Når den billigste model på 40” koster 23.405 kroner, så ved du, at tv’et kommer fra Bang & Olufsen. De har i dag på IFA-messen i Berlin lanceret BeoVision Horizon, som er et 4K UHD-tv baseret på Android TV-platformen.
Ifølge B&O er BeoVision Horizon “designet til at opfylde alle de krav om fleksibilitet, tilkoblings- og placeringsmuligheder samt ekstraordinær kvalitet, som hører en moderne livsstil til. En livsstil, hvor hjemmet har forskellige roller og hurtigt skal tilpasse sig forandringerne i de daglige rutiner.” som der står i pressemeddelelsen.
“BeoVision Horizon handler om fleksibilitet og tilkoblings- og placeringsmuligheder, om at skabe sociale rum og dele store oplevelser. Dette 4K UHD-tv samler alt i én dynamisk og smuk løsning, som giver dig en ekstraordinær, men alligevel afslappet og uhøjtidelig tv-oplevelse,” sagde Marie Kristine Schmidt, Vice President for Brand, Design & Marketing, blandt andet, da hun præsenterede tv’et på pressemødet på IFA, hvor Bang & Olufsen udstiller for første gang i mere end ti år.
Tv’ets panel er omgivet af en sort aluminiumsramme, som nærmest forsvinder, når man ser tv’et forfra, men alligevel medvirker til at give skærmen perspektiv og dybde – og får tv’et til at opleves som et møbel snarere end et stykke elektronik. Under skærmen sidder en række med aluminiumslameller, som dækker for de indbyggede højttalere (2 x 2.5″ drivere hver med 30W forstærker).
Som nævnt kommer BeoVision Horizon med 4K-panel (100 Hz LCD-panel med direct LED), og derudover har det integeret stereolyd. Udover Android TV-platformen understøtter tv’et også Google Cast.
B&O sender to modeller på markedet. Førnævnte på 40” til 23.495 kroner og en lidt større 48”-model til 33.995 kroner. Man får en BeoRemote One baseret på Bluetooth med i prisen.
BeoVision Horizon kan integreres fuldstændigt med alle Multiroom produkter fra Bang & Olufsen og B&O PLAY og har plads til enten en harddisk eller et Apple TV indeni.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer