Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

ATH-TWX9: Helt trådløs topmodel fra Audio-Technica

I disse helt trådløse hørepropper fra Audio-Technica er nøgleordet ekstra høj lydkvalitet.

Skrevet af / 03/03/2023 - 17:33
ATH-TWX9: Helt trådløs topmodel fra Audio-Technica

Audio-Technica ATH-TWX9 er et par nye, luksuriøse hørepropper, der skal være lige så gode til film og spil, som de er til musik og samtaler. Med understøttelse af Sonys 360 Reality Audio kan de gengive et 360-graders lydbillede, der føles mere som om det er udenfor og omkring lytterens hoved.

ath-twx9 01- scaled
Foto: Audio-Technica

Lossless lyd?

Endnu mere spændende er det, at de understøtter Snapdragon Sound. Dette er en Qualcomm-teknologi, der understøtter tabsfri cd-kvalitet via aptX Lossless. Det står ikke i specifikationerne, at TWX9 faktisk understøtter aptX Lossless, men kun aptX Adaptive. Men eftersom Lossless er en del af Adaptive-containeren, og da det fremgår af specifikationerne, at propperne understøtter op til 96 kHz opløsning, går vi ud fra, at de faktisk understøtter Lossless.

Driverne, eller højttalerenhederne, er af en ganske gennemsnitlig størrelse på 5,8 mm, men den japanske producent har designet disse fra bunden for at gengive et udvidet frekvensområde – især i toppen, med flere detaljer i musikken.

Læs også Her har JBL tænkt på alt JBL Tour Pro 2 er de rene multikunstnere af et par trådløse hørepropper. Der er næsten ingenting, de ikke kan!

Lav forsinkelse

Når Audio-Technica lægger vægt på gaming i pressemeddelelsen om sine nye hørepropper ATH-TWX9, så betyder det, at de har arbejdet med den lydforsinkelse, som har præget virksomhedens hørepropper. De har tidligere haft klassens længste forsinkelse, hvilket betyder, at et bilsammenstød på skærmen høres med næsten et helt sekunds forsinkelse!

TWX9 har for det første individuel lydoverførsel til venstre og højre øre, hvilket skal give bedre stabilitet og desuden lavere lydforsinkelse, når man ser video og gamer. Derudover er der en dedikeret Low Latency-tilstand, som justeres i A-T Connect-app’en. Hvis du skulle have behov for endnu lavere latenstid.

ath-twx9_overview_top- scaled
Foto: Audio-Technica

Støjreduktion

Støjreduktion findes i fem trin, og du kan optimere denne til miljøet omkring dig ved at berøre sensoren på venstre høreprop.

Der er desuden en funktion for lydgennemslip, som lader dig høre, hvad der sker omkring dig – og desuden din egen stemme. Smart, når du skal tale med andre, og den beslægtede medhør-funktion lader dig høre din egen stemme under telefon- og videosamtaler.

Læs også Unikke hovedtelefoner Disse hovedtelefoner ser både fantastiske ud og lyder fremragende. Og med et udseende, som kun instrumentmagere kan designe.
ATH-TWX9_lifestyle 2- scaled
Foto: Audio-Technica

Audio-Technica ATH-TWX9: Pris og tilgængelighed

Hørepropperne, som er regn- og stænksikre, svarende til IPX4, koster ifølge importøren 2.400 kroner og kommer på hylderne hen mod sommeren.

Mere info: audio-technica.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top