Nyhed

IKEA Rodret: ny trådløs lysdæmper til Trådfri-systemet

IKEA kom til at afsløre nyt Trådfri-produkt i en opdatering af IKEA Home Smart-app'en.

Forleden begyndte IKEA udrulningen af en opdatering til sin Home Smart-app. Normalt indeholder beskrivelsen af opdateringer i app-butikkerne kun vage formuleringer om rettelse af fejl. Denne gang indeholdt den dog af en eller anden grund en præsentation af et helt nyt produkt. Det må have været en fejl, for produktet er ikke tilgængeligt på IKEA’s hjemmeside i noget land – med undtagelse af Den Dominikanske Republik(!).

Skærmbillede fra IKEA-app’en.

Der kan man læse, at det drejer sig om en lille fiks fjernbetjening, Rodret, som drives af et AAA-batteri. Fra fjernbetjeningen skal man kunne slukke, tænde og dæmpe op til 10 pærer, som alle styres sammen. Den kan også tilsluttes Dirigera-hubben og skal da kunne konfigureres fra app’en.

Foto: IKEA

Vores hjemlige IKEA kunne dog give os lidt mere information. Fjernbetjeningen har 10 meters rækkevidde og fungerer kun med IKEA’s smarte belysning. Den er IP44-certificeret, så den burde kunne finde anvendelse i badeværelser. Takket være en magnet kan man nemt anbringe den i vægbeslaget eller sætte den på eksempelvis køleskabet.

IKEA kunne dog ikke give os priser eller lanceringsdato endnu. 

Har man allerede en Styrbar fjernbetjening, kan vi ikke se nogen direkte fordele med Rodret …

Les videre
Exit mobile version