Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sony Xperia 1 III får imponerende specifikationer

Nyeste læk afslører næsten alt.

Af / 03/04/2021 - 13:36
Sony Xperia 1 III får imponerende specifikationer

Allerede Sony Xperia 1 II var en heftig opgradering, som desværre ikke fik den opmærksomhed, den japanske mobil egentlig havde fortjent.

Men nu tyder meget på, at japanerne i år har tænkt sig at vise de kinesiske og koreanske konkurrenter, at Solens Rige stadig har førertrøjen på i fjernøsten.

I hvert fald har et læk på kinesiske Weibo afsløret, at Sony i år har fået firmaets egen kameradivision til at udvikle en helt ny periskoplinse til Xperia 1 III. Det kan betyde, at den kommende mobil kan få helt op til 5x eller 10x optisk zoom, skriver Techradar. Derudover lader det til, at Sony Xperia 1 III også kommer med 64 Mp vidvinkel og en 12 Mp ultravidvinkelsensor.

Læs også Mobilen for fotografer Xperia 1 II er smart-mobilen til dig, som vrænger på næsen af at skyde i fuldautomatisk tilstand.

Øvrige specifikationer

Hvor sidste års model måtte undvære en hurtig skærmopdatering, hvilket ellers er blevet standard for Android-smartphones i high-end-klassen, kommer dette års Xperia med en 6,5″ OLED-skærm i 21:9 format og 4K-opløsning samt HDR og en opdateringsfrekvens på 120 Hz.

Ligesom OnePlus 9 Pro og Xiaomi Mi 11 har Sony Xperia 1 III den lynhurtige Snapdragon 888-processor siddende under hjelmen. Dertil kommer op til 16 GB RAM og 512 GB indbygget lager.

Annonce

Pris og tilgængelighed kender vi endnu ikke, men Sony Mobile har allerede offentliggjort, at lanceringen finder sted d. 14. april kl. 9:30 dansk tid. Der bliver tale om en virtuel præsentation, som alle kan følge på Sony Mobiles YouTube-kanal.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Sony Xperia 1 III får imponerende specifikationer”

  1. Kurt Andersen

    Bliver spændene at se hvor god kameraet er i den har selv Xperia 1 II og er godt tilfreds med den, men hvis de skal vise de andre mobil fabrikanter noget skal det nok nærmere være i deres halv dårlige kamera software.
    Det er jo der det er galt “Sony mobiler tager kedelige og flade billeder” og JA det gør de men tager jo så også naturlige billeder/farver ligesom deres kameraer også gør, og det folk åbenbart vil have er masser af kontrast og farvelade så det er det der sælger og ikke de neutrale fotos som Xperia mobiler tager. Jeg som en glad amatør fotograf vældigt glad for deres billeder fordi de er naturlige og ikke “Disney agtige” og så burde de ændre som standard foto appen ikke overeksponere..

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Snart kan du fjerne App Store fra din iPhone

Fra 7 til 8 års opdateringer

Klager over batteritiden for iPhone 16

Sådan bliver Oneplus 13

Hidtil tyndeste foldbare smartphone fra Samsung

Mobilen bliver din sekretær

Android 15 frigivet til Pixel

Opdateret iPad mini får A17 Pro-chip

Lækage afslører iPhone SE-detaljer

Google AI nu i Motorola-mobiler

Mediatek ruster sig til AI-mobiler

Verdens tyndeste iPhone næste år?