Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

For første gang er iPhone størst

Selv om der sælges ufattelig mange iPhones, har Apple i mange år været den evige toer. Det var anderledes i 2023.

Af / 16/01/2024 - 10:30
For første gang er iPhone størst

Det kan godt være, at morgendagen tilhører Samsung, der holder et lanceringsevent i USA for Galaxy S24-mobilerne i morgen, d. 17. januar. Men året 2023 tilhørte Apple og iPhone.

I følge en rapport fra analysevirksomheden IDC var Apple den mest sælgende smartphoneproducent i 2023. Dermed skubbede de Samsung ned fra mobiltronen, som de har siddet solidt på siden 2010.

Læs også Farvel Lightning-stik! Et par gode forbedringer, men vil folk virkelig stå i kø for at opgradere deres 14 Pro Max?

Afstanden mellem de to ærkerivaler er dog lille. Apple solgte i 2023 234,6 millioner enheder, hvilket gav dem en markedsandel på 20,1% ifølge IDC. Til sammenligning havde Samsung med 226,6 millioner enheder en andel på 19,4%. Det er altså blot en halv procent, der adskiller de to mobilkæmper.

Læs også Den perfekte kombination Samsung Galaxy S23 Ultra er markedets vildeste Android-mobil.

Tredjepladsen gik til Xiaomi, der med 145,9 millioner enheder opnåede en markedsandel på 12,5%. Oppo lå på fjerdepladsen med 8,8%, mens nummer fem blev det i Europa ukendte mærke Transsion med 8,1%. Alle andre producenter måtte slås om de sidste 31% af markedet.

Men iPhone var ikke blot det mest solgte mobilmærke i verden. Det var også det eneste af de store, der havde fremgang. Apple øgede i 2023 sit salg af iPhones med 3,7 procent. Samsung måtte til sammenligning tåle en nedgang i mobilsalget på hele 13,6%. Xiaomi tabte 4,7%, mens Oppo gik 9,9% tilbage.

Annonce

Mere info: IDC

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Snart kan du fjerne App Store fra din iPhone

Fra 7 til 8 års opdateringer

Klager over batteritiden for iPhone 16

Sådan bliver Oneplus 13

Hidtil tyndeste foldbare smartphone fra Samsung

Mobilen bliver din sekretær

Android 15 frigivet til Pixel

Opdateret iPad mini får A17 Pro-chip

Lækage afslører iPhone SE-detaljer

Google AI nu i Motorola-mobiler

Mediatek ruster sig til AI-mobiler

Verdens tyndeste iPhone næste år?