Nyhed

EcoFlow Blade slår græsplænen uden hjælp

Ikke bare kan den slå græsset, den holder også plænen fri fra kviste og blade.

EcoFlow Blade

Endnu en robotplæneklipper, der dropper kanttråden, er på vej til de danske græsplæner.

Denne gang er det firmaet EcoFlow, som vi ellers primært kender for store transportable batterier som EcoFlow Delta 2 og EcoFlow River 2, der har udviklet den selvkørende græsslåmaskine.

Læs også Ny robotplæneklipper med app i stedet for kanttråd Ecovacs Goat G1 betjenes med en app og erstatter kanttråd med virtuelle markører.

EcoFlow Blade, som den hedder, bruger bl.a. LiDAR-teknologi til at finde vej på græsplænen. Og ikke bare kan robotplæneklipperen undgå at maltraktere blomsterbedet eller at køre ind til naboen. Den indbyggede LiDAR-sensor sørger sammen med et kamera også for, at robotten kan undgå forhindringer – hvis den da ikke bare kører henover dem, hvilket kan lade sig gøre op til en højde på 40 mm takket været en smart hjulkonstruktion, lover EcoFlow i deres pressemeddelelse.

Læs også Robotplæneklippere uden spor af snor Husqvarna Nera robotplæneklippere kan undvære kanttråd, og de kan klare stejle skråninger.

Et plænefejningssæt kan tilkøbes som ekstraudstyr, hvilket gør EcoFlow Blade i stand til at at fjerne uønsket affald, f.eks. blade, pinde og affald, fra haven.

Det tager 130 minutter at oplade EcoFlow Blade, men så skal den også kunne få sat skik på mere end 400 ㎡ græsplæne på én opladning, lover producenten. (Foto: EcoFlow)

Inden man kan slippe EcoFlow Blade løs i baghaven, skal man markere græsplænens grænser ved hjælp af EcoFlows app, og robotplæneklipperen er da også udstyret med både 4G og eSIM samt GPS, så man altid har styr på, hvor den opholder sig. Det er også smart i tilfælde af, at den skulle blive stjålet.

Læs også Segways robotplæneklipper ser forhindringerne GPS-styret robotplæneklipper med AI-teknologi - her er kanttråden fortid.

Pris og tilgængelighed

EcoFlow Blade er tilgængelig nu og koster 22.999 kroner. Lawn Sweeper Kit til plænefejning er som nævnt ekstraudstyr og kan erhverves for yderligere 6.199 kroner. Eller man kan købe det hele som samlet pakke for 28.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version