Ny topmodel fra Ultrasone

Edition 12 skal Ultrasones mest rå hovedtelefon kaldes. Hvis den spiller, som den ser ud, har vi noget at glæde os til.

Glimrende bærekomfort og glasklar, dynamisk lyd er blevet kendetegnet for Ultrasone. Meget tyder på, at det også gælder de nye Edition 12. Store ørepuder og Ultrasone S-Logic-teknik, i Plus-udgave, virker tiltalende nok.

Læs testen af Ultrasone her.

40 guldbelagte elementer er vinklet i de åbne øreklokker, for at lyden skal rettes mere mod centrum af øret, og for at lydbølgerne skal bruge hele øret som akustisk kammer. Således skal de opnå et større tredimensionelt lydbillede, og Plus-versionen af denne teknik indebærer fintrimning af tonal balance og bedre dæmpning af bevægelige dele i redesignede øreklokker.

Edition 12 vejer 282 gram og leverer 99 dB følsomhed, 40 ohm modstand og har en ren kobberkabel belagt med sølv på alle led for bedst mulig lyd. Hovedtelefonerne er beregnet til hjemmelytning og leveres med 6,3 mm jackstik.

Les videre
Exit mobile version