TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Musen virker kun på måtten

Første spilmus med to optiske sensorer.

Af / 11/01/2018 - 23:41
Musen virker kun på måtten

I dag er det reglen snarere end undtagelsen, at smartphones har to hovedkameraer i stedet for ét. Men SteelSeries er, så vidt vi ved, først ude med en optisk mus med dobbelt sensor.

Produktet med nyskabelsen er SteelSeries Rival 600, og teknologien har fået navnet TrueMove3+. Formålet er at sikre, at musen registrerer bevægelser på musemåtten nøjagtigt – og kun bevægelser på musemåtten.

Den primære sensor sikrer angiveligt perfekt sporing ved alle følsomhedsindstillinger mellem 100 og 12.000 dpi. Så langt, så godt. Den selvsamme sensor bruges allerede i flere SteelSeries-mus. Den sekundære sensor, som er nyheden, har alene til opgave at registrere afstanden mellem musen og underlaget for at sikre, at der ikke sker bevægelser i spillet, når musen løftes hurtigt for at placere den et andet sted på musemåtten.

Den tager vi lige en gang til: Sensoren har til opgave at sikre, at markøren ikke bevæges, når musen ikke rører underlaget. Det ligner en masse ekstra indsats for bogstavelig talt at opnå ingenting, men er givetvis nyttigt i kampens hede.

De øvrige egenskaber ved Rival 600 ligner en solid gamer-mus:

Annonce
  • Ergonomisk korrekt til højrehåndede brugere med soft-touch finish og silikonegreb
  • 7 knapper og 8-zoners RGB-belysning – justerbar via SteelSeries Engine software
  • Forstærket venstre/højre museknap kan klare op til 60 millioner knaptryk
  • TrueMove 3+ dobbelt optisk system bestående af:
  • TrueMove3-sensoren: Op til 12.000 cpi, 350 fps
  • Sekundær sensor til registrering af lift-off. Justerbar fra 0,5 til 2,0 mm
  • Maksimal acceleration: 50 G
  • Justering af vægt (96-126 g) og balance med 8 separate lodder

 

Pris og tilgængelighed
Rival 600 kan købes nu til en pris af 699 kroner.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *