Nyhed

Sony Xperia 1 III får imponerende specifikationer

Nyeste læk afslører næsten alt.

Som forgængeren kommer Sony Xperia 1 II med 6,5" 4K HDR OLED-skærm i det aflange 21:9 CinemaWide-format. (Foto: Sony)

Allerede Sony Xperia 1 II var en heftig opgradering, som desværre ikke fik den opmærksomhed, den japanske mobil egentlig havde fortjent.

Men nu tyder meget på, at japanerne i år har tænkt sig at vise de kinesiske og koreanske konkurrenter, at Solens Rige stadig har førertrøjen på i fjernøsten.

I hvert fald har et læk på kinesiske Weibo afsløret, at Sony i år har fået firmaets egen kameradivision til at udvikle en helt ny periskoplinse til Xperia 1 III. Det kan betyde, at den kommende mobil kan få helt op til 5x eller 10x optisk zoom, skriver Techradar. Derudover lader det til, at Sony Xperia 1 III også kommer med 64 Mp vidvinkel og en 12 Mp ultravidvinkelsensor.

Læs også Mobilen for fotografer Xperia 1 II er smart-mobilen til dig, som vrænger på næsen af at skyde i fuldautomatisk tilstand.

Øvrige specifikationer

Hvor sidste års model måtte undvære en hurtig skærmopdatering, hvilket ellers er blevet standard for Android-smartphones i high-end-klassen, kommer dette års Xperia med en 6,5″ OLED-skærm i 21:9 format og 4K-opløsning samt HDR og en opdateringsfrekvens på 120 Hz.

Ligesom OnePlus 9 Pro og Xiaomi Mi 11 har Sony Xperia 1 III den lynhurtige Snapdragon 888-processor siddende under hjelmen. Dertil kommer op til 16 GB RAM og 512 GB indbygget lager.

Pris og tilgængelighed kender vi endnu ikke, men Sony Mobile har allerede offentliggjort, at lanceringen finder sted d. 14. april kl. 9:30 dansk tid. Der bliver tale om en virtuel præsentation, som alle kan følge på Sony Mobiles YouTube-kanal.

Les videre
Exit mobile version