I Electrolux 900 MultiChill kan temperaturen i frysedelen justeres mellem -15°C og -24°C og +4°C. Dermed kan fryseren blive en forlængelse af køleskabet. Kølesektionen indeholder også en MultiChill-skuffe med separat temperaturstyring, så man kan sikre optimale opbevaringsforhold for kød, fisk eller frugt og grønt i skuffen.
Derudover giver app’en mulighed for at indstille skuffens temperatur til sikker optøning eller en specifik temperatur til rester eller marinering og modtage en notifikation via app’en, når maden er klar til at blive tilberedt, oplyser virksomheden.
Kombiskabet er designet til at gøre hverdagen lettere og hjælper dig med at sikre, at forskellige typer mad opbevares ved den rette temperatur og i det rette tidsrum. Derfor anbefaler vi, at du kobler skabet til vores app for at modtage notifikationer og enkelt bruge det på den bedst mulige måde,” siger Leif Eliassen Neksum, Training Manager hos Electrolux.
Annonce
Kombiskabet er designet og fremstillet i Susegana i Italien. MultiChill er bygget med bæredygtighed for øje, både når det gælder materialevalg og køleskabets holdbarhed, fortæller Electrolux og tilføjer, at det er et af de første køleskabe i verden, hvor over 70 procent af de indvendige dele er fremstillet af genanvendelig plast.
Intet er overladt til tilfældighederne i vores produktionsfaciliteter i Italien. Vi har satset hårdt på bæredygtighed og er lige så optagede af køleskabets holdbarhed som af de fødevarer, der skal opbevares i det. MultiChill repræsenterer fremtidens bæredygtige køleskab,” siger Vanessa Butani, Head of Sustainability hos Electrolux.
Det nye kølefryseskab har en samlet volumen på 227 liter (165 liter køleskab og 62 liter fryser), det måler 178x56x55 cm (HxBxD) og er i energiklasse D (192 kWh/år).
Pris og tilgængelighed
Electrolux 900 MultiChill (ENV9MD18S) er på markedet nu og koster fra 12.695 kroner.