Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

SubZone placerer subwooferen korrekt

App'en SubZone beregner, hvor subwooferen skal stå for at opnå den bedst mulige bas i lige netop din stue.

Skrevet af / 28/07/2023 - 08:00
SubZone placerer subwooferen korrekt

Mange tror stadig, at det er lige meget, hvor de placerer subwooferen. Sandheden er en helt anden. Forkert placering kan medføre både ujævn frekvensrespons og dårlig timing. Det betyder, at du aldrig får de stramme mavepustere, som er det sjove ved bas.

Men hvor i alverden skal subwooferen placeres? Du kan altid prøve dig frem, en mulighed er at sætte subwooferen på din yndlingslytteplads i sofaen, og så kravle rundt på gulvet som en anden idiot. Subwooferen skal placeres der, hvor du føler, at bassen er bedst. Det kan blive vanskeligt, hvis subwooferen er stor og tung.

Gør det nemt med en app

Heldigvis er der nu en meget enklere løsning. Download SubZone-app’en fra Sonic Baume, og indtast målene på det relevante rum. Marker derefter din siddeplads i rummet, og vælg de materialer, der er brugt til vægge, loft og gulv.

App’en bruger akustisk simulering til at beregne hver overflades absorbering af lave frekvenser og beregner derefter de bedste positioner i rummet til en subwoofer.

Læs også Sådan anbringer du bedst dine højttalere Har du købt drømmehøjttalerne, men er usikker på, hvordan de skal placeres? Her er vores hedeste tips.

Flere mulige placeringer

I stedet for kun at vise den bedste plads, viser app’en flere mulige placeringer, hver med en kvalitetsskala fra 1-10.

Hver mulig placering er placeret på et “varmekort” over rummet, med rød for værdien nul og blå for 10. De bedste placeringer vil blive markeret med en stjerne.

Skulle de bedste placeringer være udelukket af æstetiske eller praktiske årsager, kan du lede efter de mest blå områder og på den måde finde det optimale kompromis mellem øjne og ører.

Læs også Kan være et pletskud for mange! Endelig en prisbillig Sonos-sub! Sub Mini kan være præcis, hvad du har ventet på.

Inspireret af udviklerens egne problemer

Udvikleren Chris Baume har ladet sig inspirere af sine egne erfaringer med placering af subwoofere:

“Ideen var inspireret af min egen erfaring, hvor jeg baksede med at placere min subwoofer. Efter at have prøvet mange forskellige placeringer og fulgt alle rådene, lød den altid godt på den ene side af sofaen og fladt på den anden. Til sidst fandt jeg det bedste sted ved hjælp af simuleringssoftware, men det var kompliceret og meget dyrt. SubZone giver alle en enkel, overkommelig og videnskabelig måde at placere subwooferen på.

Billig

Vi hi-fi-entusiaster er vant til at se tusindlapperne få vinger, når vi skal købe smarte gadgets til småjusteringer, der gør lyden bare en anelse bedre – eller måske bare anderledes. At få bassen til at sidde lige i skabet er derfor noget, der burde være meget værd for mange. Alligevel koster app’en kun ni kroner(!) i introduktionsperioden. Det må være den største no-brainer, vi nogensinde er stødt på.

Download:

SubZone for Android

SubZone for Apple

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “SubZone placerer subwooferen korrekt”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top