Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

nyhed

B&O Play forbedrer sine bedste

Bedre støjreduktion og længere batteritid på ANC-hovedtelefonerne.

Skrevet af / 10/01/2018 - 11:49
B&O Play forbedrer sine bedste

B&O Play har på CES 2018 i Las Vegas præsenteret forbedrede udgaver af sine mest populære hovedtelefoner, H8 og H9. Begge har fået et “i” på bagsmækken, og dertil hørende forbedret ydelse.

B&O Play H9i. Foto: B&O Play

 

De trådløse H9i er en over-ear model. Som hidtil er der tale om en luksus-hovedtelefon med hovedbøjle i aluminium, betrukket med okselæder. Ørepuderne er i lammeskind over memoryskum.

De største nyheder i H9i er en forbedret aktiv støjreduktion, der skulle frafiltrere tale i omgivelserne bedre. Vil du alligevel høre, hvad der sker omkring dig, har hovedtelefonen fået en ny “transparency mode”, hvor musik og støjreduktion slukkes på én gang.

En anden nyhed er en nærhedssensor, der sætter musikken på pause, når man tager hovedtelefonerne af. Så snart, man tager dem på igen, vil musikken starte igen.

Endelig er batterilevetiden forbedret. Man får nu op til 18 timers spilletid, hvilket er fire timer mere end hidtil. Man kan desuden forbinde H9i til flere enheder på én gang, så mobil, tablet og pc ikke behøver kæmpe om retten til at sende lyd til hovedtelefonerne.

Læs testen af B&O Play H9

B&O Play H8i. Foto: B&O Play

 

On-ear-modellen H8i følger mønstret fra den større H9i. Den har ligeledes fået “transparency mode”, nærhedsensor og bedre ANC. Og batteritiden er endda fordoblet til 30 timer – med Bluetooth og aktiv støjreduktion tændt! Designet er desuden strammet op med slankere ørekopper i enklere design.

Touchbetjeningen på H8 har måttet lade livet, og er ersatttet af fysiske knapper. Det vil af nogle blive opfattet som en begrænsing og andre en forbedring. Til gengæld er der også skåret betragteligt af prisen på den nye B&O Play H8i, sammenlignet med forgængeren.

B&O Play H8i og H9i har en vejledende udsalgspris på henholdsvis 2.999 kroner og 3.799 kroner og er tilgængelige fra d. 25. januar 2018.

Læs testen af B&O Play H8

B&O Play

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top