TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

En bro mellem Matter og Zigbee

I betragtning af at The Connectivity Standards Alliance er organisationen bag både Matter og Zigbee, er det måske ikke overraskende, at der er produkter på vej, som bygger bro mellem de to platforme. Faktisk er et af dem her allerede.

Af / 22/12/2023 - 09:00
En bro mellem Matter og Zigbee

På CES 2024 (der løber af stabelen 9.-12. januar i Las Vegas) vil virksomheden Thirdreality præsentere sin Smart Bridge MZ1, der fungerer som en bro mellem Matter og Zigbee – produktet kan faktisk kan allerede købes via Amazon.

Med vores innovative produkter og løsninger håber vi at kunne yde et væsentligt bidrag til smart home-industrien og give brugerne større bekvemmelighed og en bedre oplevelse,” siger Xuezhang Dong, CEO hos Thirdreality.

Ifølge Thirdreality fungerer Smart Bridge MZ1 som et bindeled mellem Matter-standarden og Zigbee-protokollen, så brugerne problemfrit kan forbinde og styre deres Zigbee-enheder fra førende platforme inden for Matter-standarden, f.eks. Apple HomeKit, Google Assistant og SmartThings.

Pointen er, at hvis man har Zigbee-enheder, så fungerer de ikke direkte med Matter-produkter, men hvis man bruger Smart Bridge MZ1 bliver de Matter-kompatible og kan styres fra de samme platforme som Matter-produkter. Med andre ord gør broen det muligt for Zigbee-brugere at migrere deres enheder til Matter-økosystemet.

Thirdreality er i skrivende stund ikke en stor spiller på det skandinaviske marked, selv om deres produkter er tilgængelige via Amazon, men sandsynligvis er der lignende produkter på vej fra andre aktører, så eksisterende Zigbee-enheder kan implementeres i nuværende og fremtidige smart home-platforme.

Annonce

Produkter med lignende funktionalitet har været på markedet i et stykke tid, heriblandt Aqara Hub M2, der kan fungere som et link eller en bro mellem Zigbee-enheder og Apple Homekit. Et andet eksempel er Athom Homey Pro, en avanceret styreenhed med omfattende kompatibilitet – og til en pris, der er ca. 15 gange højere end Smart Bridge MZ1.

Ganske vist er smart home-udviklingen kommet langt i de senere år, men det har for mange været en kilde til frustration, at det ofte er svært at få tingene til at fungere sammen, hvis man ikke vil nøjes med at bruge et mere eller mindre lukket system.

Tanken bag Matter er at gøre livet meget lettere for både producenter og forbrugere ved at skabe en fælles standard, der gør det muligt for forskellige typer produkter fra forskellige mærker – og forskellige platforme – at kommunikere problemfrit med hinanden.

Matter

Matter er navnet på en kommunikationsstandard for enheder i det smarte hjem med det formål at skabe en enkelt fælles standard, der kan bruges af en bred vifte af smart home-produkter, uanset producent.

Læs også Guide: Matter gør det nemt at have et smart hjem Matter bygger bro mellem Smart Home-produkter, så de fungerer gnidningsfrit på tværs af de store platforme.

Det begyndte i 2019 som et samarbejde mellem Amazon, Apple, Google, Samsung og andre brands på smart home-markedet, og i 2022 lancerede Connectivity Standards Alliance (CSA) Matter 1.0-specifikationen – en open source-platform, der fra dag ét blev støttet af mere end 280 virksomheder i smart home-segmentet.

Kort sagt er Matter ikke en ny kommunikationsprotokol, men et niveau, der ligger over andre protokoller, og de protokoller, som Matter bruger i dag, er Ethernet, Wi-Fi og Thread. Derudover bruges Bluetooth Low Energy til implementering af enheder.

Zigbee

Zigbee er en åben standard for strømbesparende og kompakte modtagere og sendere, og siden starten for næsten 20 år siden er der blevet solgt mere end en milliard Zigbee-kredsløb. Zigbee var oprindeligt udelukkende rettet mod virksomheder med forskellige behov, og kompatibiliteten var dårlig.

Men for knap 10 år siden blev Zigbee-protokollen opdateret (til 3.0), og profilerne blev standardiseret, hvilket betød, at kompatibiliteten mellem forskellige virksomheders produkter blev væsentligt forbedret.

Zigbee er en meget udbredt protokol, der ligesom Wi-Fi bruger 2,4 GHz til f.eks. belysning, alarmer og termostater.

Organisationen bag Zigbee er The Connectivity Standards Alliance, altså samme organisation, som står bag Matter.

Læs også Nyhed: Snart kan Matter styre mere i dit smarte hjem Nye Smart Home-standarder betyder, at man snart kan tilslutte hvidevarer og små elektriske apparater.
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Shokz

Stemnings-lyskanon

Nye robotstøvsugere fra Roborock

40.000 overvågningskameraer pivåbne for hackere

Reolink Altas er synsk

Netatmo har gode nyheder til pollenallergikere

Overvågning med nattesyn

Kaffe-ninja til køkkenbordet

Dreame Z30 klarer både vådt og tørt

Forsinket iPad-robot

Philips lader dig lave dine egne reservedele

Robotstøvsugeren Roborock Saros Z70 rydder op efter dig

Smart home for høns