TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple lækker oplysninger om ny mobil

Opslag på Apples webside afslører design og navn på 2020-version af iPhone SE.

Af / 03/04/2020 - 14:04
Apple lækker oplysninger om ny mobil

Om det er med vilje eller en fejl, ved vi ikke, men Apple har indirekte afsløret både navn og design på en ny udgave af iPhone SE. En officiel lancering kan altså ikke være mange dage væk.

I hvert fald kan man nu på Apples egen webside købe tilbehør fra Belkin, som passer til iPhone 7, 8 og SE. Eftersom den tidligere SE-model havde samme design som iPhone 5s og i øvrigt er udgået, er der med andre ord meget god grund til at tro, at det her drejer sig om en helt ny model.

Skal man tro på det amerikanske techmedie 9to5mac.com, så får den nye iPhone SE tilnavnet 2020 og kommer i farverne hvid, sort og rød.

iPhoneSE Belkinskærmglas
På Apples webside kan man nu købe skærmbeskyttelse fra Belkin, som passer til den nye iPhone SE-model. (Foto: Peter Gotschalk)

2020-udgaven af iPhone SE kommer i tre forskellige versioner med hhv. 64 GB, 128 GB og 256 GB indbygget lager, skriver 9to5mac endvidere, og prisen for den mindste model skulle lande på USD 399 svarende til 3.799 danske kroner.

Hvis det holder stik, at iPhone SE får samme design som iPhone-modellerne 7 og 8, betyder det, at skærmstørrelsen bliver på 4,7″ i Retina HD-opløsning.

Annonce

Nu er vi spændte på at se, hvornår Apple officielt lancerer den nye mobil, men det kan allerede blive før påske, vurderer 9to5mac.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

iPhone 18-rygter bekræftet!

Samsung Galaxy S26: Kæmpe læk afslører de sidste detaljer

Universal Airtag til halv pris

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag