Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Stax fejrer 85 år med bærbar pakke

I anledning af sit 85-års jubilæum har Stax pakket sine hørepropper SR-003 MKII sammen med den bærbare DAC-forstærker SRM-D10, og puttet en sweatshirt og en pin i pakken.

Af / 04/08/2023 - 08:00
Stax fejrer 85 år med bærbar pakke

Elektrostater er næppe det første, du tænker på, når du hører ordet “bærbar”. Men det er netop det, Stax tilbyder i form af hørepropperne SR-003 MKII, og også den bærbare forstærker med indbygget DAC, SRM-D10. Som er verdens første batteridrevne, bærbare elektrostatiske DAC-forstærker.

Stax 85 Jumper & Pin
En sweatshirt med pin følger med i jubilæumsudgaven. Foto: Stax

Høj spænding

Det særlige ved elektrostatisk drift af hovedtelefoner er den høje udgangsspænding, der er nødvendig. Ofte op mod 600 volt! I modsætning til dynamiske hovedtelefoner, som kun har brug for 2-5 volt. SRM-D10 leverer 100 volt på udgangen, mens den kan levere 200 volt i korte intervaller. Det er beskedent, hvis du har planer om at tage dine Stax SR-009s med på farten. Men det burde være mere end nok til at drive et par hørepropper som SR-03 MKII.

Da Stax fyldte 80 år i 2018, fejrede de det med specialudgaver i begrænset oplag af SR-L300 og forstærkeren SRM-353, begge i sort farve og med en guldplakette. Og også en sort udgave af topmodellen SR-009s.

Stax 85 SR-oo3 mkii-enhanced
Stax SR-oo3 MKII. Foto: Stax

Stax 85 år

Stax gør ikke lige så meget stads af sig ved deres 85-årsdag, for både SR-003 MKII og SRM-D10 er af den almindelige type. Det, der gør dem specielle, er, at de er pakket som et sæt, og at der følger en sweatshirt og en pin med. Det er dem, der gør systemet (lidt) specielt.

Stax har også udgivet en e-bog i anledning af 85-års jubilæet, som er gratis at læse for alle. Du kan downloade den her.

Annonce
Stax 85 SRM-D10-enhanced
Stax SRM-D10. Foto: Stax

Stax SR-003 MKII og SRM-D10: Pris og tilgængelighed

Anniversary-pakken koster 1.140 dollars, hvilket svarer til ca. 7.800 kroner plus eventuelle afgifter. Du skal have en amerikansk eller canadisk adresse for at bestille Anniversary-systemet direkte fra Stax’ hjemmeside. Ellers skal du kontakte din forhandler. I Danmark forhandles Stax af HiFiFreaks.

Skandinavisk distributør er Audio Concept.

Andre Stax-relaterede artikler:

Stax SR-009s

Det her er ikke lyd – det er magi

Nu ved vi, hvordan det er at have et helt univers presset ind mellem ørerne.

Stax SR-L700

Højttalere til ørerne

Du har ikke hørt hovedtelefoner, før du har hørt Stax.

Læs hele testen

Stax SRS-4170

Elektrofantastisk

At beskrive Stax SRS-4170 som high-end er en underdrivelse. De er blandt verdens bedste hovedtelefoner.

Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag

Denne leverer bedre Bluetooth-lyd fra din iPhone

Her er Marshalls nye flagskib inden for hovedtelefoner

Retro - men topmoderne DAC fra FiiO

Her kan du hænge dine hovedtelefoner

Her er Genelecs første hovedtelefoner

Billige trådløse hovedtelefoner til børn