-rute mellem Venedig og Padova i Italien. Aftalen er nu underskrevet, og hyperloop-virksomheden Hyperloop Transportation Technologies (HyperloopTT) har bekræftet, at de er teknologileverandør til projektet.

Læs også Rørpost-tog fra Teslas stifter Elon Musk, som er manden bag el-sportsvognen Tesla, har offentliggjort sit næste projekt: Et ultralyntog, der skal bringe pendlere af sted med næsten 1300 kilometer i timen.

Superlyntog i vakuumrør

Hyperloop-teknologien går ud på at transportere passagerer eller gods i kapsler gennem vakuumrør med en hastighed, der er tæt på – eller endda hurtigere end – lydens hastighed. Målet er at reducere rejsetiden mellem byer fra timer til minutter.

Ifølge planerne vil hyperloop-systemet, kaldet “Hyper Transfer”, først bygges som en prototype mellem Venedig og Padova. I sidste ende er planen et kommercielt system i fuld skala.

Læs også Hyperloop har kørt sin første tur Det første forsøg med Elon Musks overlydstog gik godt - selv om det løb ud i sandet.

Verdens første operationelle Hyperloop?

HyperloopTT beskriver projektet som et vendepunkt efter mere end ti års udvikling. Hvis alt går efter planen, kan “Hyper Transfer” blive verdens første operationelle hyperloop-system.

Det vil i så fald sætte Italien i førersædet i forhold til fremtidens bæredygtige transport og formentlig åbne dørene for lignende projekter i hele verden.

Hvad mener du? Kan det lade sig gøre, eller er det bare endnu en ønskedrøm? Du er velkommen til at bruge kommentarfeltet.

Les videre
Exit mobile version