I går var der premiere på HBO Nordics anden norskproducerede serie, Velkommen til Utmark (med manuskript af danske Kim Fupz Aakeson). De danske anmeldere er generelt begejstrede, men hjemme i Norge kunne de ikke være mere uenige – står vi over for en strålende klassiker eller en maveplasker af en dilettantkomedie?
At filmkritik ikke er nogen eksakt videnskab med to streger under svaret, er alment kendt, men så divergerende anmeldelser, som Velkommen til Utmark har fået, hører dog til sjældenhederne.
Her er der tydeligvis nogle, der ikke oplever det samme, når de ser serien. Inspirationen fra og referencerne til både Twin Peaks og Fargo er anmelderkorpset relativt enige om – hvor godt det fungerer, derimod …
(PS: Du kan selv give serien karakter nederst i artiklen).
Her er først nogle prøver på de danske anmeldelser:
DR
‘Man kan blive helt afhængig’
Velkommen til Utmark er et herligt mix af amerikansk genrebevidsthed og nordisk ironi. Det er Fupz’sk humor, som vi kender den fra Den eneste ene eller de norske film En ganske rar mand og Kraftidioten. Og der er meget mere af den – for eksempel i scenen, hvor den lokale lærerinde ihærdigt forsøger at fortælle sine elever om begrebet ‘sex med samtykke’ og nysgerrige Eilif vil vide, hvorfor sex med dyr er ulovligt, hvis dyret nu har givet samtykke.
I det hele taget opstår der et herligt mix af amerikansk genrebevidsthed og nordisk ironi i Velkommen til Utmark.
Det er sammenbragt og konstrueret, men det føles forbavsende naturligt – endda så naturligt, at det virker sandsynligt, at du – næste gang du skal et smut forbi Nordkap – snildt kan støde ind i en ældre landbetjent med kronisk diarré og en kvinde, der er besat af en dæmon, bag kassen i den lokale købmandsbutik. (Per Juul Carlsen)
Karakter: 5 (ud af 6)
Filmmagasinet Nosferatu
Noir møder skandinavisk galgenhumor
Kombinationen af western-elementer og den dystre nordic noir understøttes af en smuk æstetik i form af wideshots, dvælende tracking og tætte nærbilleder. Disse filmiske virkemidler drager seeren ind i en satirisk verden, der udstiller en rørende autenticitet. Igennem seriens otte afsnit føres vi langsomt ind i et miljø fyldt med skæve eksistenser, hvor ingen er, hvad de udgiver sig for at være.
Med Welcome to Utmark har det stærke makkerpar Dagur Kári (Virgin Mountain) og Kim Fupz Aakeson (Den eneste ene) formået at skabe et unikt og råt indblik i et fuldstændig surrealistiske univers, der på samme tid forekommer hjerteskærende realistisk. (Josephine Høgsted)
Karakter: 5 (ud af 6)
Berlingske
Grotesk, rørende og virkelig sjov
Det er Fargo møder Twin Peaks med et pift af Monty Python, og det er virkelig sjovt. Men ikke for sjov. Blandt de vanvittige karakterer og groteske situationer handler Welcome to Utmark om at finde sin plads i livet og acceptere de slag under bæltestedet, tilværelsen tildeler en. Og når man ser afsnit efter afsnit – for det gør man – er det ikke så meget, fordi der er et overordnet plot, der skrider fremad, men mere fordi man oprigtigt er interesseret i persongalleriet og deres skæbner.
Mens Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd kritiseres for at mangle politisk relevans – ikke mindst under coronakrisen, hvor der ikke har været meget fælles fodslag – er Welcome to Utmark et eksempel på, hvad nordisk samarbejde kan, når det virkelig lykkes. Castet er norsk (plus et par finner), manuskriptforfatteren er dansk, og instruktøren er islandsk. Og resultatet er en serie, som man ikke kan forestille sig være udviklet andre steder end i Norden. (Thomas Brunstrøm)
Karakter: 5 (ud af 6)
Her er på den anden side, hvad et udvalg af norske filmanmeldere mener om 1. sæson af Velkommen til Utmark:
Aftenpostens anmelder Asbjørn Slettemark trækker slagtekniven:
Fårebranchens Don Draper skuffer stort. Ny norsk HBO-serie med Tobias Santelmann er en stor skuffelse.
