Megamobil fra Samsung

Galaxy Mega 6.3 udvisker grænsen mellem smartphone og tablet.

For den, som ikke både vil have en smartphone i lommen og en tablet i tasken, kan den kommende Galaxy Mega måske være et godt kompromis. Hvis man syntes, at de 5,5 tommer på Note II var meget, så er det intet imod de 6,3 tommer, som Mega byder på. Trods det, siger Samsung, at man skal kunne holde den med en hånd, og at den skal kunne passe i lommen. Store hænder og rummelige lommer formodentlig.

Den har også lånt en hel del funktioner fra kommende Galaxy S4. Blandt andet Sound & Shot, hvor man kan høre, hvordan det lød, da billedet blev taget, hver gang man kigger på det. Eller partyfunktionen, hvor man kan sammenkoble flere mobiler og få dem til at spille samme nummer. Men mest imponerende er sandsynligvis stadig S Translator, hvor du kan få tale oversat til tekst eller tale på et andet sprog (dog ikke skandinaviske sprog).

Galaxy Mega 6.3 er også udstyret med skærmdeling til tv, tablet og computer. 4G LTE giver god fart på dataoverførsel i byerne, mens 802.11ac sørger for hastigheden hjemme i netværket.

Fakta
Operativsystem: Android 4.2Processor: 1,7 GHz dualcore
Skærm: 6,3” TFT
Hukommelse: 1,5 GB / 8 GB + microSD
Trådløst: 4G LTE, BT 4.0, NFC, 802.11 a/b/g/n/ac
Batteri: 3.200 mAh

Samsung Galaxy Mega kommer i butikkerne ved månedsskiftet maj-juni til en pris på 3.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version