TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nothing Chats trækkes tilbage efter kritik af sikkerheden

Mobilproducenten Nothings chat-app, som lovede iMessage til Android viste sig at have enorme sikkerhedsproblemer.

Af / 21/11/2023 - 17:11
Nothing Chats trækkes tilbage efter kritik af sikkerheden

Så sent som i fredags skrev vi, at mobilproducenten Nothing havde udgivet en chat-app, som lovede, at Android-ejere ville kunne komme ind i iPhones besked-app iMessage. Det lød lidt for godt til at være sandt, og ganske rigtigt blev de sikkerhedsproblemer, vi advarede om, til virkelighed. Nu trækkes app’en tilbage.

En af de fordele, Apple fremhæver ved iMessage, er, at al trafik mellem mobiler er krypteret, så ingen på vejen kan opsnappe samtalen. Nothing Chats lovede også at tilbyde end-to-end-kryptering. Det viste sig slet ikke at holde stik.

Læs også Nyhed: Nothing Chats kobler Android sammen med iMessage Snart kan også Android-brugere få blå talebobler og andre iMessage-unikke funktioner.

Der gik kun få dage, før online sikkerhedseksperter fandt masser af sikkerhedsproblemer ved app’en. Selve præmissen om at skulle udlevere sit iCloud-login og lade virksomhedens server logge ind på sin konto lød som et sikkerhedsmæssigt mareridt.

Nu viser det sig, at app’en lagrer dine tekstbeskeder i klartekst på virksomheden Sunbirds server. De har desuden adgang til alle billeder, videoer, acrobat-dokumenter og lignende, som sendes med både Sunbirds egen app og Nothing Chats.

026b21ad 2263 4bdd a57d 05a79e5c084a
Illustration: DALL-E 3

Derudover sendes loginoplysninger inklusive din e-mailadresse i klartekst over internettet, hvilket er en dødssynd i sikkerhedskredse. Hvem som helst kan opsnappe dem og komme ind på serveren og få adgang til dine data.

Læs også Nyhed: Apple introducerer alligevel RCS-standarden i iMessage Næste år vil Android- og iMessage-brugere endelig være i stand til at kommunikere mere på lige fod.

I det mindste fik det Apple til at sætte farten op med åbning af  iMessage.

Anbefalingen på nettet er, at man lige så godt kan sende almindelige usikrede SMS’er, eller for den sags skyld skrive sine hemmeligheder på et postkort og sende det til modtageren.


Nothing har nu trukket app’en tilbage og siger, at de udskyder genlanceringen, indtil Sunbird har løst de problemer, der er fundet. Men umiddelbart er det ikke sandsynligt, at nogen vil stole på dem igen, når man tænker på, hvor amatøragtig tjenesten fungerer.

Kilder: 9to5google och Text.com

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip

Mød PetPhone, verdens første mobil til dit kæledyr