Morsomt? Nej. Gabefremkaldende? Meget.
Der burde være kommet en solid nordisk synergi ud af samarbejdet. I stedet er det blevet en lunken, smagløs arktisk gryderet, som man næppe vil bestille, næste gang man besøger HBO’s kantine.
Karakter: 2 (ud af 6)
VG’s Morten Ståle Nilsen er heller ikke videre imponeret:
Mennesker er sære. Men ikke så sære som indbyggerne i Utmark. Ikke siden Twin Peaks er så mange “freaks” stimlet sammen i et så lille samfund.
Det lugter af Jim Jarmusch, Aki Kaurismäki og en tid, hvor det, at de mennesker, vi så på skærmen, var sære og vindblæste, mere eller mindre blev set som en kvalitet i sig selv. Problemet med Velkommen til Utmark er, at meget lidt af det kan kaldes “realistisk”. Det er bare beskidt.
Det er ærlig talt også ke-de-ligt. Serien snegler sig af sted; trægt, trist og trættende. Det er et åbent spørgsmål, om denne historie kunne forsvare 90 minutter. Den kan virkelig ikke retfærdiggøre 270.
Karakter: 2 (ud af 6)
Dagbladets Marie Kleve er dog mere positivt stemt:
Med den norske dramaserie Velkommen til Utmark beviser HBO Nordic endnu en gang, at de er i en klasse for sig selv blandt streaming-tjenesterne. Det er en serie, der er usædvanlig svær at lave en hurtig “elevator-pitch” om, og som nok ville falde uden for f.eks. Netflix’ algoritmestyrede båse. Men gudskelov, at Velkommen til Utmark er blevet lavet, for jeg sjældent hygget mig så meget med at se så hårrejsende ting.
Der er meget, man kan blive provokeret af, hvis det er det, man vil. Er det okay at grine af hustruvold og omsorgssvigt? Af kroniske sygdomme og andre lidelser og af seksuelle mindretal? At fremstille samer som primitive gangstere med et forhistorisk og nærmest racistisk menneskesyn? Bor der kun landsbytosser i Finnmarken?
Den overraskende patosfyldte slutscene lægger op til en efterfølger. Giv os den, tak!
Karakter: 5 (ud af 6)
Og undertegnede anmelder på Lyd & Billede lader sig i den grad rive med:
Uimodståelig udørk
En af de underligste nordiske serier nogensinde – men også en af de bedste, absurd morsomste og mest rørende.
Halvvejs inde i episode 1 af den nye HBO-serie sidder vi med en lidt usikker fornemmelse – er det her en fuldstændig overdrevet, karikeret parodi på norske landsbytosser eller noget genuint og ægte? Efter episode 2 er vi frelst!
Danske Kim Fupz Aakeson (Den eneste ene, Vitello) har skrevet et fortræffeligt manuskript, der balancerer hårfint mellem saftig ironi, latterliggørelse og ægte, mellemmenneskelige relationer og personlige tragedier.
Deres skavanker og imponerende evne til at gøre en allerede vanskelig situation endnu vanskeligere bringer minder om Coen-brødrenes bedste film, ikke mindst mesterværket Fargo (1996).
Vi kan allerede her i april fastslå, at HBO har givet os en solid kandidat til årets bedste serie.
Karakter: 6 (ud af 6)
I Sverige er modtagelsen generelt mere lunken.
DN’s Kerstin Gezelius mener f.eks., at serien ikke rigtig kan bestemme sig:
Det er ikke let at sætte fingeren på, hvad det her er for noget. En nordnorsk western med Twin Peaks-ambitioner, et udkantsdrama, der skal ruske op i ens såkaldte hjerterødder, eller en forsamlingshuskomedie om de lokale bondeknolde? God eller dårlig?
Den vakler, kan man vel konstatere. Prøver sig frem. Indimellem er det originalt, indimellem gribende, indimellem sjovt og indimellem Änglamark 117: The Dark Side.
Karakter: 3 (ud af 6)
Hvad mener DU?
Alle otte episoder af 1. sæson er tilgængelige på HBO Nordic nu. Lyd & Billede opfordrer dig hermed til at give din egen, højst personlige karakter til Velkommen til Utmark. Du kan stemme her:
[stellar]
